Historiske Columbia River Highway – Oregon, USA
Historiske Columbia River Highway ligger i delstaten Oregon. Det er en smuk vejstrækning, med bugtede veje, broer og masser af udsigtspunkter. Den utrolige smukke natur, den imponerende kløft, de mange vandfald og masser af historie, gør denne vejstrækning til noget helt særligt.
Fakta om historiske Columbia River Highway
Den historiske Columbia River Highway starter I byen Troutdale og slutter i byen Dallas. Vejstrækningen er på 121 kilometer og blev i 1913 betragtet som en af de største ingeniørbedrifter i moderne tid. Ingeniør Samuel Lancaster, gjorde dig umage for at anlægge vejen, så den viste alle de mange vandfald, fik udsigter til kløften og de andre skønheder på vejen. Vejen er den første vej som er blevet navngivet som et nationalt landemærke. Den hedder Oregon US 30.
En vej der også kaldes: King of Roads.
Vores oplevelse af Historiske Columbia River Highway
Vi var tidligt på oppe og forlod vores lækre hotel i Vancouver, for nye eventyr på vores road trip ventede. Vi kørte over en lang bro og efter en halv times tid var vi i byen Troutdale. Nu kunne oplevelserne starte, for det er i Troutdale, den historiske Columbia River Highway, begynder. Vi kørte lidt og efter kort tid, var vi allerede ved vores første stop.
Women’s Forum State udsigtspunkt
Vi kunne godt have ønske os klart solrigt vejr denne morgen men desværre var der gråt og fugtigt. Det ødelagde dog ikke det syn, der mødte os over kløften og Colombia floden – WOW.
Det var meget tidligt om morgen, så kaffen blev nydt sammen med udsigten. Vi troede eller håbede, vi havde det hele for os selv, men det havde vi ikke. Da vi parkerede bilen på rastepladsen, så vi to mænd med en masse udstyr, der var sat op. Det viste sig at være et enormt kamera, som bruges til live udsendelser.
Vi faldt i snak med de venlige herrer og spurgte dem: Hvad skal i optage?
De svarede: Vi skal lige om lidt gå live på tv og skal sende vejrudsigten fra dette smukke udsigtspunkt.
Vi snakkede lidt mere med de venlige mænd som lige som os, håbede på at de tunge skyer ikke ville begyndte at afgive vand.
De gjorde de heldigvis ikke og vi blev seere til deres live-udsendelse. Det var bare ikke i tv men bag kameraet. Ret sjov oplevelse.
Efter vi havde suget det sidste af den smukke udsigt til os, kørte vi videre.
Vi sagde til hinanden. Hvis dette er starten på den Historiske Columbia River Highway,så tegner det allerede godt.
Vista House
Næste hurtige stop var Vista House. Det er et museum og observatorium ved Crown Point som ligger på et klippefremspring 223 meter over Columbia floden. Den ottekantede bygning er fra 1918 og designet i jugendstil.
Selvom bygningen så spændende ud, brugte vi ikke så meget tid lige her. Vi havde nemlig en aftale med naturen og den ville vi gerne opleve inden alle de andre turister kom. Vi kørte derfor hurtig igen.
Wahkeena Falls
De lille vej forsatte gennem skoven, over en masse broer og vi lavede hurtigt et stop. Vi var kommet til et af de første af mange vandfald som der er på den Historiske Columbia River Highway. Vandfaldet som hedder Wahkeena er 73 meter. Det var smukt men den frodige skov dækkede desværre for det meste af udsynet. Vi var hurtigt videre, for vi vidste der var mange flere på vores road trip.
Multnomah Falls
Vi kørte ikke særlig meget længere, før vi kom til næste stop, Multnomah Falls. Det er helt klart højdepunktet på den Historiske Columbia River Highway. Vi kiggede og så at rastepladsen var ret lille men hurra for at stå tidligt op. Der var nemlig en plads til vores store bil. Bilen blev parkeret og vi glædede os til at se vandfaldet.
Vi gik et lille stykke og lige der var det – DET VAR BARE SÅ SMUKT.
Vandfaldet er todelt og det højeste i staten Oregon.
- Det er i alt 189 meter højt.
- Det et todelt.
- Det øverste niveau er 165 meter.
- Det nederste niveau er 21 meter med en fod på 3 meter.
- Det er et af det højeste vandfald i USA året rundt.
- Benson broen er 14 meter lang og går over det nederste vandfald i 32 meters højde.
Vores oplevelse af Multnomah Falls
Vi nød synet at det smukke vandfald og heldigvis, var der ikke særlig mange mennesker. Efter lidt tid, gik jeg på en anlagt sti som gik opad, opad og opad indtil jeg kom til broen. Herfra fik jeg udsigt tæt på vandfaldet og kunne kigge op på den øverste del og ned på den nederste.
Der er ingen tvivl om, at vandfaldet helt klart var smukkeste nedefra, hvor vi fik det fulde syn til det. Efter vi havde været der noget tid, begyndte alle turisterne at komme. Det idylliske øjeblik var væk sammen med udsynet. Der var proppet med mennesker, så det var vores signal til at vi skulle videre.
Horsetail Falls
Vi fortsatte af den historiske Columbia River Highway og efter lidt tid, gjorde vi stop igen. Hvorfor mon? Jov der var endnu et vandfald og denne gang var det Horsetail Falls. Vandfaldet som er endnu et vandfald i River Columbia Gorge og det er 54 meter. Formen af faldet og den afrundede klippeflade, som ligesom flyder over, får det til at ligne en hestehale.
Vi kiggede og kunne gå ned, så vi var helt nede i bunden af vandfaldet. Her kiggede vi på naturens skønhed og fik et grineflip.
