Jardin Majorelle den grønne oase – Marrakech, Marokko
Jardin Majorelle den grønne oase i Marrakech som er så imponerende. Du finder mange grønne oaser rundt om i byen men denne er helt unik. Grønne oaser, som til tider nærmest er en nødvendig flugtmulighed fra den larmende kaotiske Marrakech. I dem kan du nemlig finde ro, fordybelse og få et øjebliks stilhed.
En gåtur
Efter en lille gåtur fra Medinaen, gik vi nu på den anden side af bymuren. Efter lidt tid var vi ved Jardin Majorelle den grønne oase, som ligger i den nye bydel i Marrakesh. Vi skulle dog lige først igennem forhindringen af, alle hestevognene som var parkeret og kuskene som alle prøvede at falbyde os, til at køre med lige præcis deres vogn.
Stilheden
Vi betalte entréen og kom ind i parken. Vi var lige med et, i en anden verden end den vi lige var kommet fra, på den anden side af muren. Derude var der fyldt med masser af mennesker, biler, hestevogne og larm. Herinde i Jardin Majorelle var vi landet i en fredfyldt lomme, der føles som en grøn oase fyldt med planter, vand og stilhed.
Smukke træer, stier og vand
Det første vi blev mødt af var meterhøje bambusser, som nærmest dannede et tag over den sti som var anlagt. På stien var der desuden smukke krukker i alverdens stærke farver med planter i. En meget smukt og farverigt velkomst, hvor især det speciale lysindfald og skyggerne forstærkede vores oplevelse.
Jardin Majorelle den grønne oase, var en utrolig flot vedligeholdt have med masser af forskellige planter og enorme kaktusser. Der var anlagt områder med masser af vand, der kun forstærkede følelsen af ro og som gav smukke refleksioner.
Havens skaber
Haven er skabt af den franske maler Jacques Majorelle, der boede i haven indtil 1962 hvorefter den franske modeskaber Yves Saint Laurent overtog stedet. Efter Yves død i 2008 blev der i et hjørne af haven opført et mindre mindesmærke.
Det var en have der var smuk, frodig, fyldt med masser af fugle og et populært tilflugtssted for både de lokale og turisterne. Den franske designer nød også stedet imens han i den blå villa, væk fra alt larmen, skabte sine flotte kreationer.
Cafeen i Jardin Majorelle
I Jardin Majorelle var der også en utrolig hyggelig lille café placeret i en stor gårdhave. Her sad vi i stilheden og nød te, kaffe og frokost. Vi fik ved denne lejlighed igen oplevet, hvordan tjeneren hælder te op i Marokko. Det foregår højt oppe fra, så teen kan blive lidt afkølet undervejs. Det var fascinerede at se på og det må have krævet en del øvelse, at kunne mestre denne disciplin uden at spilde.
Maden
Det var udmærket mad vi spiste. Vi valgte at spise små stykker hakket kød indbagt i dej dertil salat, en tagine med kødboller og æg. Vi afsluttede med pandekager med Nutella. Maden var ok og rimelig i pris. Det var dog det men at sidde et så fredfyldt og smukt sted, som var den største nydelse.
Praktisk info
- Adresse: Rue Yves St Laurent, Marrakech 40090
- Entre: DKK 50
- Åbningstider: 1.oktober til 30 april 8-17.30 – 1.maj- 30 september 8-18 – Måneden med ramadan 9-16.30
- Læs her vores storbyguide Marrakech.
- Rejsetidspunkt januar.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com