Rejseforslag Road Trip – Sydafrika og Namibia
I dette rejseforslag Road Trip – Sydafrika og Namibia i Afrika, vil du opleve storslåede natur, et rigt dyreliv og det brusende Atlanterhav. Tage på safari, gå op ad meterhøje klitter og fare vild i de hyggelige tyske kolonibyer. Her vil du få oplevelser for livet, se u-turistet ting og forelske dig i Afrika.
Hvordan kommer du til den sydlige del af Afrika?
Vi tog selv flyet fra Danmark og den bedste og hurtigste flyvning vi fandt, var med Lufthansa.
- Udturen: København – Frankfurt – Cape Town. Varighed 14.45 med en mellemlanding på 2 timer.
- Hjemturen: Cape Town – Frankfurt – København. Varighed 14.30 med en mellemlanding på 2 timer.
- Pris: DKK 5.600 inkl. sædevalg og bagage.
Alternativt kan dette rejseforslag Road Trip – Sydafrika og Namibia, starte i Cape Town og slutte i Windhoek. Du kan dermed skære lidt af rejsedagene.
Varighed 23 dage
Dette rejseforslag Road Trip – Sydafrika og Namibia vil tage 23 nætter. De to af nætterne er dog i flyveren. Det kan selvfølgelig tillægges dage eller tages dages fra især hvis du vælger at flyve hjem fra Windhoek.
Afstandene er store, især i Namibia, så du skal forvente, at der vil være dage med mange køretimer. Desuden er vejene ofte grus – og eller jordveje som bevirker at du ikke kan køre særlig stærkt.
Rejseforslaget vil give dig et lille indblik i Sydafrika især Cape Town, West Coast National Park og Cape halvøen men et stort indblik i Namibia. Nogle af højdepunkterne er Cape Town, Verdens næststørste kløft Fish River Canyon og Skeleton Coast National Park hvor ørken møder havet og hvor verdens største koloni af pelssæler bor.
Du vil opdage Tysklands indflydelse i kolonibyen Swakopmund og hovedstaden Windhoek men allermest i spøgelsesbyen Kolmanskop som er en tidligere mineby.
Naturen vil slå benene væk under dig i Namib- ørkenen med de røde klitter ved Sossusvlei, du vil miste pusten når du bestiger den 383 meter høje sandklitte Dune 7 og du kan nyde Atlanterhavet i den lille øde by Lüderitz.
Dyrelivet er rigt repræsenteret og dyrene kan studeredes på helt tæt hold, på kør-selv-safari i Etosha National Park og når du bor på en lodge. Ved Africa Safari Lodge kommer du tæt på de sjældne næsehorn og ved Okonjima Plains Camp vil du med garanti se en leopard.
Vi kørte selv denne tur i foråret 2019 og var imponeret. De smukke landskaber, det rige dyreliv og de mange øde samt u-turistede steder, gjorde at vi blev vilde med Afrika.
Rejseforslag Road Trip – Sydafrika og Namibia
Start Cape Town – Slut Cape Town
Længde 5.500 km.
- Cape Town (ZA) – via West Coast nationalpark- Langebaan (ZA) 140 km.,2 timer.
- Langebaan (ZA) – Vioolsdrif (ZA) 650 km.,6 timer.
- Vioolsdrif (ZA) – grænseovergang – via Fish River Canyon – Canyon Roadhouse (NA) 194 km.,3 timer.
- Canyon Raoadhouse (NA) – Marienstal (NA) 370 km.,4 timer.
- Marienstal (NA) – Windhoek (NA) 268 km.,2.45 timer
- Wiedhoek (NA) – Okonjima Nature Reserve (NA) 220 km.,2.15 timer.
- Okonjima Nature Reserve (NA) – Etosha Safarie lodge (NA) 410 km.,4 timer.
- Etosha Safarie lodge (NA) – Hentiesbaai (NA) km. 450 km., 5 timer.
- Hentiesbaai (NA) – Swakopmund (NA) 75 km.,1 time.
- Swakopmund (NA) – Desert Camp (NA) 484 km.,6 timer.
- Desert Camp (NA) – Duwisib Guest Farm (NA) 180 km.,2.30 timer
- Duwisib Guest Farm (NA) – via Kolmanskop – Lüderitz, Namibia 341 km.,4 timer
- Lüderitz (NA)– Via grænseovergangene Sendelingsdrif – nationalparken Ais Richtersweld – Springbook (ZA) 580 km.,7 timer.
- Springbook (ZA) – Cape Town (ZA) 560 km.,5.50 timer.
Bonusinfo: Tidsangivelsen er kun for de kørte kilometer. Du skal herefter tillægge tid til attraktionerne og pauser. Vi kørte ud over denne strækning yderligere 550 km.
Billeje
Vi valgte at leje bil i Cape Towns lufthavn og køre direkte videre derfra. Vi afleverede også bilen i Cape Town.
