Syg i Bangkok – Thailand
Sygdom er af de ting vi frygter, når vi er ude at rejse. Selvfølgelig sørger vi altid for at tegne en rejseforsikring og få vores vaccinationer, hvis der er behov for det, inden afrejsen. Det er desværre ikke altid nok. Tore blev desværre alvorlig syg i Bangkok.
Uheldet rammer
Fremme på en given destination, bruger vi altid vores almindelige sunde fornuft i forhold til både drikke og mad, men alligevel kan uheldet ramme og du bliver syg. Jeg tror at vi alle, som har rejst meget og i en længere periode, på et eller andet tidspunkt har oplevet sygdom i mere eller mindre alvorlig grad.
Tore blev syg
Under vores Asien rejse i april, hvor vi besøgte Hong Kong, Macau, Taiwan og Thailand måtte Tore erkende, at han desværre efter en helvedes nat, skulle have fat i en læge. Så øv syg i Bangkok og hvad gør vi så lige?
Kontakt til forsikringen
Vi startede med at finde vores lille kontakt kort frem, som vi fik tilsendt da vi tegnede vores års-rejseforsikring. På kortet stod nummeret til Tryg alarmcentral, der havde døgnåbnet, så vi ringede dem op. Vores opkald blev besvar af en venlig medarbejder, der spurgte lidt ind til problemet og oprettede vores sag.
Alarmcentralen oplyste, at i modsætning til andre lande anbefalede de, at hvis du bliver syg i Bangkok, skal du tage direkte på hospitalet og bliver tilset af en læge, fremfor at lægen kom til vores hotel. Lægerne i Bangkok, ender næsten altid med at sende udlændinge, direkte videre til et hospital alligevel.
Vi oplyste vores hotels navn og vores effektive forsikringsselskab, ville så indenfor et par minutter sende en SMS med vores sagsnummer og adressen på det hospital vi skulle tage til. Samtidig ville de sende en mail til hospitalet med en betalingsgaranti, så vi skulle bare møde op, så ville forsikringen tage sig af betalingen. Så langt så godt.
Indskrivningen på hospitalet
Vi tog en taxa og var på hospitalet i løbet af en halv time. Ved ankomsten lignede indgangen mere et hotel end et hospital, med informationskranker og forskellige indskrivnings muligheder.
Vi tænkte et øjeblik – Er det virkelig her du tager til, hvis du bliver syg i Bangkok!
Nu startede den store udfordring, for engelsk var åbenbart en mangelvare på hospitalet. Vi fandt dog en indskrivnings skranke for udlændinge. Efter lidt drøftelse, om de havde modtaget en mail fra vores forsikringsselskab, fik vi udleveret en formular som skulle udfyldes.
Undervejs blev der mindst 10 gange spurgt til betalingen. Hver gang forklarede vi, at hospitalet havde fået en mail med en garanti om betalingen. Til sidst fandt de mailen og vi blev henvist til akut-modtagelsen.
Akutmodtagelsen
På akut-modtagelsen, gik de straks i gang med diverse prøver og skemaer som skulle udfyldes. Hver gang der skulle tages en prøve eller gives medicin, skulle der i febertågen også lige skrives under på en blanket. Igen et penge spørgsmålet og den samme historie med mail og garanti.
Udover deres fokus på penge, blev vi også overrasket over, at ikke engang lægerne kunne tale ordentlig engelsk. Selvom sygdommen i sig selv, ikke er særlig sjovt, var hele seancen nærmest af lidt komisk karakter.
Sygeplejerskerne havde uniformer med kyser til, som henledte tankerne til de danske hospitaler fra flere årtier siden. Folk der løb frem og tilbage med blanketter der hele tiden skulle underskrives og andre folk der skulle sikre at vi ville betale. Alt sammen blandet med folk der prøvende at kommunikere på et sprog, der ikke var deres eget. Når ja, og så var der jo også en der lå meget syg med høj feber. Det var en anelse udmattende og det var på ingen måde sjovt, at blive syg i Bangkok.
Indlæggelsen
Efter en rum tid, fik vi at vide, at der skulle en indlæggelse til og en portør hentede os. Liggende i sengen blev Tore nu kørt tilbage til indgangen. Ud til alle de andre mennesker og fælles med et par besøgende, et postbud og en læge, delte vi en elevator op til 16. etage.
