UNESCO-minen Rammelsberg – Goslar, Tyskland
UNESCO-minen Rammelsberg var et spændende, skræmmende og oplysende besøg. En unik oplevelse, som gav os indsigt i minedriften, dagligdagen og viste os ting, vi aldrig har oplevet før. Tag med på vores rejse under og over bjerget i dette indlæg.
UNESCO-minen Ramelsberg
I mere en tusind år var der uafbrudt minedrift i UNESCO-minen Rammelsberg. I bjerget var der engang 27 millioner tons kobber, bly- og zinkmalm. Rammelsberg har heldigvis bevaret minedriftens historie og dens kultur, så vi andre nu kan opleve den.
Bygningsværket blev lukket i 1988 og er i dag pga. af sin over – og underjordiske mindesmærker, så unik, at det siden 1992 har været på UNESCOS verdensarvsliste. I dag er stedet et stort museum med masser af både overjordiske og underjordiske oplevelser. Dette giver dermed muligheden for, at opleve dette spændende sted og der tilbydes mange forskellige former for ture.
Ankomsten til Rammelsberg
Vi boede i Goslar by som ligger tæt på UNESCO minen Rammelsberg. Vi startede vores bil og efter kort tid var vi ved parkeringspladsen. Ved indgangen, blev vi mødt af den danske guide Winnie Birkegaard Schmidt som denne dag, ville bruge hele sin formiddag på at vise os dette unikke sted.
Rundvisning i museet
Winnie tog os med rundt i museet, i de gamle fabriksbygninger. Hun fortalte levende om hvordan hverdagen var for en minearbejder. Hun viste os bl.a. den enorme hal hvor minearbejderne klædte om hver dag. Ret anderledes og pudsig omklædningsrum. Det var ikke skabe med en lille lås, som du normalt ser på en fabrik nej – arbejdstøjet hang i loftet!
Winnie fortalte:
Arbejdstøjet blev hejst op i loftet af flere årsager. For det første, fylder det ikke så meget og det vigtigste af alt. Det skulle tørre og heroppe under loftet tørrede det hurtigere.
Efter vi havde gået lidt rundt og kigget og fået vores beskyttelse hjelm på, var det blevet tid til vores første tur.
Fra malmklumpen til koncentratet
Vi gik over mod en kæmpestor bygning og gik om på siden af den. Winnie fortalte, at vi i dagens anledning, tog elevatoren. Ja, det var en udvendig elevator som hjalp os op på toppen af bjerget. Det var vi ret glade for, da Rammelsberget er 635 meter højt. Udsigten heroppe fra, var storslåede og smuk, så den stod vi lige og nød et øjeblik.
Efter vi var kommet op på toppen af bjerget, gik vi nu ind i det enorme rum som var det første af mange, som skulle vise os hele bearbejdnings – og rensningsanlægget. En proces som var langvarigt, besværligt og hårdt arbejde med masser af støv og larm, dengang minen var aktiv.
- Vi så en hal – fik fortalt om processen.
- Vi gik ned af trappen og ind i en ny hal.
- Mange trappe og spændende forarbejdnings etager senere, var vi igen nede ved jorden.
En superspændende og informativ tur. Det var lidt spøgelsesagtig og anderledes, at gå rundt mellem de store maskiner i det sparsomme dagslys, når der kun var kun os tre mennesker. Der var rumklang når vi talte, støvet var tykt og på en eller andet måde virkede det lidt uvirkeligt.
Ild og vand
Nu var tiden kommet, til vores næste rundvisning i UNESCO-minen Rammelsberg som hed ild og vand. Vi gik fra bygnings-området ud i den smukke natur og endte ved en sø. Her nød vi stilheden og de smukke refleksionerne i søen, denne tidlige formiddag. En sø, hvor vandet blev brugt i forbindelse med minedriften.
Mineindgangen Roeder-Stollen
Vi gik hen mod bjerget og her var der en smuk udsmykket smedejernslåge. Vi stod lidt og kiggede imens vi tænkte:
Skal vi virkelig derind? Der er ingen andre mennesker, der var kulsort og det så da lidt skræmmende ud.
Jov det skulle vi. Winnie fandt sit enorme nøglebundt frem og fandt nøglen som passede til lågen. Hmm nu var vi inde i totalt mørke og kunne også mærke kulden krybe ind under huden på os. Vi kom ind i et forholdsvis stort bredt rum så ja, jubii det var da ikke så slemt. Men nej glæden var kort, for det var kun begyndelsen.
Snart gik vi rundt ad de små minegange, hvor vi fulgte vandets vej gennem gangene. Gange som var smalle, glatte, våde, lavloftede, op – og ned, rundt og der var masser af trapper. En tur som sikkert ville være mere behagelig, for mennesker som ikke lige har vores højde og især ikke Tores to meter. Den der med, at vi syntes det var lige i overkanten at skulle have hjelm på, blev vi lige pludselige meget glade for. For vi skulle ofte bukke os og ja, så blev hoved ofte beskyttet af hjelmen som larmende skrabede imod klippevæggen.
