Rejseforslag Road Trip i Sydengland
I dette rejseforslag road trip i Sydengland, vil du køre langs den Engelske Kanal, opleve Cornwall og se ikoniske bygningsværker. Du vil se den storslået natur langs kysterne, køre en UNESCO-strækning og se nationalparker. Du kører til hyggelige kystbyer, se en kløft, et slot, de hvide klipper og bliver betager over Sydenglands skønhed.
Oplevelser med smuk natur, masser af historie og betagende bygninger
Oplev Dungeness og fyrtårnene, tag en gåtur i en af Englands smukkeste by Rye og drik kaffe på det historiske hotel Mermaid Inn. Kør gennem South Downs Nationalpark, stop op og bliv betaget af de hvide klipper Seven Sisters og slut din dag i den festlige forlystelses by Brighton.
Kør ruten langs med Jurassic Coast som er på 150 km. og på UNESCOs verdensarvsliste men start først med at køre til Middelalderbyen Corfe Castle og se den gamle borg.
Kør på toppen af bakkerne på militærvejen, stop ved en hyggelig farm shop og spis frokost og se det smukke Portland Bill Fyrtårn og de forrevne kyster. Overnat evt. i en bygning fra det 1600 århundrede og få kig til havet.
Oplev den lidt skræmmende Dartmoor Nationalpark, kør på de smalle veje og tag evt. et par overnatninger på landet. Se de sammenvoksede byer Lynmouth & Lynton, nyd havneområdet og tag en tur med en historiske kabelbane og se Exmoor Nationalpark.
Se Englands mindste by Wells, kør igennem Cheddar Kløften, gå på ostefabrik og få afternoon tea på et historiske hotel. Oplev ikoniske Stonehenge og bliv blæst væk over synet af Salisbury katedralen inden din rejse slutter i Bournemouth eller Poole hvor du kan tage en færge til Jersey.
Du kan nederste læse de detaljerede beskrivelser af oplevelserne.
Varighed 8 – 10 dage
Dette rejseforslag road trip i Sydengland, kan køres på omkring 8-10 dage. Du skal selvfølgelig medregne dage, hvis du selv kører, til turen derned. Der er nogle steder hvor strækninger er lange og de vil med fordel kunne opdeles. Dette rejseforsalg kan være med udgangspunkt i London hvor du lejer en bil og kører 1.30 timer til Dover. Det kan også være en kør selv tur ned gennem Europa hvor du får afprøvet Eurotunnellen fra Frankrig til England.
Højdepunkterne: Byen Rye, South Downs Nationalpark med de hvide klipper, køre UNESCO-strækningen Jurassic Coast, middelalderbyen Corfe Castle, Portland Bill Fyrtårn, Dartmoor Nationalpark, kystbyerne Lynmouth & Lynton, Wells by og katedral, Cheddar Kløften og grotterne, Stonehenge og Salisbury katedral.
Vi kørte selv turen i september 2023 og fik igen oplevet England fra sin allerbedste side. Vi fik set de bakkede landskaber, de forrevne kystlinjer og masser af smukke historiske bygningsværker. Der var fyrtårne, imponerende katedraler, klipper og mange hyggelige spise- og overnatningssteder og vi var især betaget af Cornwall med sine små hyggelige fiskerbyer, smukke kystlinjer og mange attraktioner.
Vi var heldige med vejret sent i september. Vi havde lune temperaturer, de fleste dage var der sol og vi oplevede kun en enkelt dag med regn. Der var ikke særlig mange turister, så for os, var det en helt perfekt årstid.
Vi kørte fra Danmark ned gennem Tyskland hvor vi havde en overnatning. Derefter igennem Holland og til Belgien hvor vi overnattede et par dage i byen Gent. Vi kørte ind i Frankrig, kørte langs med kysten og fra Coquelles tog vi gennem Eurotunnelen til Folkestone ved Dover.
Vi havde på denne tur bestilt vores overnatninger på forhånd.
Rejseforslag Road Trip i Sydengland
Start Dover – Slut Poole
1.024 km. inklusive ture i områderne.
- Dover (Kent)- Dungeness og fyrtårnene- Rye- South Downs Nationalpark(Seven Sistres) – Brighton(East Sussex) 162 km. 3. 36 timer.
- Brighton (East Sussex) – Køre langs Jurassic Coast – Corfe Castle – Militærvejen, Bugten Lulwoth Cove – Portland Bill Fyrtårn – West Bexington (Dorset) 270 km. 4.33 timer.
- West Bexington (Dorset) – via Jurassic Coast – Clarmouth- Lyme Regis- Orcombe Point – Dartmoor Nationalpark – Bude(Cornwall) 200 km. 3.50 timer.
- Bude (Cormwall) – Boscastle Farm Shop & Cafe, Boscastle – Tingtagle – Bude(Cornwall) 65 km. 1.15 timer.
- Bude (Cornwall) – Bude by og strand – byerne Lynmouth&Lynton – Exmoor Nationalpark – Wells(Somerset) 210 km. 4.15 timer.
- Wells (Somerset) – køre igennem Cheddar kløften- Wells(Somerset) 75 km. 1.25 timer.
- Wells (Somerset) Stonehenge – Winchester katedral – køre igennem New Forest nationalpark – Bournemouth(Dorset) 255 km. 4 timer.
Bilen
Vi havde valgt, selv at køre i vores egen bil.
Du kan selvfølgelig også leje en bil f.eks. i London og køre turen.
Overnatninger
På vores Road Trip i Sydengland havde vi valgt at bestille alle vores overnatninger på forhånd.
Vores overnatninger var en kombination af kædehoteller, B&B, Inns og Guest houses.
Prisen for en overnatning lå mellem DKK 800-1.400
- Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.
The Lydden Bell B&B ved Dover – 1 nat
The Lydden Bell [reklamelink] blev valgt, fordi vi tog fra Frankrig via Eurotunnelsen til England. Vi havde derfor en overnatning nær Dover, inden vi startede vores Road Trip i Sydengland. Stedet lå lidt ude på landet, der var fri parkering og gode udendørsforhold. Vi boede i et lille hus med gode senge, opbevaring, skrivebord og et lækkert badeværelse. Vi spiste middag på kroen som var rigtig god ligesom deres inkluderede morgenmad også var det.
Det var et rigtig godt typiske engelsk ophold.
A Room With a View i Brighton – 1 nat
A Room With A View [reklamelink] var et lille boutique hotel. Det lå i en gammel ombygget bygning ved vandet og centralt i Brighton. Vi havde et lille værelse som også have en lille dobbeltseng, bord med stol, en kommode, WI-FI, TV og køleskab. En lille badeværelse med et bruseområde og der skulle være havudsigt men den skulle vi lede efter.
Der var inkluderet lækker morgenmad som blev nydt med havudsigt. Det var parkering mod betaling foran hotellet.
Et udmærket ophold selvom værelset var lille men beliggenheden var perfekt.
The Manor House i West Bexington – 1 nat
The Manor House [reklamelink] var et overnatningssted fra det 1600 århundrede. Vi fik et værelse med senge, sengeborde, en lænestol, opbevaring og et ok badeværelse. Værelset var lidt slidt og gulvene skæve med udsigten til havet fejlede intet. Der var gratis parkering, Wi-Fi, en enorm have, udendørs terrasse og overalt på ejendommen, var der en fantastisk udsigt til vandet.
Vi fik drinks i den hyggelige bar i kældrene, god mad i restauranten og super lækker inkluderet morgenmad med vandudsigt.
Stedet og placeringen med havudsigt var magisk, et sjovt gammelt hus men værelserne kunne godt trænge til en opfriskning.
Mandalay i Bude – 2 nætter
Mandalay i Bude tog os med storm, for sikke et lækkert sted og skønt værelse. Det lå ude på landet med udsigt til havet og markerne. Her havde vi et værelse med personlig stil og et asiatisk/marokkansk tema med knald på farverne. Det var et par senge, et skrivebord, et område med stole og bord, en garderobe, køleskab, Wi-FI, forskellige køkkenting og parkering. Der var et badeværelse med et stor bruseområde og det allerbedste en stor balkon.
Der var god service på det lille sted og vi var vilde med indretningen af værelset, de mange lysindfald og den store balkon. Vi kommer gerne igen.
The Swan Hotel i Wells – 2 nætter
Dette 600 år gamle historiske sted, har den perfekte beliggenhed lige overfor katedralen. Her havde vi et stort værelse som var indrettet i en lidt gammeldags stil med mange sprossede vinduer. Der var et par bløde senge, et par natborde, et par stole og et skrivebord med stol. En kommode, TV, opbevaring, Wi-Fi og gratis parkering. Badeværelset var nyt med et stort bruseområde.