Hvad gør man ikke for det perfekte billede? Ja, vi gør da en del men at gå rundt på glatte sted i en sø for at få det perfekte billede – nej det gør vi ikke. Det var der så en mand som gjorde. Det var jo til at forudse at det ville ende galt, nu mere avanceret hans akrobatik på stenene blev. Der skete selvfølgelig det forventede.
Han faldt ned i vandet og stod med vand til langt oppe over anklerne.
Ja, vi grinede for det var da så dumt. Vi håber, at billederne blev gode.
Havørnene
Vi fortsatte vores tur gennem skoven og nærmede os floden igen. Et kort øjeblik troede vi at vi så forkert. Var det en havørn, der fløj lige der foran vores bil?
Hvor vildt det var det og efter lidt tid kom der er makker og fløj sammen med den. De fløj et stykke tid, foran vores bil imens vi nærmede os floden.
Det var sådan en fed oplevelse. Den var næsten lige så vildt som da jeg oplevede at se to af dem flyve, ved siden af den båd jeg sejlede i da jeg var i Norge.
Bonneville dæmningen
Vi forsatte af vejen og vores næste stop var Bonneville dæmningen. Desværre var der lukket denne dag, for besøgende, af uforklarlige grunde. Derfor nøjes vi med at kigge lidt på bassinerne med fiskeopdræt.
Frokost ved en food-truck
Vi var ved at blive sultne og kørte tilfældig fra et sted og ned mod floden. Nede ved flodbredden stod der nogle food-trucks, så det var nemt for os at vælge vores frokoststed. Et par lækre durumruller med kylling blev bestilt og nydt i bilen, for hold da op hvor det blæste nede ved vandet.
Nu var vi klar til flere oplevelser.
Forsættelsen af historiske Columbia River Highway
De fleste der kører den historiske Columbia River Highway starter i Troutdale og slutter ved Bonneville dæmningen men det gjorde vi ikke. Vi ville køre hele vejen. På et tidspunkt kunne vi ikke køre på den gamle vej men måtte en tur ud på motorvejen som løber langs med Columbia floden. Efter noget tid var der igen mulighed for at dreje ind på, den gamle vej.
Nu begyndte landskabet at ændre sig fra den frodige skov til et halvtørt område med fyrretræer for til sidst at ende med prærielandskab. Vejen bugtede sig op og ned, der var masser af hårnålesving og udsigterne var fantastiske.
Rowena Crest udsigtspunkt
Vi forsatte op ad bjerget, af den snoede ved og da vi nåede toppen, var der et udsigtspunkt. Her så vi hvor stor og mægtig Columbia floden egentlig er. Udsigten var fantastisk, naturen smuk og efter lige at have suget det sidste af udsigten ind, begyndte nedstigningen.
Vores tur videre
Efter nedstigningen mødte vi motorvejen som gik over det tørre prærielandskab. Vejen virkede næsten uendelig men vi blev da begavet med en smuk solnedgang. Efter mange kilometer ankom vi til en ny stat Idaho og var i nærheden af statshovedstaden Boise hvor vi overnattede.
Hvad mener vi om den historiske Columbia River Highway
Det var en super flot oplevelse. Naturen var gudsmuk og der var nye oplevelser hele tiden. Hvis det ikke var imponerende vandfald, smukke udsigtspunkter, så var det bare det at køre i den frodige skov. Vi havde frygtet at der var masser af mennesker, at der ikke var plads på rastepladserne og at vi skulle holde i kø. Columbia River Giórge tiltrækker trods alt over 2 millioner besøgende årligt.
Det var heldigvis ikke tilfældet, da vi besøgte stedet selvom det er en ensporet vej. Vi oplevede flere gange, at der ikke var ret mange andre end os. Det var nok også fordi det var efterår og det var gråvejr men lidt regn. Vi syntes det var en fantastik køretur. En af dem vi vil huske og det som gør en road trip, til en af de bedste rejseformer.
Tip til dit besøg
- Start så tidlig om morgen som det er muligt. Ligeså snart klokken bliver 11 om formiddagen, bliver de populære stops på ruten proppet med turister.
- Husk de gode vandresko. Stierne er ofte våde og glatte.
- Der er mulighed for at købe mad og drikke samt benytte toiletter på strækningen.
- Husk at tanke bilen inden turen.
- Rejsetidspunkt september.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
2 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Sikke en smuk, afvekslende køretur og imponerende vandfald. Ja, man skal passe på sig selv sådanne steder, der er ingen grund til at udfordre skæbnen bare for at tage et par billeder. Jeg ville ønske, der var én der ville høre efter, når jeg sagde “ikke så langt ud bare for at tage et billede”, men nope…. 😀 Godt fyren kun røg i vand til anklerne 🙂
I øvrigt er det et imponerende syn ud over Columbia floden.
/Kirsten
Hej Kirsten, tak for besøg og kommentar 🙂
Det var en utrolig smuk køretur og vandfaldene var meget imponerende.
Ja, folk er virkelig mærkelige når det gælder billeder. Vi så adskillige sidste gang da vi var i Grand Canyon som stod udenfor det afspærret hegn og tog selfie. Dette selvom der er advarsler overalt og hvert år er der flere der dør pga. af at de ikke overholder forbuddene. Om jeg dog forstår det.
Folk vil ingenting høre Kirsten. Det er som om, at når der bliver taget selfie lukker de verden ude og tænker kun på mig, mig og mig og det perfekte billede.
Jeg synes desværre, det bliver værre og værre.
Ja, haha så kunne han lære det 🙂 Resten af dagen kunne han så gå rundt med våde sko og strømper.
Det er et meget imponerende syn og den flod er da så enorm.
/Annette