Oplevelser i Lake District National Park – England
Vores oplevelser i Lake District National Park, bød på smukke naturoplevelser. Vi kørte gennem et skræmmende bjergpas, så smukke søer og boede på et hyggelig guest house. Denne park som også er på UNESCOs verdensarvsliste, viste os hyggelige byer, masser af får og vi fik afternoon tea med udsigt.
Fakta om Lake District National Park
Lake Districkt National Park er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og blev udpeget som nationalpark i 1951. Det er den mest besøgte nationalpark i Storbritannien med over 16 millioner besøgende om året.
- Parken ligger i det nordvestlige England.
- Det meste af jorden i parken er privatejet.
- 50 % af jorden er uopdyrket og her er der fri adgang.
- Parken er 2362 km2
- Der er et besøgscenter i Windermere.
- Den største sø i parken er Lake Windermere.
Vores rejse til Lake District National Park
Efter et fantastisk road trip i Skotland forsatte vi sydpå. Vi endte efter lidt tid i nationalparken og især jeg, så frem til vores oplevelser i Lake District National Park. Jeg har nemlig tidligere skulle besøge parken men havde dengang et uheld i flyet og måtte derfor tage hjem. Vi kom ved aftenstid og satte derfor kursen mod vores overnatningssted.
Overnatning på The Glen Guest House
Vi fandt vejen efter anvisning af ejerne, da google map ikke lige formåede, at viste det rigtige sted. Vores guest house lå lidt i kort afstand fra den hyggelige landsby Kendal. Der var 7 værelser på stedet og vi fik tildelt værelset øverst oppe.
Værelset som var enormt indeholdt 2 store senge, sofa og sofabord, et par kommode, mulighed for at lave te – og eller kaffe og TV. Der var en gang med skabe og en siddeplads med spejl. Badeværelset var stort med både bruseområde og karbad.
Der var rent dog var stilen lidt gammeldags med underlidt plys -og guld-ting.
Fra vores værelse havde vi en fin udsigt, til de omkringliggende grønne bakker.
Udendørs området var en stor parkeringsplads, der var et par hyggekroge med masser af blomster og planter og sågar et overdækket område.
Morgenmaden
Vi skulle udfylde en seddel hver aften med de ønsker vi havde til morgenmad og hvornår vi ville have den serveret. Udvalget var stort, det var frisk og lækkert og den varme mad var rygende varm. En ret lækker morgenmad som på varme dage også ville kunne nydes udenfor.
Hvad mener vi om The Glen Guest House
Vi havde et godt ophold. Stedet lå centralt, i forhold til byen og vores oplevelser i Lake District National Park. Fordi der var 7 værelser, virkede stedet ikke så privat men mere som et hotel. Der var rent, servicen var godt og vi kommer gerne tilbage.
- Ophold 3 nætter
Wrynose pass and Hardknott pass
En af vores første oplevelser i Lake District National Park var en køretur i bjergene som gik lige gennem midten af Lake Districkt. Vi havde læst, at der i nationalparken, skulle være en af de stejleste stigninger i England. Vi kom ret hurtigt til at køre på de små en-spors veje, langs med alle de mange stengærde, gennem de hyggelige landsbyer og sagde til hinanden:
Dette er bare så typisk Engelsk.
Vejret var ikke optimalt. Der var gråvejr og det småregnede. Efter lidt tid så vi advarselstrekanten.
- Smal vej.
- Masser af kurver.
- 30%
Opturen startede på den smalle vej som var ret slidte. Vejen begyndte at sno sig og bilen kæmpede sig op og op. Vi havde hele tiden øje på vejen, kiggede om der kom modkørende imens vi også nød de betagende udsigter. Vi nåede op til toppen, stoppede, hilste på fårene og nød vidderne og den smukke natur.
Vi forsatte, fik et imponerende syn til dalstrøjet men efter lidt tid begyndte det at gå galt. Nu oplevede vi masser af modkørende bilister og vie øvelserne gik i gang. Der skulle bakkes, vies, bakkes igen, prøve om vi nu kunne passere og ellers samme øvelse igen.
Det var da ok et par gange men efter noget tid blev det ret anstrengende. Modkørende bilister var ikke den eneste udfordring på denne tur, det var selve vejen også. Flere steder var der huller i vejen og nogle gange så store, at vi sikkert ville have siddet fast, hvis vi kørte ned i dem. Det gjorde udfordring med modkørende bilister endnu mere udfordrende.
Efter noget tid havde vi kørt strækningen og resten af turen gik gennem de hyggelige små landsbyer.
Sunday Roast Old King Inn i Broughton-in-Furness
Det var søndag, der var stille og vi tænkte på, hvilke oplevelser i Lake District National Park der kunne være spændende at opleve. Vi blev enige om at vi ville prøve noget rigtig engelsk.