På turen så vi det kæmpestore vandhjul, der blev brugt til af aflede vandet og transportere malmen, som var mere end 200 år gammel. Det som vi nok syntes var det smukkeste hernede i dybet, var alle sulfatkrystallerne som der var i klippevæggen. De havde farver, som kunne varierer fra hvid, grøn, blålig til de rødlige nuancer – ret smukt.
Efter at gået rundt UNESCO-minen Rammelsberg og 101 trappetrin senere, så vi igen dagslyset. Vi afleverede vores bulede beskyttelses hjelm og drak en kop kaffe med Winnie imens vi talte om alle vores oplevelser.
Hvad syntes vi om UNESCO-minen Rammelberg
Det var en helt fantastisk formiddag og de 4 timer som vi var sammen med vores guide Winnie fløj afsted. Hendes fortællinger om UNESCO-minen Rammelsberg var så indlevende og passioneret, at vi blev revet med. En unik oplevelse som vi ikke ville have været foruden og hvis du en dag kommer forbi Goslar, skal du ikke snyde dig selv for et besøg.
God at vide
- Du kan bestille ture på Rammelsberg hjemmeside med dansk guide.
- Turene inde i minen egner sig ikke til mindre børn.
- Der er mange forskellige ture og det er muligt at komme på en eller flere af dem.
- Vores tur: Fra malmkumpen til koncentratet tager 1.15 timer
- Vores tur: Ild og vand tager 1.15 timer.
- Husk praktisk fodtøj der er vådt og glat inde i bjerget.
- Husk varmt tøj, temperaturen inde i bjerget er 12 grader.
- Billetpris til museet: Euro 9 – børn under 17 Euro 6
- Museum og en guidet tur: Euro 16 – børn under 17 9
- Du kan her læse vores rejseforslag road trip – Harzen.
- Rejsetidspunkt september.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Det må virkelig have været en speciel og stor oplevelse at gå rundt i minegangene. Jeg tror gerne, at jeres guide må have været guld værd, så I kunne “gå det hele med”.
Rammelsberg er jo nok en af Harzens mindre kendte udflugtsmål, så super at få den vinkel med på skønne Harzen.
Igen har I taget nogle fine billeder.
Mange tak for inspirationen 🙂
Hej Kirsten, tak for hyggeligt besøg og kommentar 🙂
Det var en meget special og super god oplevelse, at gå rundt i minegangene, Kirsten 🙂 Ja, hun var guld værd vores guide. Hun var så passioneret, at vi blev revet helt med at hende historier og det var næsten sørgeligt da vi sluttede.
Jeg tror du har ret i at Rammelberg ikke er så kendt, hvilket et synd. For hvor kan man lige ellers få sådan en oplevelse?
Tusind mange tak, Kirsten. Fornøjelsen er da helt på vores side.
Hav en skøn dag 🙂
/Annette
Jeg har aldrig nogensinde hørt om Rammelsberg, men jeg kunne absolut forestille mig, at det må have været en helt særlig oplevelse at gå gennem de gamle minegange! Skal jeg en dag befinde mig i Harzen, vil jeg absolut tage her forbi (:
Hej Camilla, tak for dit besøg og din kommentar:-)
HAHA det havde jeg egentlig heller ikke men hold da op, hvor var det en fed oplevelse. Vi havde egentlig ikke forventet særlig meget og blev så positivt overrakset. Ja det må du love mig, at hvis du en dag kommer forbi Harzen så brug lidt tid på et besøg til Rammelsberg. Ellers kan jeg bestemt godt anbefale Harzen – super smukt sted, især alle de gamle UNESCO byer.
/Annette
Det lyder som en rigtig spændende oplevelse, Annette! Men det ser godt nok også lidt skræmmende og spøgelsesagtig – nu hørte I ikke nogle råb fra minearbejdere, der var faldet i dybdet, vel?! 😉 Puha, jeg er ikke sikker på, at jeg ville have syntes om de der små minegange…
Tak for at dele jeres oplevelse!
/Rebecca
Hej Rebecca, tak for besøg og kommentar 🙂
Det var en super spændende oplevelse, især også fordi vi havde en guide som var så passioneret og en god fortæller. Det betyder, rigtig meget.
Det var faktisk lidt skræmmende at gå rundt i de mørke gange. Der var koldt, vådt og ikke særlig nemt at gå rundt dernede.
Men bagefter når vi tænker over det, var det en unik oplevelse som vi ikke ville have været foruden 😉
Hahaha vi hørte ingen råd men er overbevist om, at minen i årens løb har taget liv fra de hårdtarbejdende minearbejdere. Puha
Velbekomme, fornøjelsen er helt på vores side 🙂
/Annette
Så spennende opplevelse, Annette. Jeg kunne gjerne tatt meg en tur hit.
Hej Laila, tak for besøg og kommentar 🙂
Det var en rigtig god oplevelse, Laila. Vi havde ikke forventet særlig meget men blev så positivt overrasket. En af de bedste ture vi længe har været på. Den kan bestemt anbefales og jeg håber at du en dag får den oplevelse.
/Annette