POLIN Museum for de Polske Jøders Historie – Warszawa, Polen

POLIN Museum for de Polske Jøders Historie ligger i Warszawa og selvom navnet ikke ligefrem er særlig mundret, imponerer dette museum. Efter mange års tilløb fik det endelig åbnet dørene for offentligheden i 2013. POLIN museet skal i dag hylde livet og ikke kun de døden ved, at vise at det jødiske samfund ikke kun er Auschwitz.

POLIN Museum for de Polske Jøders Historie – Warszawa, Polen

POLIN Museum for de Polske Jøders Historie – Warszawa, Polen

Bygningen

Samlingen indenfor på museet er enorm stor. Vores oplevelse startede allerede da vi stod udenfor denne imponerende smukke bygning. Den er tegnet af de finske arkitekter Rainer Mahlamäki og Ilmari Lahdelma.

Museumsbygningen er i glas og hvor indgangspartiets klare glas facade, bliver kun brudt af en bred og uregelmæssig åbning. Bruddet i glasfladen ved indgangspartiet er en henvisning til jødernes passage gennem Det Røde Hav. Der hvor vandene skilles, da de flygtede fra slaveriet i Ægypten.

Nå du træder indenfor i bygningen, bliver du overrasket. Udefra syntes den firkantet bygning måske en anelse kedelig eller måske ligefrem ordinær. Vi forventede, at det firkantet vil forsætte indenfor.

Men nej, indenfor er det alt andet end firkantet. Formerne er bølgende, væggene kurvede, store hvælvinger, sjove og anderledes lysindfald med en følelse af en bundløs indgang. Et meget imponerende byggeri, som var vilde med. Bygningen er helt klar en oplevelse i sig selv.

POLIN Museum for de Polske Jøders Historie – Warszawa, Polen

POLIN Museum for de Polske Jøders Historie – Warszawa, Polen

POLIN Museum for de Polske Jøders Historie – Warszawa, Polen

Udstillingen på POLIN Museum for de Polske Jøders Historie

Der er på museets en kæmpemæssige udstilling som optager mere end 4.000 kvadratmeter og tager dig med på en rejse. På rejsen bliver du præsenteret for de polske jøders historie fra middelalderen og op til i dag. Denne rejse gøres spændende ved, at du bliver ført rundt ad forholdsvis smalle gange. Det med en vekselvirkning mellem små rum og store  imponerende sale. Du bliver ledt op og ned i bygningen. Udstillingen er anderledes, medlevende og godt gengivet i ord samt billeder, måske lidt for mange ord.

Hvert nyt afsnit i museet overrasker og du bliver ført gennem den spændende jødiske historie i kronologisk årstals orden. Du kan blandt andet opleve og se en jødisk gade. Den er utrolig godt lavet med ”rigtige” butikker og en brostensbelagt gade.

I modsætning til andre jødiske museer vi har besøgt rundt om i verden, fylder selve holocaust området relativt lidt. Det var egentlig lidt befriende. Der er rigtig meget information på POLIN Museum for de Polske Jøders Historie og du kan hurtigt få følelsen af at blive overinformeret.

Der er meget at læse, hvis du vil helt i dybden med alt. Men hvis du er meget interesseret i historien og gerne vil have det hele med, vil et besøg snildt kunne tage en hel dag ellers skal du nok regne med bruge 2-3 timer.

POLIN Museum for de Polske Jøders Historie – Warszawa, Polen

Det mener vi om vores oplevelse på museet

Vi synes at det er spændende at besøge et nyt museum. En anderledes opbygning, hvor tidligere tiders kedelige glasmontre med et lille skilt, er ikke eksisterende. At opleve afvekslingen, at der er leget med lyset og den imponerende måde tingene bliver præsenteres for dig på. Det er både spændende og dejlig nytænkende.

Selvom vi synes at historien er meget bevægende, må vi dog indrømme, at der var bygningen, den smukke arkitektur og måden bygningen er blevet opbygget med de runde bølgende former, som imponerede os mest.

POLIN Museum for de Polske Jøders Historie – Warszawa, Polen

POLIN Museum for de Polske Jøders Historie – Warszawa, Polen

Praktisk info

Udover den faste udstilling, er der desuden på POLIN Museum for de Polske Jøders Historie midlertidige udstillinger, informationscenter, legestue for børn, en butik og cafe. Der er også mulighed for at låne audio guide på engelsk.

Tip : Der er gratis adgang om torsdagen.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 59 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Læs Privatlivspolitik

Følg os på de kommende rejser:
– Thüringen, par ferie til Tysklands grønne hjerte

OnTrip.dk
CVR: 37901598

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Translate »

Privacy Preference Center