Storbyguide Kiev – Ukraine
Vores storbyguide Kiev, med vores allerbedste anbefalinger. En smuk by som også kaldes for kuplernes by og som vil give dig usædvanlige oplevelser. En overset hovedstad og en skjult perle som endnu ikke er turistet. Vi giver dig i vores guide vores bedste råd, tips og anbefalinger til seværdigheder, overnatning og spisesteder.
Historie om Kiev
I vores storbyguide Kiev starter vi lige med lidt historie. Kiev blev grundlagt af de tre brødre Kyj, Sjtjek og Choriv omkring 430-460. Der blev i 1667 dannet en selvstændig ukrainsk stat og Kiev blev hovedstaden. I 1793 blev Ukraine indlemmet i Rusland og var fra 1920 en sovjetrepublik i Sovjetunionen. Byen var besat af Nazi-Tyskland og store dele af byen blev ødelagt. I 1991 blev Kiev hovedstaden i den uafhængige stat Ukraine.
Kiev har gennem de senere år været lidt af et brændpunkt og der har været adskillige demonstrationer, som har været voldelige og medført dødsfald. Urolighederne har bl.a. været, når regeringen har valgt at samarbejde med Rusland i stedet for Vesten som mange af borgere ellers ønsker det. Et land hvor der konstant er spændinger og hvor Rusland også har besat halvøen Krim. Du kan derfor også, på Uafhængighedspladsen, se en banner med et stærkt slogan.
Fakta om Kiev
Kiev eller Kijev er hovedstaden i Ukraine og det er også den største by i landet. Den ligger i den centrale del af landet, ved bredden af floden Dnepr. I Kiev bor der ca. 3 millioner mennesker og dermed er det den ottende største by i Europa.
En by som er i rivende udvikling, hvor gammelt møder nyt og hvor du stadig kan fornemme men bestemt også opleve det gamle Sovjet. Der er masser af oplevelser i byen som har et velfungerende transportsystem og med direkte flyvninger fra København, egner byen sig godt til en forlænget weekend.
Vi besøgte selv byen i maj måned og vejret var perfekt med omkring 20 grader. Ellers kan du forvente meget kolde vinter og hede somre.
I vores storbyguide Kiev, er vi nødt til at indrømme, at der er lidt udfordringer ved at besøge byen. De færreste taler engelsk, så det kan være en udfordring at kommunikere. Det kyrilliske alfabet er for os danskere, det rene volapyk men meget kan klares med fingersprog. For de lokale er venlige, nysgerrige og imødekommende. De har en livsglæde som vi sjældent har oplevet i et Østeuropæisk land og med få turister i byen, har du næsten byen for dig selv.
Praktiske råd
Vi vil i vores storbyguide Kiev, kommer vi ind de praktiske ting, giver vores råd, tips og anbefalinger. Det er alle ting som forhåbentlig vil gøre din rejse til byen meget nemmere.
Visum
Det kræver ikke visum for danske statsborgere at besøge Ukraine.
- Det er visumfrit i 90 dage indenfor en 180 dages periode.
- Passet skal være gyldigt under hele opholdet.
Hvordan kommer du til Kiev?
Der er to direkte flyvninger fra København til Kiev. Flyvningen tager ca. 2 timer og du kan købe en returbillet for omkring DKK 600 – 1.000.
- Ukraine International Airlines som flyver til lufthavnen Boryspil som ligger 29 kilometer fra Kiev.
- Wizz Air som flyver til lufthavnen Zhulyany – 7 kilometer fra centrum.
Vi valgte selv at flyve med Ukraine International Airlines og var rimelig godt tilfreds.
Bonusinfo: Wizz Air vil fra marts 2018 have direkte flyvninger fra Billund lufthavn.
Transport fra lufthavnen til centrum
Kiev Boryspil
- Taxa DKK 120 og tag kun de officielle taxaer Sky taxaer.
