Anmeldelse af Rembrandt Hotel – Bangkok, Thailand
Anmeldelse af Rembrandt Hotel i Bangkok, som ligger i den bedre ende af hotelskalaen. Det er 4,5-stjernet hotel men stadig til en pris, der er til at betale. Det er den super centrale beliggenhed, der gør Rembrandt Hotel til et oplagt valg i Bangkok. Vi har boet på dette hotel adskillige gange gennem årene og ender altid med at vende tilbage.
Hotellets beliggenhed
Hotellet ligger midt i det centrale Sukhumvit område, med kort afstand til alt. Herfra er det hurtigt at komme rundt i byen med både skytrain og metroen som ligger i kort gåafstand fra hotellet. Det er bl.a. medvirkende til at gøre dette hotel meget attraktivt. Derudover er nærområdet fuld af liv og når du kommer ud på gaden foran hotellet, åbnes Bangkok sig op med al sin puls, duft og varme.
Faciliteterne på Rembrant
Rembrandt Hotel er et stort hotel med omkring 400 værelser og en service der er helt i top. På hotellet er der et stort udendørs pool-område på 4. sal med tilhørende fitness. Pool-området er for nylig blevet renoveret med et græs lignende gulv og forskellige slags møbler. Ved poolen er der masser af hyggekroge og solvogne og der er servering af mad og drikke. Der er også en bar, en rooftop bar og forskellige restauranter på hotellet, hvor især den italienske kan anbefales.
Andre positive faciliteter
En yderligere positiv ting ved Rembrandt Hotel, er et mindre område udenfor, hvor der var opstillet borde og stole ved en vandfaldsvæg. Det giver anledning, til at komme i snak med hotellets andre gæster og følge med i gadelivet.
Hotellet tilbyder også gratis tuk-tuk transport, op til hovedvejen for enden af gaden. Herfra er det nemt at komme videre rundt i byen.
Værelset
Vi har de sidste par gange, valgt at booke et af de eksklusive værelse med loungeadgang og morgenmad. Vores værelser har været placeret på henholdsvis 22. etage og 24. etage og har haft en fin udsigt over byen og floden. Derfor er vores anmeldelse af Rembrandt Hotel også fra disse værelsestyper.
Det var nogle dejlig store værelse der indeholder skrivebord med stol, 2 lænestole med bord, reol med stort fladskærms tv. Der er opbevaring, fri velfungerende Wi-Fi, køleskab, gratis vand og avis. Der er et badeværelse som er stort og hvor nogle er med bruseniche andre med badekar.
Indretningen af værelset, er dog en anelse dyster og når ikke helt en 4.5-stjernet standard.
Loungen
“Executive Floor” har særskilt check-in ved loungen på 24. etage, de svarer på spørgsmål, er yderst hjælpsomme og giver en fantastisk service. Der er ofte ingen ventetid på check-in hvilket er rart.
Værelsestypen giver mulighed for at spise morgenmad, i den normale morgenmads restaurant eller i loungen. Vi anbefaler at spise loungens morgenmad som er helt i top.
Udover de gængse morgenmads ting, er der i loungen også mulighed for at vælge imellem 5 forskellige varme retter f.eks. pandekager, morgensalat med pocheret æg. Disse 5 varme retter varierede fra dag til dag. Samtidig kan morgenmaden i loungen nydes med en fantastisk udsigt udover Bangkok by.
Alle dage er der i loungen happy hour mellem 17.30-19.30 med fri bar, også alkohol vin, øl og spiritus. Derudover er der servering af 4-5 små lune retter. Den ekstra udgift på ca. 200 DKK for “Executive Floor” i forhold til et standardværelse kan klart anbefales.
Da Vinci restauranten
Lige ved swimmingpoolen ligger den italienske Da VInci restaurant. Den er hyggelig indrettet med ternede duge, udsigt til swimmingpoolen og der serveres god italiensk mad. Vi har spist der adskillige gange og nyder, at vi først får lækkert brød med pesto og bagte hvidløg. Som hovedret er vores fortrukne retter, spaghetti carbonára og calzone.