Hospitalsstuen
Oppe på stuen blev vi dog glædeligt overrasket. Den lå øverst oppe, det var en enestue med en helt fantastisk udsigt over byen. Stuen var indrettet med en hospitalsseng, lænestol, sofa, safe, tv, elkedel, spisebord med stole, køleskab og mikroovn. Der var eget toilet og bad. Tingene var slidte og gamle men fungerede.
De ansatte på hospitalet
At være indlagt på et hospital i Thailand med ansatte der kommunikerede rigtig dårlig på engelsk, var lidt af en udfordring. De prøvede dog, var venlige, smilende og sygeplejersker gav en god behandling. Men med lægen det var en anden historie.
Oplevelsen af lægen, var ligesom vi oplevede lægerne for årtier tilbage i Danmark. Lidt arrogant, nedladende og ingen service. En læge som ikke lyttede til sin patient, men bare smilede lidt og talte om penge. Hvis der skulle spørges om noget til behandlingen eller prøverne, var det også kun lægen der kunne svare.
Det bevirkede, at vi selv skulle spørge efter lægen, der blev ringet efter ham og dermed kunne vi spørge. Det var kun den samme læge, som havde modtaget os som vi kunne tale med, ingen andre. Der blev pumpet masser af antibiotika i drop for at slå infektionen ned, taget temperatur og blodtryk hver anden timen, så behandlingen var i gang mod ….. ja det vidste ingen.
De mange praktiske ting
Vores forsikringsselskab, ringede også til os og spurgte til, hvordan det gik og en læge fra Danmark var også inde over. Vores gode forsikring var klart dem, som var medvirkende til vores tryghed under hele sygdoms-forløbet. De var klar til at ombooke vores flybilletter og sørge for os, hvis opholdet på hospitalet trak ud. Hurra og tak til dem.
En af dagene kom der også en repræsentant fra hospitalets administration, forbi på stuen og tilbød hjælp. Hun ville hjælpe med forlængelse af vores visum hvis indlæggelsen ville medføre, at det blev nødvendigt at forlænge det. God service.
Kontrol fra vores hotel
Vores hotel spurgte også til, hvorfor rejseskabet var blevet mindre og de fik at vide, at den mandlige del var blevet indlagt på hospitalet. De bad om navnet på hospitalet og telefonnummeret.
Det resulterede i en opringning fra vores hotellet til hospitalsstuen med en forklaring om, at de ville spørge til, hvordan det gik og om der kom besøgende. Ingen tvivl om, at det var et kontrolopkald. Det nye militærstyre i Thailand, har pålagt hotellerne at registrere og holde øje med deres gæster.
Udskrivning og regningen
Ved udskrivningen påpegede de adskillige gange, at vi skulle skrive under på en regning. Vi ringede selvfølgelig igen til vores forsikringsselskab, som oplyste at det var ok. Det vigtigste var, at vi ikke betale med vores eget kreditkort, som de nogle gange havde oplevet, at der blev bedt om i Thailand. Vi blev efter vi havde forladt hospitalsstuen, ført ad snørklede gange rundt på hospitalet og endte til sidst på et kontor. Her blev regningen udskrevet og vi skrev under.
Nå historien endte nogenlunde “lykkeligt”. Efter 3 dags indlæggelse og 3 dage på hotelværelset med masser af medicin, var sygdommen i nogenlunde i ro, lige tids nok til vores planlagte hjemtur.
Ved tilbagekomsten til vores hotel, havde hotellet sat en smuk buket blomster op på værelset med ønsket om god bedring. Betænksom og god service.
Øv, diagnosen var forkert
Till historien bør måske tilføjes, at hjemme ved egen læge blev der stillet en anden diagnose end den i Bangkok hvor der desuden også, var givet den forkerte medicin. Der gik næsten fire uger og endnu en hospitalsindlæggelse til, før sygdommen var bekæmpet. Øv, det er bestemt ikke sjovt at blive syg i Bangkok men vi er rigtig glade for at vi har en forsikring. Et selskab der gjorde alt, for at hjælpe os og gav os lidt tryghed.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