- Skybus til en metrostationen Kharkivska DKK 14, derfra kan du tage metroen videre til din destination.
- Bus nummer 322 – den holder ved porten ud af Borispil, DKK 25
Zhulyany lufthavn
- Taxa DKK 20
- Busser, sporvogne og metro DKK 2.
Det valgte vi
Vi valgte selv at bestille en taxa på forhånd hjemmefra. Han stod med et skilt ved ankomsthallen med vores navne på og kørte os til vores hotel. Turen tog omkring 45 minutter.
- Vi brugte firmaet Arrivings og var godt tilfredse DKK 185
Veksling af penge
Du kan ikke på forhånd købe Ukrainsk Hryvni hjemmefra. Du må vente til du er i landet. Kursen var (september 2018) 1 dansk krone = 4,40 hryvni.
Vi havde taget EURO med som vi vekslede. Vi fik den bedste kurs for vores penge, på vekselkontorerne som du finder overalt. Det var også muligt at bruge kort men mange steder modtager de kun kontanter. Du kan selvfølgelig også hæve penge på dit kort.
OBS: Tavex på Københavns hovedbanegård tilbyder dig at veksle til hryvni.
Forsikring
Ukraine er ikke medlem af EU, så det blå sygesikringskort dækker ikke. Du skal derfor huske at købe en rejseforsikring.
Data
Vi valgte selv at købe simkort med data, som vi kom i en SmartPhone og derfra delte vi data med vores andre enheder. Vi købte et kort som indholdet 45 GB og var mere end rigeligt til os til de 6 dage, vi var i byen.
- Pris: DKK 33
Transport i Kiev
Det er nemt at komme rundt i Kiev. Der er et velfungerende offentligt transportsystem. Der er taxaer, metro med flere linjer, sporvogne og busser. Vi brugte kun metro og Uber.
Metro
Vi benyttede ofte metroen som hurtigt og billigt tog os med rundt i byen. Vi købte billetter, som var blå plastikmønter som vi derefter skulle putte i en automat. En tur i metroen hvor du kan skifte linjer uden ekstra betaling, var rørende billig. Desuden var metrostationerne en oplevelse i sig selv, som vi kommer mere ind på senere i denne Storbyguide Kiev.
- Billetpris: DKK 1,80
Uber
At køre med Uber fungerede supergodt. Fordelen er, at du selv kan skrive adressen – og eller stedet du vil hen til. Dermed undgik du misforståelser, da engelsk blandt chaufførerne ikke er så udbredt i Kiev. Du kan køre langt for meget få penge og vi oplevede ikke en eneste gang at chaufføren svigtede, krævede ekstra betaling eller kørte forkert.
- For en 20 minutters tur tværs gennem byen DKK 20
Prisniveauet i Kiev
Prisniveauet overraskede os positiv i Kiev. Der er billigt, du får meget for pengene og vi spiste rigtig godt i byen.
Vi giver et par eksempler:
- Indgangspris til seværdigheder: DKK 5-15
- En halv liter lokal fadøl DKK 15 på restaurant.
- En sodavand på restaurant DKK 2,25
- En kop kaffe ved de små kaffeboder DKK 2
- En 3-retters middag med drikkevare på restaurant DKK 200
- En liter vodka i supermarked DKK 30
- 1 ½ liter vand DKK 2,25
Seværdigheder i Kiev
Kiev byder på mange spændende oplevelser og der er noget for alle typer rejsende. Bare det at gå rundt i byen, er en oplevelse i sig selv og du vil hele tiden se nye ting. I vores storbyguide Kiev, giver vi dig nogle eksempler på oplevelser som vi selv syntes var rigtig gode.
Toilethistorisk Museum
Et anderledes museum som viser dig toilettets historie og har en underholdende udstilling. Museet er ikke særlig stort men rummer dog verdens største samling af toiletsouvenirens som er optaget i Guinness World Record.
- Entre DKK 12
- Du kan her læse mere om museet.
