Rejseforslag Togrejse – 4 historiske byer i Belgien

Rejseforslag Togrejse – 4 historiske byer i Belgien. I dette rejseforslag, giver vi dig vores bedste tips til byerne, Brugge, Gent, Leuven og Tongeren. Det er alle historiske byer som tilbyder masser af oplevelser og de lægger desuden tæt på hinanden. Byerne vil vise dig spændende arkitektur, fortæller masse af gode historier og de har alle usædvanlige seværdigheder. 

Rejseforslag Togrejse 4 historiske byer i Belgien

Varighed minimum 7 dage

Start Bruxelles – Slut Bruxelles

I dette rejseforslag togrejse – 4 historiske byer i Belgien, kan det anbefales, at du bruger minimum 7 dage. Rejsen kan evt. forlænges med ophold i Bruxelles– og eller Antwerpen. Du kan også ændre på turen, hvis det passer dig bedre at starte i Tongeren og slutte i Brugge. Desuden vil du kunne forlænge dette rejseforsalg med besøg til flere andre byer i Belgien.

Rejseforslag Togrejse – 4 historiske byer i Belgien.

Transport og budget til din rejse til Belgien

  • Fly København – Bruxelles (1.30 timer – direkte) Pris fra DKK 230 med Ryanair.
  • Tog København – Bruxelles (12.30 timer – med 3 til 4 stop) Pris fra DKK 1050
  • Bil København – Bruxelles (10.30 – via Rødby – Putgarden) Pris fra DKK 1700

Transport og buget i Belgien

  • Tog fra Bruxelles lufthavn – Brugge. DKK 139
  • Tog fra Brugge – Gent. DKK 67
  • Tog fra Gent – Leuven. DKK 113
  • