Rejseforslag Road Trip i Polen

I dette rejseforslag road trip i Polen, vil du opleve strandlivet ved Østersøen. Du vil komme helt tæt på den russiske grænse, se et historisk bunkeranlæg og et enormt vådområde. Du vil opleve adskillige UNESCO-steder, se maleriske byer, sejle på græs, opleve imponerende bjerge og en spændende storby. I dette forslag giver vi dig tips, forslag til oplevelser, rute samt overnatnings-og spisesteder.

Rejseforslag Road Trip i Polen

UNESCO-steder, smukke byer, enorme bjerge og storbyliv

Oplev de enorme sandstrande i Swinoujscie, se det historiske vinmølleformet fyr og spis lækker is, ved en af promadens mange cafeer.

Bo i den hyggelige by Elblag, se de smukke bygninger og tag på en sejltur på kanalerne. En tur hvor du også får muligheden for at sejle på græs. Kom tæt på grænsen til Rusland, oplev det fascinerende bunkeranlæg Ulveskansen fra 2. verdenskrig og bo på et hotel med udsigt, i de 1.000 søers land.

Bo i renæssances perle, den smukke UNESCO-by Zamosc, se de farverige bygningerne og lad dig henføre til fortiden. Oplev en by hvor der konkurreres om, at have det smukkeste dekoreret hus. Nyd en kop kaffe på torvet i den historiske by Sandomierz og afslut din dag med at bo på et tema hotel.

Kør langt sydpå, se UNESCO-kirken i Depno og tag nogle dage fri fra rejsen og lej en hytte. Slap af med udsigten til de imponerende Tatrabjerge

Se den gamle mineby Tarnowskie Gory som viser dig huse, fra tidligere tiders velstand. Mærk pulsen og livet i storbyen Wroclaw. Gå her på nisse/dværge jagt og prøv at finde så mange af dem som muligt, blandt de mange smukke og farverige bygninger.

Afslut dit road trip i Polen med at opleve to UNESCO-kirker, inden du kører over grænsen til Tyskland.

  • Du kan nederst på siden læse mere uddybende om vores oplevelser.

Rejseforslag Road Trip i Polen

Rejseforslag Road Trip i Polen

Rejseforslag Road Trip i Polen

Rejseforslag Road Trip i Polen

Varighed 3 uger

Dette rejseforslag road trip i Polen kan køres på omkring 3 uger. Dette er medregnet dage på at køre dertil og hjem igen. Der er nogle steder hvor stækningerne er lange og de ville evt. kunne opdeles. Dette rejseforslag er med udgangspunkt i, at du kører i egen bil. Du kan enten køre fra Jylland og direkte til Polen eller fra Sjælland hvor du kan tage færgen, som vi gjorde fra Gedser til Rostock.

Højdepunkterne: Swinoujscie, Sejltur på Elblag kanalen, byen Elblag, Bunkeranlægget Ulveskansen, UNESCO-byen Zamosc, landsbyen Zalipie, kirken i Depno, Tatrabjergene, Minebyen Tarnowskie Gory, de to fredskirker og Wroclaw

Vi kørte selv turen i august og september i 2024 og oplevede nye og smukke sider af Polen. Vi fik set havet, de 1.000 søers land, vågnede blandt de høje bjerge og så masser af historiske bygningsværker. Der var imponerende kirker, vi sejlede på kanalerne, boede i en UNESCO-by og så masser af landbrugsland. Vi oplevede mange hyggelige spise-og overnatningssteder og blev igen betaget af storbyen Wroclaw som har så meget at byde på.

Vi var utrolig heldige med vejret denne sensommer. Vi havde sol de fleste dage og også dage, hvor temperaturen kom over de 30 grader. Der var ikke så mange turister og da vi kom ind i september måned, blev det endnu mere aftagende. Det var en perfekt årstid for os, at tage på road trip i Polen.

Vi kørte fra Danmark om morgen, tog færgen til Rostock og var fremme i Swinoujscie sent på eftermiddagen. Efter vores ophold i Wroclaw kørte vi over grænsen og havde to overnatninger i Tyskland på vejen hjem. Vi overnattede to nætter i Wittenberg og to nætter i Rendsburg.

Vi havde på denne tur bestilt de fleste overnatninger på forhånd.

Rejseforslag Road Trip i Polen

Rejseforslag Road Trip i Polen

Rejseforslag Road Trip i Polen

Rejseforslag Road Trip i Polen

Rejseforslag Road Trip Polen

Start Swinoujscie slut – grænseovergangen ved Görlitz – Tyskland

2318 km. eksklusiv ture i  områderne.