Tjernobyl Museum
Her kan du på en meget levende måde, få et indblik i den forfærdelige katastrofe og konsekvenserne heraf, da atomkraftværket sprang i luften. En ulykke der skete den 26. april 1986 og som regnes for den værste ulykke i atomkraftens historie.
Bonusinfo: Selve Tjernobyl kan også besøges.
- Entre DKK 5 – leje af audio- udstyr DKK 12
- Du kan her læse mere om museet.
Botanisk have
Et besøg til Botanisk have kan bestemt anbefales. Haven ligger lidt udenfor centrum af byen men den er bestemt værd at køre efter. Her kan du nyde den smukke natur, se byen fra oven og besøge det store væksthus.
- Entre DKK 12
- Du kan her læse mere om haven.
De små kaffesteder
Vi er nødt til at nævne kaffe i vores storbyguide Kiev. Vi elsker kaffe og der er masser af muligheder for at drikke god kaffe i Kiev. Mange af stederne, er små boder som serverer frisk-brygget kaffe for et par kroner. Her er der desuden også rig mulighed for at møde de lokale.
Metrostationerne
Metrostationerne i Kiev er en seværdighed i sig selv. Her kan du opleve verdens dybeste metrostation Arsenal og på mange af stationerne kan du se udsmykninger. Det være sig store hvælvinger, lysekroner, marmorsøjler, vægmalerier og smukke mosaikker. En god og billig oplevelse.
- Billetpris DKK 1,80
- Du kan her læse mere om dem.
Kirker, Katedraler og masser af kupler
Kiev bliver kaldt for kuplernes by og det er der en årsag til. I Kiev kan du opleve Saint Sophia katedralen og Pechersk Lavra som også bliver kaldt for Huleklosteret. Du kan se de mange kupler, gå i mørke gange under jorden og se mumier eller bliver fascineret af detaljerne. Begge steder er så unikke at de er optaget på UNESCO´s verdensarvsliste.
- Entre til kirkerne DKK 5-8
- Du kan her læse om 3 fascinerende kirker i Kiev.
Andrijevski Uzviz – det hippe kvarter
Her går du på toppede brosten, i det kuperet terræn og kan kigge på alle de smukke huse. Stemningen er afslappet, hyggelig og området minder lidt om Notting Hill i London. Her finder du arbejdede kunstnere, antikboder, gallerier og hyggelige kaffesteder. Vi har nævnt det i vores storbyguide, fordi det var et af vores yndlingskvarter.
Uafhængighedspladsen – Maidan Nezaleznosti
Uafhængighedspladsen er en af de seværdigheder i Kiev som bør opleves og derfor er den nævnt i vores storbyguide Kiev. Pladsen danner midtpunkt for alle de store boulevarder. Her kan du opleve uafhængighedsmonumentet, se springvand og fester der opstår ud af ingenting.
Pladsen giver en smuk udsigt til bygningerne og her skal du en tur ned under jorden. Neden under jorden i gangene, vil du finde et livligt handelsliv og din souvenirs kan helt sikkert købes her. Desuden er der på pladsen et stort shoppingcenter.
Overnatning
Vi valgte at bo centralt og på et hotel med lidt stjerner på indgangen. Du skal ikke forvente at du får vesterlandsk service i Kiev, men vi var godt tilfredse. Vi valgte at bo på Hotel Khreschatyk som er et 4-stjernet hotel der ligger supercentralt lige ved Uafhængighedspladsen. Her havde vi lækre værelse, servicen var god og morgenmaden var vi vilde med.
Madoplevelser
Mad er vi selvfølgelig nød til at nævne i vores storbyguide Kiev. Der er masser af muligheder for at få gode madoplevelser i Kiev. Det være sig frokost fra de små sandwich boder, ukrainske specialiteter på en af de mange restanter men der er også mulighed for at købe en pizza, på et pizzeria. Kiev er rigt repræsenteret af de mange verdenskøkkener og du vil helt sikkert kunne finde gode madoplevelser i byen.