- Vejledende pris for billeje i 22 dage DKK 9.465
- Benzinafgifter: DKK 2.900
Vores lejebil var en stor SUV.
Bonusinfo: I lejeprisen var der også inkluderet afgiften for at tage bilen med over grænsen til Namibia.
Bilkørsel i Sydafrika og Namibia
Du skal ikke forvente at finde veje som de ser dem i Europa. Der er dog en del veje i Sydafrika som er fine asfalterede veje men dem er der få af i Namibia. De fleste veje som du kommer til at køre på i dette rejseforslag Road Trip – Sydafrika og Namibia er grus, jord, sandveje og sågar vand.
Det kræver at du er en rutinerede bilist, kan køre venstre kørsel og reagere hurtigt, hvis et evt. dyr krydser vejen. Desuden er mange af vejene fyldt med huller og der er ofte ingen mobildækning.
Grænseovergangen
I vores rejseforslag Road Trip – Sydafrika og Namibia skal du passere grænsen. For at tage din lejebil med, er der en del papirer du skal have styr på. Du skal desuden forvente, at det tager en del tid at passere grænsen.
Prisniveauet
En hel del ting er billigere i både Sydafrika og Namibia end i Danmark men der er også mange ting som er dyre. Her er lidt eksempler:
- 1 liter vand DKK 5
- Et måltid mad på en cafe – billigere restaurant DKK 40-60
- En kop kaffe cafe DKK 10
- Benzin Sydafrika DKK 8 pr. liter og Namibia DKK 6 pr. liter
- Gamedrive (safari) DKK 175-400
- Nationalparker DKK 75 pr. bil
Sikkerheden i Sydafrika og Namibia
- Begge lande er rimelig fattige og ofte øde, så derfor skal du tage nogle forbehold.
- Husk altid at have dørene låst når du er i bilen.
- Hav et reservedæk med.
- Hav mindst 20 liter vand i bilen, en benzindunk og en lommelygte.
- Undgå at køre efter mørkets frembrud.
- Udgå at stoppe ved rastepladserne.
- Vær opmærksom ved benzintankene. Lås dørene eller kør igen, hvis du føler dig utryg.
- Forvendt at der ofte ingen mobildækning er, så sørg for at have et kort der virker ofline.
- Gem dine ting så de ikke er synlige i bilen.
- Betalt de DKK 5-10 for opsyn af din bil ved restauranter, seværdigheder og butikker.
Overnatning
Vores overnatninger i dette rejseforslag road trip – Sydafrika og Namibia var alle bestilt hjemmefra. Landende er ikke ligefrem gearet til at du kan være impulsiv og bare bestille hen ad vejen. Vi oplevede faktisk også, at der var mange steder som var udsolgt selvom vi bestilte overnatninger 2-3 måneder i forvejen.
Priserne på vores overnatninger var meget forskellige men det overraskede os, at det egentlig var så dyrt. Vi boede meget forskelligt på dette road trip. Det var bl.a en primitiv hytte på en campingplads, et B&B, i en luksus hytte på et lodge, et 5-stjernet hotel og i en lejlighed.
Priserne varierede fra DKK 235 til DKK 1.800.
Nogle steder var der morgenmad inkluderet og på de store lodge var der desuden inkluderet en 3-retters menu inkluderet.
Hvad spiser man og hvor?
Morgenmaden var ofte inkluderet i vores overnatninger og var den gængse hotelmorgenmad med kaffe, juicer, frugt, æg og brød. Enkelte steder spise vi på det lodge vi boede og ud over morgenmaden var der også inkluderet en 3-retters menu.
Ellers var der i byområderne cafeer og restauranter med forskelligt udvalg. Der var også et par gange vi tilkøbte middag, på det sted vi boede.
Middagene var ofte meget lækre med let forret, ofte en eller anden fortolkning af vildt og kage – og eller is til dessert. Vi var faktisk positiv overrasket over hvor lækker og velstilberedt maden var.
Tip til rejseforslag Road Trip – Sydafrika og Namibia
- Planlæg rejsen i god tid og bestil overnatninger på forhånd.
- Husk at tjekke om du skal vaccineres.
- Vær opmærksom og tag diverse forbehold omkring din egen sikkerhed.
- Stop aldrig op uden at bildørene er låst.
- Hav altid rigeligt med vand i bilen.
- Lav en grundregel: Tank hver gang du ser en tankstation.
- Sørg for at have et kort der kan vises offline.
- Ting tager tid i Afrika, så vær tålmodig.
- Sydafrikanske penge Rand kan også bruges i Namibia. Mens Namibisk dollars kan derimod ikke bruges i Sydafrika.
- Du kan godt købe et sim-kort med data men forvent ikke at det virker.
- Der er ingen og ofte ringe internet men mange restauranter, cafeer og ved hovedbygningen på dit hotel – og eller lodge er der ofte internet.
- Kør aldrig når det er mørkt. Du kan ikke se dyrene samt alle hullerne på vejene.
- Husk altid at være opmærksom på hvor meget benzin der er på bilen.
- Vær ydmyg overfor afstandene. Det tager tid at køre på grus, sand og jordveje eller gennem vand.
- Du kan kun tage på dette roadtrip hvis din lejebil er en SUV, 4 hjulstrækker eller lignende.
- Hvis du er den bekymrende type og ikke er tryg ved, at du kører i timevis, på øde veje uden mobildækning, er et road trip i Sydafrika og Namibia nok ikke det rigtige for dig.
Anbefaling
Dette rejseforslag road trip – Sydafrika og Namibia kan vi på det varmeste anbefale. Det var for os, en kæmpe oplevelse og viste os noget af verden, vi ikke havde oplevet før.
Naturen, dyrelivet og den meget anderledes kultur, fascinerede os og vi var meget begejstret. Dette gør dette road trip til noget helt særligt og kan på det stærkeste anbefale det.
Inspiration og beskrivelser
- 12 postkort fra Namibia.
- Overnatninger på road trip Sydafrika og Namibia.
- Det vidste ud ikke om Namibia.
- Anmeldelse af The Cormorant House – Lüderitz, Namibia.
- Spøgelsesbyen Kolmanskop i Namib-ørkenen – Namibia.
- Safari ved Okonjima Plains Camp – Namibia.
- Tyske Duwisib-slot med overnatning på farmen – Namibia.
- Namib- ørkenen og røde klitter ved Sossusvlei – Namibia.
- Kør-selv Safari i Etosha National Park – Namibia.
- Skeleton Coast National Park og omegn – Namibia.
- Safari ved Africa Safari Lodge i Namibia.
- Anmeldelse af Canyon Roadhouse – Namibia.
- Verdens næststørste kløft Fish River Canyon – Namibia.
- Tip – Grænsen mellem Sydafrika og Namibia – Namibia.
- Tip – billeje og kørsel i Sydafrika og Namibia – Namibia.
- Turen går til Sydafrika og Namibia – Namibia.
- Oplevelser i Cape Town og omegn, Sydafrika.
- Anmeldelse af Taj Cape Town – Cape Town, Sydafrika.
- Taffelbjerget med den flade top – Cape Town, Sydafrika.
- Anmeldelse af Naries Namakwa Retreat – Springbok, Sydafrika.
- Anmeldelse af The Farmhouse Hotel – Langebaan, Sydafrika.
- Vores første indtryk af Sydafrika.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
6 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Denne kjøreturen virker bare helt fantastisk, og både Sør-Afrika og Namibia er land jeg gjerne vil se. Synes spesielt Namib-ørkenen lokker – både sanddynene og spøkelsesbyen ser så utrolig spennende ut. Men hele bilturen (minus den delen at det er sinnssykt langt å kjøre, da) virker som et eventyr. 😀
Hej Desiree, tak for besøg og kommentar 🙂
Det var en helt fantastisk køretur og den kan bestemt anbefales. Det var et af højdepunkterne i 2019. Jeg håber, at du gør noget ved din drøm og tager afsted for jeg er overbevist om at du vil synes om det. SIKKE EN NATUR – WOW,
HAHA det er en del af at være på road trip at nogle dage er lange køredage, men der er jo hele tiden nye ting at kigge på, så tiden går hurtig.
Det var og er et eventyr – så fantastisk 🙂
/Annette
Det er ikke rart dere ble begeistret, dette er jo en fantastisk roadtrip! Det blir stadig vanskeligere å plukke ut favorittland, siden jeg besøker stadig flere land, men Namibia er fortsatt blant favorittene mine 🙂
Hej Marianne, tak for besøg og kommentar 🙂
Det var sådan en fantastisk oplevelse, at være på dette road trip. Det var bestemt et af året højdepunkter. Det var især Namibia som slog benene væk under os. Det er svært at vælge et favoritland og jeg synes det bliver sværere nu flere lande vi besøger. Namibia er bestemt også et af vores favoritlande 🙂
/Annette
Flot og grundig oversigt over jeres spændende roadtrip. Hvis man planlægger en rejse derned, kan man da virkelig hente mange gode fif her i indlægget.
Jeg har hygget mig med at læse alle indlæggene fra turen, og nydt de flotte billeder.
/Kirsten
Hej Kirsten, tak for besøg og kommentar 🙂
Tusind tak for rosen, Kirsten. Det betyder meget.
Jeg mente at andre måske kunne bruge det. Vi kunne ikke selv finde ret mange informationer inden vi tog afsted men især Namibia, er nok heller ikke det oplagte road trip land 😉
Tak ,tak, tak det glæder mig, at du har ville læse med. Det var en super spændende tur.
/Annette