Anmeldelse af Air Serbia Economy Class

Anmeldelse af Air Serbia Economy Class som vi benyttede til vores rejse til Beograd. De flyver direkte til Beograd fra København og turen tager kun to timer. Billetpriserne var bestemt meget rimelige og det er jo altid behageligt, at kunne flyve direkte til en destination.

Air Serbia Economy Class, København – Beograd (flyvetid 2 timer)

Anmeldelse af Air Serbia Economy Class

Vores billet inkluderede

Det var positivt, at billetprisen i disse lavpristider, hvor alt bliver sparret væk, at alt var inkluderet. Der var valgfrit sædevalg, 20 kg medbragt bagage og forplejning med frie drikkevarer og varmt mad. Ret overraskende!

Vores tur startede desværre med en times forsinkelse men det skal Air Serbia jo ikke bøde for. Da vi endelig kom af sted havde vi en fin flyvning.

Sæderne på Air Serbia

Sæderne på Economy Class var 3 – 3 med lædersæder. Der var rimelig plads og vi sad slet ikke mast som det ofte er tilfældet, på mange lavprisselskaber. Der var desuden mulighed for at kunne flyve på Business Class med Air Serbia.

Anmeldelse af Air Serbia Economy Class

Forplejningen

Vi fik tilbudt kaffe, vin, spiritus og sodavand som drikkevarer. Maden var en salat, en varm ret og lidt sødt. Der var mulighed for at vælge imellem to forskellige varme retter. Maden var ikke lige efter vores smag og når det hele skulle nås på to timer, var serveringen også en anelse for presset for personalet. Men servicen fejlede intet.

Anmeldelse af Air Serbia Economy Class

Da vi landede i lufthavnen i Beograd, blev vi positivt overraskede over hvor moderne og velfungerende den var. Vi var bestemt positive over disse to flyvninger med Air Serbia som var behagelige o

g yderst velfungerende. Et flyselskab som ikke har alle mulige ekstragebyrer og som gav rigtig god service. Vi vil overhoved ikke et øjeblik tøve med at rejse på Air Serbia Economy Class, en anden gang.

Anmeldelse af Air Serbia Economy Class

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.