1826 Mixology & Rooftop Bar
Under vores sidst besøg (maj 2019) besøgte vi den nyindrettet rooftop bar på Rembrandt. Den ligger på 26 etage, lige ved siden af den indiske restaurant. Herfra nød vi cocktails, musik og den smukke udsigt over Bangkok om aften.
Bemærk – Åbner først kl. 17 og børn under 18 år har ikke adgang.
Anmeldelse af Rembrandt Hotel
Vi er rigtig glade for at bo på dette hotel, som vi til stadighed vender tilbage til. Et lækkert hotel, god bellingenhed og dejlige faciliteter. Det er også afspejlet i vores anmeldelse af Rembrandt Hotel.
Vi giver 4 ud af 5 stjerner.
Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.
- Ophold adskillige nætter over de sidste år.
- Indlægget er opdateret 2019 (august)
- Læs her om alle vores oplevelser i Bangkok.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
8 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Hej Seier, en rigig god side du har , jeg har kun et spørgsmål ang. poolen på Rembrandt i Bangkok , er der sol det meste af dagen? Fordi min søn og jeg har bestilt de første 2 nætter på Okura Prestige Bangkok i Februar og har efterfølgende fundet ud af at solen ved poolen går væk ved 09.30 tiden . Underligt at de ikke har tænkt over det da de byggede det . Det gør ikke os så meget da vi jo skal passe på solen de første dage , men vi skal videre rundt til Koh Samet og Chanthaburi og igen til Bangkok i ca. 5 dage inden vi skal hjem og der vil vi sikkert gerne have masser af sol, på forhånd tak Kim Meyer
Hej Kim, tusind tak og tak for dit besøg 🙂
Det lyder som en dejlig tur i skal på til Thailand. Det er sådan et skønt rejseland 🙂
I forhold til poolen på Rembrandt så er der sol ved poolen hele dagen. Det eneste sted med manglende sol, er på langsiden ind mod hotellet hvor der er skygge om eftermiddagen. Jeg håber, at i vil nyde jeres ophold på dette hotel som vi holder meget af, især gaden det ligger i. I skal prøve at spise på den anden side af gaden på Lean on Tree. De laver skøn thailandsmad og prisen er bestemt rimelig. Jeg kan også anbefale jer, at få massage derover. Det er lidt dyrere end de andre steder i gaden men kvaliteten er meget bedre.
Jeg vil ønske jer en dejlig rejse til Thailand.
De bedste rejsehilsner Annette
Jeg takker mange gange og vil helt sikkert besøge Lean on tree og massage , god dag til jer hilsen Kim Meyer
Velbekomme og tak, Kim 🙂
God dag også til dig.
Hilsen Annette
For et flott hotelltips! Reiser jeg til Bangkok igjen vil jeg absolutt vurdere dette hotellet 🙂
Hej Laila, tak for besøg og kommentar 🙂
Vi kan bestemt anbefale dette hotel som vi har boet på rigtig mange gange. Servicen og beliggenheden er perfekt 🙂
/Annette
Åh ja, dejlige hotel Rembrandt. Det er præcis som jeg husker det, der er ikke meget der har ændret sig.
Jeg kan kun være helt enig i din bedømmelse af hotellet. Fantastisk service, god mad, pænt rent alle steder og beliggenheden er super god.
Hej Kirsten, tak for besøg og kommentar 🙂
Ja, dejlige Rembrandt 🙂 Jeg tror at alle danskere der har været i Thailand, kender det hotel. Enig, der er ikke meget der har ændret sig over årene men der er kommet ny direktør. Han har sørget for at friske pool-området op og lavet en roof-top bar, alt andet ligner sig selv.
Jeg har boet andre steder i Bangkok og gjorde det også under mit seneste besøg men den beliggenhed Rembrandt har er altså noget særlig. Mon ikke vi vender tilbage igen 😉
/Annette