Tips til dit besøg i Kiev
- Kiev er meget kuperet, så hav dine gode travesko med i bagagen.
- Undgå pirattaxaerne især i lufthavnen.
- Sørg for at have kontanter. Mange steder tager de ikke kort.
- Det er en god ide at have EUR0 med de giver en god vekselkurs.
- Hvis du besøger byen om vinteren, så forvendt ekstrem kulde.
- Hvis du besøger byen om sommeren, så forbered dig på at der kan være meget varmt.
- Forvent ikke at de lokale kan tale engelsk – få evt. hjælp til at skrive adressen, på det sted du gerne vil besøge.
- Kiev er et godt udgangspunkt til et besøg til Odessa eller den populære by Lviv.
- Hvis du vil besøge Tjernobyl, så skal du bestille din tur i god tid.
- Uber er utrolig velfungerende i Kiev. Det er pålideligt og billigt, desuden behøver du heller ikke at bekymre dig over sprogbarrieren.
- Brug tegnsprog det virker i de fleste tilfælde.
Inspiration og beskrivelser
- 3 gode restauranter i Kiev.
- 3 gode oplevelser i Kiev.
- Seværdighederne i Kiev.
- Anmeldelse af Hotel Khreschatyk.
- 3 fascinerende kirker i Kiev.
- 12 postkort fra Kiev.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
12 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Åh, Kiev virker som en utrolig, utrolig spennende by! Så utrolig mye spennende (og morsomt; toalettmuseum, liksom?) man kan se, både i byen, og om en drar på utflukt til Tsjernobyl. Wow! Takk for en inspirerende guide – fikk definitivt ikke noe mindre lyst til å reise til Ukraina etter å ha sett dette. 🙂 Og; fortsatt god jul til dere! 😀
Hej Desiree, tak for besøg og kommentar 🙂
Enig, Kiev er en meget spændende by og meget anderledes. Det er bestemt en skjult perle i Østeuropa.
Ja, haha toilet museum – hvem havde troet at der fandtes et sådan? Det var faktisk meget sjovt at besøge det.
Velbekomme, fornøjelsen er da helt på vores side og vi håber at du en dag kommer til at opleve denne spændende by.
Tusind tak og rigtig godt Nytår til dig.
/Annette
Det er en rigtig god og brugbar guide I har lavet til flotte Kiev. Med den i hånden virker det til, at byen er virkelig nem at gå til.
Tak for alle de gode fif og lækre billed-imputs.
I ønskes et rigtig Godt Nytår 😀
Hej Kirsten, tak for besøg og kommentar 🙂
Tusind tak, det er jeg rigtig glad for at du synes 🙂 Jeg håber, at du en dag kommer til at opleve byen.
Velbekomme, fornøjelsen er da helt på min side 🙂
Tak i lige måde og rigtig godt Nytår til jer. Jeg glæder mig til at følge jeres oplevelser i det nye år.
/Annette
Hej – super fin guide
Dog kan man sagtens veksle til Hvrynas herhjemme – Tavex på hovedbanen har ihvertfald denne møntfod og kan også bestilles og sendes – god ide med bare ca 2000 UAH på lommen til en weekend i Kiev.
Har selv været i Kiev flere gange – skal huske at sige at jeg selv måtte punge ud til en “Taxa” Chauffør derovre – så helt rigtigt, de er nogle banditter – TAG ALDRIG dem der hiver i jer i lufthavnen.
Jeg tager gerne bussen til byen – koster 100 UAH, ca 25 kr for en tur på 36 km. – Linie 322, holder lige ved porten ud af Borispil.
Hej Henrik, tak for dit besøg og kommentar 😉
Tusind tak, det er vi rigtig glade for at du synes 🙂
Tak for info omkring veksling af penge. Det vil jeg tilføje for som du skriver er det en god ide at have lidt penge på lommen.