Der var lækker morgenmad inkluderet i vores ophold og vi fik desuden også afternoon tea der. Desuden prøvede vi også en lækker middag.
Stedet perfekte beliggenhed, den udendørs servering med udsigt til katedralen og den historiske bygning, er en oplevelse i sig selv. Vi har nu boet på dette særlige sted to gange og kommer gerne igen.
Hampton by Hilton Bournemouth – 1 nat
Hampton by Hilton Bournemouth [reklamelink] blev primært valgt på grund af den centrale beliggenhed i byen og den korte afstand til Poole, hvor vi dagen efter, skulle have færgen til Jersey. Vores værelse havde et par gode senge, et skrivebord med stol, opbevaring, reol med TV og et fint badeværelse med stort bruseområde. Der var inkluderet udmærket morgenmad i vores ophold og der var parkering på stedet mod betaling.
Det var et typisk kædehotel, hvor det var hvad vi skulle bruge.
Spiseoplevelser
På vores road trip i Sydengland, var der mange muligheder for at finde gode spisesteder. Vi spiste et par gange på vores overnatningssteder både morgen – og aftensmad. Morgenmaden var ofte en delvis buffet og ellers en tallerken med en fuld engelsk morgenmad som bestod af øg, pølser, svampe, bacon og bønner.
Den bedste fish&chips fik vi på en kro, den bedste 3-retters menu spiste vi i Wells og ellers fik vi rigtig gode måltider ved gårdbutikker som også havde tilknyttet en cafe. Det engelske køkken er måske ikke så spændende men tag på et pub-og eller kro en søndag og prøv deres sunday roast.
Vi fik en afternoon tea i Weels med udsigt til katedralen som bestemt var velsmagende og en spændende tapas i Bournemouth.
Et tip: Hvis du vil have en hurtig frokost til rimelige penge sælger tankstationerne udmærket sandwich.
Prisniveauet i det Sydengland
Priserne i England er meget lig med de danske priser. Vi oplevede dog at vi ofte at kunne spise på en gårdbutik eller en pub for meget rimelige priser. For en overnatning gav vi mellem DKK 800-1400
Eksempler på priser:
- En kop kaffe på cafe DKK 22
- En sandwich fra en tank DKK 45
- En middag på en pub DKK 100
- Afternoon Tea DKK 200
- Indgang til attraktioner DKK 75-200
- En pint øl DKK 37
Tip til rejseforslag rejseforslag Road Trip i Sydengland
- Pak fornuftige sko og regn-samt vindtæt overtøj og en paraply.
- Stol ikke på Google-map strækninger tager længere tid end angivet.
- Hvis du kører i egen bil, så husk at få ændret lygternes placering eller køb blændere på en tankstationen.
- Hvis du vil undgå enorme mængder af turister, så undgå juni-august måned.
- Husk at stoppe når du ser en rasteplads, for der er ikke mange af dem.
- Du kan med fordel forudbestille til de populære attraktioner.
- Hav altid en plan B for vejret kan hurtig skifte.
- Når du er i Wells kan du evt. besøge byen Bath, Bristol eller Castle Combe.
- Stop ved gårdbutikkerne der serveret ofte rigtig god mad til rimelige penge.
- Vi valgte at tage en færge fra Poole til Jersey, der vil også være mulighed for at tage den helt til Frankrig eller køre til Dover og tage Eurotunnelen eller en færge. Hvis du har lejet bil kan der kørers til London på omkring 3 timer.
Praktisk råd
Kørsel i Storbritannien
Anbefaling
Vi kan kun anbefale dig at køre et road trip i Sydengland. Vi var ret vilde med naturen, de historiske steder og de små fiskerbyer. Vi fik kørt en smuk UNESCO-rute langs kysten, fik se smukke hvide klipper og barske kystlinjer. Et varieret road trip med alt fra imponerende katedraler, ostefabrik og en kløft til nationalparker, smukke strande og fyrtårne. Et road trip som endnu engang overbevist os om, at England er et dejligt rejseland og perfekt til road trip.
Inspiration og beskrivelser
- En tur gennem Eurotunnelen
- Road Trip fra Dover til Brighton
- Naturområdet Jurassic Coast
- Road Trip fra Devon til Cornwall
- Road Trip fra Cornwall til Somerset
- Oplevelser i Wells og omegn
- To ikoniske oplevelser i England
- En dag med oplevelser i Somerset.
- Færgen fra England til Jersey
Rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com