Sunday Roast på en kro.
Sunday roast er en gammel tradition og det blev oprindelig serveret efter kirkegang. Det står som nummer to på listen over oplevelser folk gerne vil have i England.
Vi kørte til den lille by Broughton-in-Furness og fandt byens kro Old King Inn. Vi gik indenfor, satte os ved bordet og bestilte noget koldt at drikke. Vi sagde til vores tjener:
Vi vil gerne bestille jeres Sunday Roast.
Efter lidt tid kom der en kæmpe tallerken med masser af grønsager, store skiver af oksekød, Yorkshire pudding, ristede kartofler og sauce. Det smagte overraskende godt og denne kæmpe tallerken kostede kun DKK 100.
En rigtig god oplevelse i hyggelige gammeldags lokaler.
- Adresse: Church St, Broughton-in-Furness
Kaffe på torvet i Broughton-in-Furness
Efter vores måltid gik vi lidt rundt i byen og endte på torvet. Det var begyndt at regne men vi fandt en cafe, satte os udenfor under en parasol og nød stemningen i byen, på denne still søndag alt imens vi drak kaffe og spise et stykke kage.
Regnbuen ved lake Windermere
Nationalparken er kendt for alle sine søer hvor Lake Windermere er den største naturlige sø i England. Den er
- 18 kilometer lang.
- 1,5 kilometer på sit bredeste sted.
- Det dybeste sted er 67 meter.
Vi kørte en aften ned til søen for at ville kigge på den. Da vi stod ud af bilen fik vi en kæmpe gave.
En enorm regnbue som vi kunne se fra start til slut
Vi følte os meget heldige og det gav nærmest et magisk indtryk af søen. Det var en af mange fantastiske oplevelser i Lake District National Park.
Afternoon på Daffodil hotel by the Lake
Vi kørte nordpå fra vores overnatningssted til en ny sø Grasmere. Som vi tidligere har skrevet om, var den engelske dronning død og derfor var der erklæret sørgedag. Det betød af de fleste ting var lukket i England men vi fandt et sted hvor vi kunne få afternoon tea og det var på Daffodil hotel by the Lake.
Det 4-stjernet hotel lå smukt ned til søen omgivet af en parklignende have. Vi gik lidt rundt og kiggede inden vi gik indenfor. Der var lidt forvirring over hvor det var men til sidst fandt vi stedet.
Vi fik et fint bord med udsigt til haven og søen. Bagefter spurgte tjeneren hvad vi ønske.
Vi svarede at vi gerne ville prøve deres luksus afternoon tea.
Han kom straks kom med et te-menukort.
Den ene af os bestilte te og den anden kaffe. Vi fik desuden også en flaske vand.
Efter lidt tid kom vores afternoon tea på en enorm opsats og ved siden af var der en tallerken med de berømte sandwich uden skorper og tærter. Der var på fadet, et udvalg af scones med flødeskum og syltetøj. Der var desuden en slags fromage, en mousse og flere forskellige kager.
At få afternoon tea i England er en oplevelse i sig selv og det var det også på Daffodil hotel by the Lake. Servicen var god, udsigten perfekt og det var en lækker afternoon tea selvom vi måtte opgive at spise kagerne op.
- Serveres mellem 12.30-16.00
- Adresse: By The Lake, Keswick Road,, Grasmere,
- Pris: DKK 245 pr. person
Castlerigg Stone Circle
En af vores sidste oplevelser i Lake District National Park var Castlerigg Stone Circle. Her ligger en af de tidligste stencirkler i England som er fra 3.000 f.Kr.
- Cirklen er 30 meter i diameter.
- Den har 38 sten.
- Stenene er mellem en og to en halv meter høje.
- Ingen aner hvorfor de er der men der er mange gætterier.
Vi kørte dertil og der var ingen parkeringsplads men parkering i vejsiden. Der var overraskende mange biler. Vi fik parkeret og gik gennem lågen og ind på marken. Der fremme lå den jo. En flot cirkel midt ude på marken. En ret underlig og uvirkelig oplevelse.
Stedet lå gudesmukt med panoramiske udsigter til bjergene Helvelluy og High Seat og det fik vi virkelig nydt. Det var en ret god oplevelse, selvom vi desværre ikke havde stedet for os selv.
Hvad mener vi Lake District National Park
Vi nød vore ophold og oplevelser i Lake District National Park. Et utrolig smukt naturområde med mange varieret oplevelser. Vi boede et godt sted hvor både beliggenheden og værtskabet var i top. Vi fik oplevet den smukke natur, bjergene, de hyggelige byer, søerne og stencirklen. Vi fik gode madoplevelser, blev udfordret i bjergene og oplevet det engelske landsbymiljø. Vi kommer gerne igen.
- Rejsetidspunkt september
Rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com