Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture. Denne vej var også en af årsagerne til, at vi valgte Maui som destination. Dette stykke vej, som ofte omtales som en af de smukkeste veje i verden og som bliver sammenlignes med f.eks. Great Ocean Road i Australien. Vi skulle selvfølgelig prøve, om rygterne talte sandt og vi blev ikke skuffet.  

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture, og den er på 100 km. Vejen tager, selvom den ikke er så lang, mellem 3-5 timer at køre. En vej der er berømt og berygtet for sine ca. 620 skarpe sving og 59 broer. Af de 59 broer, har 46 af dem kun en kørebane, så der skal deles om den i begge retninger, på en lille snoede vej. Det var en fantastisk smuk tur, hvor vi en del af turen kører langs havet, andet steder kørte vi gennem tropisk regnskov med masser af udsigtspunkter og vi fik set en del vandfald.

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

Vores oplevelse af Hana Highway en af verdens smukkeste køreture

Vi startede tidligt, da vi havde læst, at de forholdsvis få kilometer ville tage rigtig lang tid at køre. Vi havde da heller ikke kørt særlig længe, før den ene flotte udsigt afløste den anden.

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture? Ja- vi blev hurtig overbeviste.

Dette kombineret med den tropiske regnskov, så vejen ligesom blev “pakket” ind i vegetationen, gjorde oplevelsen meget smuk. Nogle steder kørte vi simpelthen med “loft” over vejen, bestående af træer og anden vegetation.

Et sted stoppede vi og gik ned af et stiområde, som nærmest var en hel botanisk have. Der var utrolig mange smukke blomster og de mest imponerende regnbue, eukalyptustræer som var enorme og så meget anderledes ud, med deres flerfarvede bark.

Mange steder var der enten fascinerende udsigt eller muligheden for at komme helt tæt på havet. Langs med vejen var mange af strandene fyldt med lava og vi var sågar på en strand, der havde helt sort “sand”. Heldigvis var der også en hyggelig cafe hvor en kop kaffe blev nydt.

Det med de smalle veje, var mere end rigtigt og mange steder kunne vi ikke “bare” passere en modgående bil men måtte stoppe op og vie. På de fleste broer, skulle vi også være meget opmærksomme, for på dem kunne der kun passere en bil ad gangen. Der kunne så efterfølgende være et hårnålesving, så udsynet dermed helt forsvandt. Det var lige med at holde tungen lige i munden og ikke lide af køresyge.

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

Masser af vandfald

På denne side af Maui øen regner det utrolig meget og det giver rig mulighed for vandfald og dem var der rigtig mange af. Et flot vandfald var de “Three Bears Falls”, som helst skal opleves uden for meget vand. Når det ikke er så meget vand, deler det sig i tre små vandfald, deraf navnet. Heldigvis oplevede vi det og vi nød det smukke syn og dem som tog en kølig dukkert.

Vi havde nu nået til byen Hana og havde egentlig kørt vejstrækningen, men i virkeligheden lå en del af de store oplevelser først efter Hana by. Vi ville da også se Wailua vandfaldet, som ikke er særligt vandrigt, men til gengæld et meget højt vandfald.

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

Heleakala National Park

Herefter forsatte vi med at køre og nåede til Haleakala National Park. Dette område ligger meget tæt på den store vulkan, af samme navn og indeholder flere forskellige ruter. Vi parkerede bilen og valgte derefter at gå ruten til de Seven Pools, fordi vi gerne ville se vandfaldene.

Her ved de Seven Pools samles vandet fra vandfaldet i syv naturlige pools, inden det til sidst løber videre ud, i det meget voldsomme hav. Det var en smuk oplevelse at se vandfald, den frodige grønne vegetation og havet. Det var naturen når den er smukkest.

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

Vi valgte at køre Off Road

Efter vores besøg ved Seven Pools, forsatte vi ad vejen. En vej som tidligere havde været lukket pga. af jordskælv, men som nu var blevet åbnet. Et langt stykke af vejen, var kun med jordbelægning, så udlejningsbilerne havde derfor forbud mod at du køre videre sydpå. Vi valgte dog at være badboy og badgirl og gjorde det alligevel. Grunden til dette var, at vi ellers skulle vi havde været hele den samme vej tilbage.

Hold da op, hvor var den vej dårlig. Der kunne nu helt sikkert kun være en bil på vejen ad gangen. Der var masser af blinde sving, så hornet kom i brug og blev flittigt brugt, hver gang vi skulle igennem et sving. Jordvejen med tilhørende meget stejle stigninger gav den ældre Ford noget at arbejde for og hvis der endelig var lidt asfalt på vejen, var den hullet, bumpet og meget ujævn.

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

Smuk og anderledes klima

Det var ikke uden risiko, men den ukendte gevinst var, at vi nu var kommet til et helt andet klima. Vi var kommet helt væk var den grønne og frodige natur. Nu stod vulkanen helt klar og det ikke bare blæste, det nærmest stormede.

Området var blevet meget goldt og vi kunne flere steder se kæmpe brede områder, hvor lavastrømmen på et tidligere tidspunkt, havde løbet fra vulkanen ud i havet. Det var nærmest uhyggeligt, men også meget fascinerende og noget helt særligt.

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

En af de smukkeste solnedgange

Vi kom fri af den “ulovlige” vej sydpå og kørte nu op på modsatte side af Hana Highway. Samlet havde det været en fantastisk smuk tur. Da aftenmørket kom, blev vi yderligere belønnet med den mest smukke solnedgang, vi til dato har set. En solnedgang, hvor vi stod i støvregn og kunne se ud over havet. Vi kunne se solen, der dels skinnede samtidigt med at der flere steder regnede. Vildt!

På denne tur oplevede vi næsten alt slags vejr, på nær sne og frost. Vi startede tidligt og kørte det sidste stykke i mørke og solnedgangen. Efter 12 timer var vi tilbage ved vores hotel – og ja, dette er en af de mest smukke køreture, vi til dato har oplevet og den var helt på højde med andre af verdens smukkeste køreture som f.eks. Great Ocean Road i Australien.

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

Tips til Hana Highway

  • Inden vores køretur på Hana Highway havde vi på forhånd købte en app (GyPSy Guide, DKK 32). Den kom løbende med kommentarer under turen og fortalte os om gode stop på vejen, da disse ikke var markeret særlig godt. Den var overraskende god og den hjalp også til, at prioritere vores tid.
  • Husk desuden gode sko, da der for den fulde oplevelse skal gås rundt og der var mange steder hvor der var glat og mudderet.
  • Hana Highway tager lang tid at køre. Afsat en hel dag.

Hana Highway en af verdens smukkeste køreture – Maui, Hawaii

  • Rejsetidspunkt juni.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.