  • Rostock – via Wolgast – Swinoujscie 173 km. 2,20 timer.
  • Swinoujscie – via badebyen Dziwnów – fyrtårnet i Kołobrzeg – Elblag 416 km. 5,47 timer.
  • Elblag – Bunkeranlægget Ulveskansen – Mragowo ved de 1.000 søer 203 km. 3 timer.
  • Mragowo via Warszawa – Zamosc 463 km. 5.50 timer.
  • Zamosc via byen på de syv høje Sandomierz – Solec-Zdroj 216 km. 3,30 timer.
  • Solec-Zdroj – den maleriske by Zalipie – UNESCO kirken i Debno – Koscielisko i Tatrabjergene 230 km. 3,20 timer.
  • Koscielisko – til minebyen Tarnowskie Gory 227 km. 2.50 timer.
  • Tarnowskie Gory – Wroclaw 186 km. 2,08 timer.
  • Wroclaw – UNESCO kirken Swidnica – UNESCO kirken Jawor – grænsen til Tyskland ved Görlitz 204 km. 3 timer.

Rejseforslag Road Trip i Polen

Overnatninger

På vores road trip i Polen havde vi valgt at bestille alle vores overnatninger på forhånd.

Vores overnatninger var en kombination af kædehoteller, lejlighed, tema hotel og historiske hoteller.

Prisen for en overnatning lå mellem DKK 500-2.000

  • Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

Radisson Blu Resort i Swinoujscie – 2 nætter

Radisson Blu Resort [reklamelink] blev valgt fordi, det havde værelser med altan og havudsigt. Desuden havde dette 5-stjernet hotel også en perfekt beliggenhed, i forhold til strand og promenaden med masser af cafeer og restauranter. Værelset var stort og lækkert, der var parkering mod betaling, morgenmad og adgang til vandlandet. Der var restauranter, en cafe med udsigt og øverst oppe var der swimmingpool.

Det var et rigtig godt ophold hvor vi især nød altanen og havudsigten.

Rejseforslag Road Trip i Polen

Focus Hotel Premium Elblag – 2 nætter

Focus Hotel Premium Elblag [reklamelink] blev udelukkende valgt på grund af beliggenheden. Det lå lige midt i den historiske del af byen i en smuk bygning. Vores værelse var stort og havde et lækkert nyt badeværelse. Der var parkering mod betaling, pool, restaurant og et lækkert stort siddeområde med udsigt til de farverige huse. Der var desuden morgenmad inkluderet i vores ophold og som ekstra service, sandwich og kaffe togo.

Et meget charmende hotel med en perfekt beliggenhed.

Rejseforslag Road Trip i Polen

Hotel Huszcza i Mragowo – 1 nat

Hotel Huszcza blev valgt, fordi det lå ved Czos søen i de 1.000 søers land. Vi var heldige og fik, det bedste værelse med en enorm altan og direkte udsigt til søen. Selve værelset var lidt slidt med gamle møbler men stort, rent og badeværelset var nyt. Der var gratis parkering, restaurant og morgenmad inkluderet i vores ophold.

Et hyggelig sted med en helt utrolig beliggenhed og udsigt.

Rejseforslag Road Trip i Polen

Hotel Arte i Zamosc – 2 nætter

Hotel Arte blev valgt på grund af den centrale beliggenhed, direkte på den store markedsplads. Her havde vi valgt en 2 værelset lejlighed hvor der var to soveværelser, et siddeområde og et lækkert stort badeværelse. Der var fri parkering(dog begrænset), en bar/restaurant og inkluderet lækker morgenmad.

Et godt ophold, i et gammelt hus men lejligheden var ny. Beliggenheden var perfekt lige ved rådhuset og den store markedsplads med masser af spisesteder.

Rejseforslag Road Trip i Polen

Pensionat Kolory Swiata i Solec-Zdroj – 1 nat

Pensionat Kolory Swiata blev valgt fordi det lå perfekt i forhold til vores rute og desuden også, fordi det var et tema- hotel. Bygningen som lignede et skib havde 10 værelser som alle var individuelt indrettet. Vi havde et safari værelset som var enormt med både King size seng og et rum med en Queen size seng desuden var der et stort badeværelse. Temaet var gennemført og vi følte os henført til Sydafrika.

Det andet værelse var med et japansk tema med det samme indhold og også her var temaet gennemført.

Der var gratis parkering, spa – og wellness center, en have og god morgenmad.

Vi nød vores ophold, hvor vi boede ved siden af frugtplantagen og ikke langt fra den lille bys centrum.

Rejseforslag Road Trip i Polen

Airbnb i Koscielisko – 4 nætter

Vores Airbnb i Goralskie Zaloty blev valgt på grund af beliggenheden og størrelsen af huset. Her boede vi med udsigt til Tatrabjergene i en hytte. Der var en stueetage som havde stue og køkken ud i et samt et toilet. På førstesalen var der to soveværelser hvor det ene have en altan. Der var et badeværelse med et stort bruseområde og vaskemaskine. På anden sal var der et stort værelse med loft til kip og et par senge.

Udenfor var der en stor terrasse med en hjørnesofa og et par ekstra stole samt et stort bord.

Vi nød vores ophold i hytten, havde den lille by og dermed indkøbsmulighederne tæt på og vi nærmest ”boede” ude på den store terrasse hvor vi kiggede på bjergene.

