Kærligheden til at rejse

Kærligheden til at rejse er stor i vores familie. En kærlighed som vi heldigvis alle har og som ikke kun er en forelskelse der vil forsvinde. Det er ægte kærlighed, som bliver større og større som årene går. Vi ved ikke om vi er en speciel menneskerace, om det er vores DNA, en medført nysgerrighed, en rastløshed eller bare er et tillært behov. Som er opstået over årene er, for derefter at blive til en stor kærlighed.

Kærligheden til at rejseKærligheden til at rejse

Rejser i ikke meget?

Vi har tit fået stille disse spørgsmål: Rejser i ikke meget? Er det ikke dyrt og hvordan får i råd til det? Har i ikke meget ferie? Er det så et nyt sted I igen rejser hen til? Ja, spørgsmålene har og er mange og de bliver tit stillet.

Ofte i en lidt uforstående undertone fra vores medmennesker, som ikke har den samme kærlighed som os. En uforståenhed overfor, at vi prioriterer alt vores fritid udenfor Danmarks grænser. At vi bruger alle vores penge på rejser og har en evig udlængsel.Kærligheden til at rejseKærligheden til at rejse

Prioritereringer

Vi har igennem året taget en del valg og lavet benhårde prioritereringer i vores liv. Valg og prioritereringer der er foretaget for hele tiden, at kunne få mere af vores kærlighed. For der skal ikke herske nogen tvivl, rejser er vores store passion. Kærligheden har en pris, som er økonomisk meget dyr.

Vi er ikke backpackere, vi er i vores liv nået til et behageligheds niveau. Det gør at vi gerne betaler for værelset med den gode udsigt, den lækre bil til et road trip og på vores flyvetur jorden rundt valgte vi, at købe alle vores flyvninger på business class.

Om vi er luksus rejsende, nej egentlig ikke. Vi nyder forskelligheder, nuancer og kontraster. Vi tager gerne vores duffle bag og ikke vores rygsæk med overalt i verden. Vi har igennem årene fundet de rigtige rejseoplevelser for os, som vi tidligere har skrevet om.

Kærligheden til at rejseKærligheden til at rejseVores dagligdag og valg

Vi har i vores liv valgt og prioriteret, at vores penge skal bruges på rejser. Dette i stedet for det måske mere oplagte valg, som flertallet vælger. Vi har kun en lille bil og bor til leje. Hvis vi laver regnestykket igennem alle årene hvor vi har rejst, kunne vi selvfølgelig have haft en stor bil eller biler, et betalt hus eller mange andre status symboler. Så at rejse har en pris. På den konto, har vi ofret meget for vores kærlighed til at rejse.

Ikke fordi vi ser eller mener der er noget forkert i, at vores medmennesker træffer andre valg, tværtimod. Vi syntes det er smuk, at folk føler og gør det som giver dem mening i deres liv. Men for os er det, at rejse. Vores værdier ligger i oplevelser. At se verden, møde andre folkeslag, mærke pulsen og bliver overrasket over, hvor smuk og mangfoldig vores store verden er.

Så når vi bliver stillet alle spørgsmålene, svarer vi – ja, vi bruger alt vores fritid på at rejse. Ud over de nødvendige udgifter i hverdagen derhjemme, sparre vi alle vores penge op. Der skal nemlig, være råd til den næste rejse. Og ja, tit går rejsen til en ny destination, men vi nyder også gensynets glæde ved at besøge en gammel kending.

Kærligheden til at rejseKærligheden til at rejseForventnings glæde

En af de bedste glæder ved vores kærlighed til at rejse, er også forventningens glæde. En glæde vi har, når vi skal vælge vores næste eventyr. En udvælgelse af rejsemål som vi tidligere har skrevet om, en masse kommunikation, et valg vi skal træffe, en drøm der skal indfries. Nogle gange kan det bare være en tilfældighed, som en billig flybillet, som er afgørende for vores valg af næste rejsemål.

Valget træffes

Når valget er truffet har vi en glæde ved, at undersøge en masse om vores næste eventyr. Vi bliver inspireret af de mange andre gode danske rejsebloggere, men bestemt også af udenlandske bloggere. Vi ser smukke billeder på instagram, læser opdateringer på Facebook eller Twitter, se udsendelser i tv, læse bøger og blade.

Mindre planlægning

Over årerne planlægger vi mindre og mindre vores rejser i detaljer. Vi nyder forventningens glæde og den løbende dialog omkring, hvad vi hver især gerne vil opleve på vores næste eventyr. Selvfølgelig undersøger vi også om der er skyskrabere, TV-tårne eller andre høje bygninger, som vi skal nyde udsigten fra. Høje bygninger er ofte en fællesnævner mellem vores forskellige rejser.

En rejse for os kan både være længerevarende rejser over flere måneder eller en mindre forlænget weekendtur. Så vores kærlighed til, at rejse bliver jævnligt vedligeholdt, plejet, får masser af omsorg og opmærksomhed.

Kærligheden til at rejseKærligheden til at rejseKærligheden til at rejseHvordan opstod kærligheden til at rejse

Vi har altid rejst meget, haft en stor udlængsel og eventyrlyst, som ikke er blevet mindre med årene, tværtimod. Om det ligger i vores DNA eller vi bare er rastløse og nysgerrige af natur, kan selvfølgelig være en del af forklaringen. For os virker det nærmest, som om vi ikke kan få nok af vores kærlighed til, at rejse.

Vi er nærmest besatte og vil hele tiden have mere og mere. En grådighed til hele tiden, at ville rejse, se nye ting og mærke eventyret. En underlig størrelse, at jo mere vi ser af vores smukke verden, jo mere føler vi, at vi mangler at opleve.

Vi ser hele tiden nye sider af vores kærlighed, som fascinerende hele tiden, viser os nye ansigter, nye nuancer og som til stadighed bliver mere og mere smuk med årene.Kærligheden til at rejse

KinaVi har en kærlighed til at rejse, fordi vi ude i verden oplever en mangfoldighed, De mange forskellige trossamfund, forskellige kulturer, menneskers utrolige venlighed og imødekommenhed.

En kærlighed til verdens smukke natur, dyrelivet, den spændende mad, det uventede, det impulsive og det grænseoverskridende. Men bestemt også det trygge, samt velkendte ved et gensyn til en tidligere besøgt destination.

Vi tror aldrig, at vores kærlighed til at rejse vil falme, lige nu virker det kun som om, at den bliver stærkere og stærkere som årene går.Kærligheden til at rejseKærligheden til at rejse

Kærligheden til at rejse

Er det os, som er underlig eller føler du den samme kærlighed til at rejse, som os?

Henvisninger fra indlægget:

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Jeg rejser med min datter Maria og min mand Tore, hvor vi elsker at leder efter skyskrabere og TV-Tårne. Det er som regel mig der skriver indlæg til vores rejseblog OnTrip.dk, har styr på rejseøkonomien og finder vores næste eventyr. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 58 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Translate »