Øv, det er surt at opleve at blive taget ved næsen, af en uærlig taxa og enig, bussen er et rigtig god måde at blive transporteret for. Dette endda til en meget rimelig pris.
/Annette
Hej Annette,
Tak for en rigtig fin guide. Jeg skal selv til Kiev til sommer, så jeg har lige et par spørgsmål, som jeg håber, du har tid til at svare på 🙂
Er det vigtigt også at forhandle prisen på plads først, hvis man tager en ‘officiel’ taxa? Eller kan man godt forvente en almindelig pris med dem?
Kører bus 322 direkte til centrum af Kiev, eller skal man være opmærksom på at stå af det ‘rigtige sted’?
Vi kommer jo nok i problemer med noget data, så der skal vi helt sikkert have fundet en løsning. Købte I bare et simkort med data et sted i Kiev? Og kan du i så fald huske, hvad butikken hed? Bare så der er noget at gå efter 🙂
På forhånd tak!
Hej Andreas, tak for besøg og dine spørgsmål 🙂
Velbekomme, fornøjelsen er da min og jeg håber du kan bruge den. Nej hvor dejligt, det skal du glæde dig til. Det er en rigtig dejlig og spændende by.
Du kan godt forvente en almindelig pris med taxaerne. Det er dog altid vigtigt at spørge om de slå taxameteret til. Hvis ikke skal du sørge for at aftale en fast pris.
Bus 322 stopper ved hovedbanegården i Kiev. Her vil du kunne finde metrostationen Vokzalnay som kan bringe dig videre rundt i byen. Ellers kunne du tage Sky-bussen som kører til, metrostationen Kharkivska og derfra videre. Alt afhængig af hvor du skal bo i byen.
Ja, data skal der til 🙂 Vi købte det på vores hotel Hotel Khreschatyk som ligger lige ved frihedspladsen. Når du går indenfor og helt til højre i bunden af hotellet, ligger der en butik hvor du kan købe simkort. De hjælper dig også med at sætte det i din smartphone. Desuden er der en super dejlig udendørs servering på stedet og du ville kunne sidde og nyde et eller andet, imens du kigger på livet. Lige over på den anden side af gaden, hvor hotellet er ligger der desuden et vekselkontor som giver god kurs.
Jeg vil ønske dig en rigtig god rejse.
/Annette
Vi kan anbefale at spise på restaurant Barvy, super god betjening, dejlig atmosfære og god mad til gode priser. Eller prøv en af de russisk inspirerede restauranter Varenychna Katyusha, depr er indrettede som i det gamle Rusland. Der er også smørrebrødsrestuarenten på St.,M. Khreschchatyk, sjov variation over dansk smørrebrød. Se de mange flotte kirker, musikspringvandet med lys om aftenen og et virvar af undergrundstunler med maser af forretninger, små boder og alverdens musikere der spiller såvel vestlig som lokal musik.
Hej Lene, tusind tak for dit besøg og alle dine anbefalinger 🙂
Jeg kunne bestemt godt tænke mig at have prøvet, en af de russisk inspireret restauranter. Det må have været en sjov oplevelse.
Jeg troede ikke, at der var flere restauranter med variationer af dansk smørrebrød. Det er da ret pudsig. Vi var på den der hedder smørrebrød.
Nu har du da fået lokket mig til en genbesøg, med alle disse tips. Det er en dejlig by og en dag kommer jeg helt sikkert tilbage 😉
Rigtig god weekend.
/Annette
Jeg kan varmt anbefale, at man tager en udflugt det Tjernobyl. Det er enormt spændende.
Efter at den ødelagte reaktor er blevet indkapslet er strålingsfaren så lav, at man ved besøg i Tjernobyl på en dagstur, kun får den stråling, der svaret til en almindelig røntgenundersøgelse på et sygehus.
Se LINK
Hej Niels, tak for besøg og kommentar:-)
Dejligt med tips. Det er der sikkert andre der kan bruge.
/Annette