Rejseforslag Road Trip i Polen

Hotel Opera i Tarnowskie Gory – 1 nat

Hotel Opera [reklamelink] blev valgt på grund af den centrale placering, kun få meter fra markedspladsen. Vi havde et stort Deluxe værelse som var todelt. I den ene del var der King size seng og i den anden del et siddeområde. Der var desuden et udmærket badeværelse. Det andet værelse var lidt mindre.

Der var fri parkering, en bar, en restaurant en gårdhave og inkluderet morgenmad

En udmærket ophold hvor vi boede centralt, havde udsigt til gaden fra vores værelse og som var billigt.

Rejseforslag Road Trip i Polen

Hotel Mercure Wrocław Centrum – 4 nætter

Hotel Mercure Wrocław Centrum [reklamelink] blev valgt på grund af beliggenheden. Vores værelse på det 4-stjeret hotel, havde en King size seng, et guddommeligt billede, en sofa, et lækkert badeværelse og udsigt til katedralen.

Der var parkering mod betaling hos naboen som var et shoppingscenter. Der var en bar og restaurant, en lækkert tagterrasse og morgenmad som var en buffet med et stort udvalg.

Et udmærket kædehotel hvor især beliggenheden som var tæt på transport og den historiske bydel var dejlig. Den store tagterrasse var nok det allerstørste plus.

Rejseforslag Road Trip i Polen

Spiseoplevelser

På vores road trip i Polen, var der mange gode spisesteder. Der var et par enkelte steder, hvor vi på vores overnatningssted, valgte at spise både morgen – og aftensmad.

Morgenmaden var ofte fra buffet eller delvis buffet hvor noget blev serveret- og eller stod på bordet og resten skulle vi selv hente. Den bestod ofte af nogle polske varme retter, æg, oste, pølser, grønsager, forskellige slags brød, frugt, yoghurter, morgenmadsprodukter, juicer og kaffe. Kvalitet og udvalgte var varieret.

Vi spiste god schnitzel ved de 1.000 søer, lækker italiensk og god kebab i Zamosc. De lækreste isdesserter i Swinoujscie, autentisk mad på en mælkebar i Wroclaw, bagt brie med udsigt til floden i Wroclaw og lækker tatar på hotel Opera i Tarnowskie Gory. De bedste spiseoplevelser havde vi på restaurant Winestone hvor især deres tatar, salat med gedeost og deres svineskank var utrolig lækkert.

Det polske køkken er ikke det mest spændene men der er masser af cafeer og restauranter som serverer mere internationalt mad.

Rejseforslag Road Trip i Polen

Rejseforslag Road Trip i Polen

Rejseforslag Road Trip i Polen

Prisniveauet i Polen

Priserne i Polen er en del billigere end i Danmark. Vi oplevede ofte, at vi ofte at kunne spise på en cafe – og eller en restaurant til meget rimelige priser. For en overnatning med morgenmad, gav vi mellem DKK 500- til det dyreste som var DKK 2.000

Eksempler på priser:

  • Entre seværdigheder DKK 25-115
  • Kaffe på en cafe DKK 17
  • En halv liter fadøl DKK 14
  • Sporvogn DKK 6
  • En middag for to inkl. en halv liter øl til hver DKK 275
  • En liter benzin DKK 10

Rejseforslag Road Trip i Polen

Tips til rejseforslag Road Trip i Polen

  • Husk at have det blå sygesikringskort med.
  • Hvis du vil undgå den store turistmængde, så undgå at rejse i juni-juli og august.
  • Vær opmærksom på, at nogle steder er der vejafgift på motorvejene. Du kan med fordel slå ”undgå betalingsveje” fra på Google map.
  • Hvis du vil ud at sejle på ved Elblag så bestil i god tid.
  • I Tarnowskie Gory kan UNESCO minen besøges.
  • Husk at kigge efter storke hvis du er der i sæsonen.
  • Dette road trip ville med fordel også kunne køres i forårsmånederne.
  • Kom tidligt på dagen når du skal besøge Ulveskansen.
  • Du kan med fordel besøg både byerne Gdansk, Warszawa og Krakow som du kører lige forbi.

Rejseforslag Road Trip i Polen

Wroclaw

Rejseforslag Road Trip i Polen

Rejseforslag Road Trip i Polen

Praktisk råd

Anbefaling

Vi kan helt klart sikkert anbefale dig at tage på road trip i Polen. Det er nemt at komme rundt, tingene er godt skiltet og vejene er rigtig fine. Et land som er undervurderet men som har så meget at byde på. Der er masser af historier i de smukke byer, naturen er fantastisk lige fra de 1.000 søer til de enorme bjerge i syd, befolkningen er venlige og Polen er stadig billig for en dansker. Vi har været i dette land mange gange og bliver ved med, at vende tilbage, for der er så meget der kan – og eller skal opleves.

Rejseforslag Road Trip i Polen

Inspiration og beskrivelser

Rejseforslag Road Trip i Polen

Rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejser

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »