Det livsfarlige togmarked – Maeklong, Thailand

Det livsfarlige togmarked var dagens højdepunkt. Vækkeuret var sat, denne morgen. Vi skulle nemlig tidligt op, for at undgå den kaotiske trafik i Bangkok og sætte kursen mod dagens højdepunkt, togmarkedet. Et marked der ligger klos op af togskinnerne og hvor toget passerer igennem marked flere gange dagligt. 

Det livsfarlige togmarked - Maeklong, Thailand

Turen til togmarked

Der blev tanket op med masser af lækker morgenmad i vores lounge på hotel Rembrant og derefter var vi klar. Turen til det livsfarlige togmarked i Maeklong, tager på en god dag, uden trafik lidt over en timer. Vi havde lige afsat lidt ekstra tid til at køre de 75 km. for det ville være ærgerligt at misse toget. Vi havde dagen forinden aftalt, at en taxa, skulle kører os derud, vente på os, for derefter at køre os tilbage til hotellet.

Han kom som aftalt og af sted var vi, gennem den hektiske trafik i Bangkok hvor slalomkørsel, må tages i brug for at komme frem. Da vi først, var komme uden for centrum åbnede der sig et helt andet syn. Herude på landet, var der fladt og vi nød de enorme vidder som bliver benyttet til rismarker. Vi kørte, fordi de uendelige rismarker for til sidst at stoppe i byen Maeklong, hvor det livsfarlige togmarked ligger.

Det livsfarlige togmarked - Maeklong, Thailand

Ankomsten til Maeklong

Vi fandt en parkeringsplads inde i centrum af byen og gik denne tidlige morgen, igennem byen som var ved at vågne. De små butikker blev åbnet, der blev syslet med praktiske gøremål som f.eks. at hakke en isblok og de første gadekøkkener var ved at åbne. Vi nød køligheden, duftene og glædende os til den oplevelse, vi skulle have lige om lidt.

Det livsfarlige togmarked - Maeklong, Thailand

Det livsfarlige togmarked

Vi ankom til togmarked og her blev vi mødt at toget, som smukt holdt stille der på skinnerne. Det ventede bare på at kl. slog 9.00, så det kunne komme ud at køre. Vi kæmpede lidt med alle de andre turister, som åbenbart også denne morgen, havde fået den sammen geniale ide som os.

Ret fascinerende og svært at beskrive men togmarked ligger klos op ad togskinnerne. Skinnerne var simpelthen pejlepunktet og rettesnoren for dette marked. Rundt, på og omkring skinnerne var der så masser af boder hvor de lokale disker op med det, som nu skal udbydes til salg denne dag.

På marked var der sprællevende fisk, den stinkende durian frugt og udefinerbare udskæringer af kød. Et marked der tilbyder, alle mulige tænkelige varer, om det så var krydderurter, tropiske frugter eller grønsager.

Vi gik så imellem togskinner, på nogle store sten, for at kigge på udbuddet af varer. Boderne havde opsat solsejl – og eller markiser for at beskytte sig mod solen. Du skal slet ikke være i tvivl – her var varmt – stinkende varmt. Det er som om du går inde i en sauna. Vi fik desuden glæden af den lidt kvalmende rådne duft fra fiskene og kødet der i varmen var begyndt en forrådnelsesproces. Det var ikke et sted, for folk med en følsom duftesans.

Det livsfarlige togmarked - Maeklong, Thailand

Det livsfarlige togmarked - Maeklong, Thailand

Det livsfarlige togmarked - Maeklong, Thailand

Det livsfarlige togmarked - Maeklong, ThailandDet livsfarlige togmarked - Maeklong, Thailand

Det livsfarlige togmarked - Maeklong, Thailand

Det livsfarlige togmarked - Maeklong, Thailand

Det livsfarlige togmarked - Maeklong, Thailand

Toget kom – Ret skræmmende

Det magiske skete – det som vi havde ventet på, sammen med alle de andre turister. Toget dyttede – klokken var slået 9.00. Der var klart til afgang.

Hele sceneriet ændrede sig på et øjeblik, på det livsfarlige togmarked. Fra den lidt afslappet stemning tangerende til sløvhed – og eller halvsovende i heden, ændre aktivitetsniveauet sig på et splitsekund. Alle var på stikkerne, hev i pindende som holdt solsejlene oppe, som de herefter skyndte sig at tage ned. De hev i hast, i deres metalborde med de udstillede varer på hjul. Borde som de trak indenfor, kurve og plastiskbaljer og med frugterne blev fjernet. Alt denne aktivitet foregik imens de råbte ad turisterne.

Træk ind – NU, toget kommer.

Det livsfarlige togmarked - Maeklong, Thailand

Det livsfarlige togmarked - Maeklong, Thailand

Det livsfarlige togmarked - Maeklong, Thailand

Toget var skræmmende tæt på

Med en tuden fra hornet kørte toget nu igennem marked, det var tæt på – skræmmende tæt på og med et blev hele oplevelsen lidt skræmmende. Er alle nu indenfor, har alle husket at fjerne deres varer, taget solsejlet ned og sørget for at de selv og turisterne, er på et sikkert sted. En fascinerende, anderledes og faktisk lidt underlig oplevelse.

Vi stod helt stille, ligesom de andre omkring os og et øjeblik træk vi slet ikke vejret. Det var spændende, anderledes og skræmmende. Toget var helt tæt på os og de andre langs skinnerne. Det var faktisk kun få centimeter fra os, da det kørte forbi og lige med et var det hele overstået.

Toget var nu videre, de lokale satte deres borde langs med skinnerne igen, satte solsejlende op og livet gik uberørt videre. Vi forsatte vores tur, kiggede på deres varer og købte lidt af de lækre friske tropiske frugter. Varmen, stanken fra fiskene og kødet var nu på dette tidspunkt ulidelig og vi forlod marked.

Prøv at se vores video, hvor skræmmende det er!

Var det turen værd?

Ja, oplevelsen og køreturen fra Bangkok var det hele værd. En super anderledes og meget autentisk oplevelse, som vi ikke ville have været foruden. Det livsfarlige togmarked, som vi kun har set billederne og film fra, var nu også blevet vores oplevelse. En oplevelse som var unik og som vi vil tænke tilbage på.

Det livsfarlige togmarked - Maeklong, Thailand

Om det er blevet en turistfælde? Ja uden tvivl.

Det er jo ikke kun os, der syntes det var en unik oplevelse som vi gerne ville opleve. Det har resten af verden også opdaget – så ja, der var mange turister. Vi må dog indrømme, at her tidligt om morgen, var der ikke så mange turister som vi egentlig havde frygtet.

Rundt omkring marked og ved stationen var der souvenirbutikker men selve marked var meget autentisk.

Det livsfarlige togmarked - Maeklong, Thailand

Det livsfarlige togmarked - Maeklong, Thailand

Praktisk info

Åbningstider

  • Marked har åbent dagligt fra 7-17.00

Togtider

  • Afgang fra Maeklong: 6.20, 9.00, 11.30 og 15.30
  • Ankomst til Maeklong: 8.30, 11.10, 14.30 og 17.40

Leje af taxa med chauffør

  • DKK 400 for turen fra Bangkok til Maeklong og tilbage igen.

Bonus info: Du kan evt. taget toget fra Bangkok til Maeklong.

Opfordring: De lokale tjener jo ikke på, at alle vi turister kigger på deres arbejdsplads. Det mindste vi kan gøre, er at bruge lidt penge på at købe nogle af deres varer.

Det livsfarlige togmarked - Maeklong, Thailand

  • Rejsetidspunkt maj.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 63 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på kommende rejser:

Tour de Sønderjylland
med luksus og badehotel

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center