Markeder i Bangkok – Thailand
Markeder i Bangkok, giver altid sjove oplevelser. Vi holder meget af at gå på markeder, ikke fordi vi egentlig køber noget særligt, men fordi vi er vilde med stemningen. Markederne i Bangkok er en sjov blanding af sko, mad, drikkelse, tøj, kopivarer, ure og smykker. Ja, næsten alt kan købes på disse markeder.
Stemningen
Stemningen er ofte opløftende, på de forskellige markeder i Bangkok. De lokale prøver på alle tænkelige måde, at komme i kontakt med dig.
De råber både af og til dig: Hello Sir, den bedste pris til dig, god kvalitet osv.
Der er masser af liv, puls og eksotiske dufte. Et besøg på et eller flere markeder i Bangkok, er altid en rigtig god og gratis oplevelse.
Du skal prutte om prisen
Der er på markederne en handelsmetode, som for os danskere er meget ukendt og kan være lidt grænseoverskridende. Der skal nemlig pruttes om prisen. Intet skal koste den pris, som du først får oplyst. Det kan godt være en lang proces og det foregår som regel med en lommeregner, hvor sælgeren først skriver et svimlende højt beløb til dig, for en vare. Du bliver så spurgt, hvad du vil give og derefter taster du så sit beløb ind i lommeregneren.
Ofte er den første pris 3-4 gange højere end den pris varen reelt burde koste. Så hvis sælgeren skriver 400, kan du fint skrive 100. Herefter begynder forhandlingerne, så lidt frem og tilbage, indtil der findes en pris som begge parter er enige om.
Nogle gange bliver i ikke enige
Det kan selvfølgelig også ende med, at du ikke vil, betalte den forslået pris og dermed går. Nogle gange vil sælgeren gerne have aftalen i hus og løber efter dig og siger:
Ok, ok, Sir.
Hvor meget du vil prutte om prisen, er jo et spørgsmål om temperament, men hvis sælgeren siger ja efter dit første bud, kan du helt sikkert regne med, at du har betalt for meget. Vi syntes, det er meget sjovt at prutte om prisen. Men hvis vi vurderer at sælgeren starter med en rimelig pris, sker det ofte, at vi betaler fuld pris. Det gør vi også selvom vi ved, at vi kommer til at betale mere end det egentlig burde koste.
Patpong nat marked
Vi har besøgt Patpont natmarked nogle gange gennem årene. Tilbage i tiden, har det mest været kendt for sine go-go barer og letlevende damer. Måske ikke det mest hyggelige sted for en familie, men igennem årerne er der blevet ryddet op i Patpong. Der findes dog stadig go-go barer, men de er mindsket i antal.
Patpong i dag
I dag er Patpong blevet et must for en natshopper. Her er der puls, masser af glade mennesker og udbuddet af varer er stort. Det er sjovt at gå rundt og kigge på boderne, selvom det i dag er blevet et turistmarked. Stemningen er dog stadig livlig, tangerende til lidt kaotisk og alt det du på godt og ondt forbinder med Bangkok.
Der er boderne som åbner hver aften, men der er også rigtige butikker i randen af området. Du skal dog ikke forvente, af de fleste varer i boderne, er kopivarer.
- Åbningstid: Kl. 18 – 01 alle dage.
Chatuchak weekend market
Chatuchak weekend market er kun åben i weekenderne. Det er et kæmpemarked med mere end 8.000 boder og ja, her kan du købe ALT.
Chatuchak weekend market ligger et stykke væk fra centrum, så vi tog en taxa og efter en halv times tid var vi fremme. Markedet virker en anelse uoverskueligt og de små gyder, hvor boderne er opstillet, vil ingen ende tage. Det er ligesom at gå i en labyrint, men vi tog det meget afslappet og gik bare rundt og kiggede.
Der er varmt på dette marked meget varmt. Vi har været der hvor solen har skinnet fra en skyfri himmel og temperaturen var over 40 grader. En del af boderne var dog overdækket mens andre er de ude i den brændende sol. Det kan anbefales at besøge det om aften hvor temperaturen er mere menneskelig. Du vil også møde flere lokale der shopper om aften.
Hvad kan du så købe på dette marked?
Ja, svaret er nok mere hvad kan du ikke købe. Masser af beklædning, keramik, møbler, planter, bøger, sko, tasker, kunst, antikvitet og kæledyr. Ja, vi så hundehvalpe i små bure, som du ville kunne købe. Vi måtte, så ikke tage billeder eller jo, det måtte vi godt hvis vi betalte for det.
Der er desuden masser af mulighed for købe, forskellige slags mad som f.eks. skaldyr, fisk, kød til frisk frugt og stegte insekter. Forskellige slags drikkevarer og is, er der selvfølgelig også muligheder for at købe. Maden virkede frisk og indbydende og som så mange andre steder i Thailand, fås den bedste mad tit ved de små gadekøkkener.
Chatuchak weekend market rummer uendelige mange boder, til mange timers oplevelser og du vil hurtig kunne fare vild. Selvom der også var andre turister, mødte vi flest lokale på vores indkøbstur. Det er bestemt en god oplevelse, som du ikke skal snyde sig selv for, hvis du er i Bangkok over en weekend.
- Åbningstider: Lørdage og søndage, fra 9:00 – 18:00, og fredage 18:00 – 24:00
- Bemærk det er kun delvist åbent om fredagen.
Amulet markedet
Nede ved floden, går Bangkoks mænd med farlige jobs, på jagt efter en beskyttende talismans. På dette marked er der masser af gange og boder med tusindvis af hellige pyntegenstande. Den nøjagtige beskyttelse, fra hver amulet varierer men den kan give dig beskyttelse mod ondskab af enhver form både fysisk og åndeligt.
Vi gik rundt og kiggede på de mange udformede amuletter som alle have deres særpræg og som varierede i pris, fra nogle få øre op til flere hundrede kroner.
Måske ikke det sjoveste markederne i Bangkok men bestemt en usædvanlig og anderledes oplevelse.
- Åbningstid hver dag mellem 8-17.25
Togmarked i Maeklong
Der er masser af markeder i Bangkok men ca. 75 km. udenfor Bangkok ligger togmarkedet. Det er en meget anderledes og unik oplevelse, som du ikke skal snyde dig selv for, når du er i Bangkok.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com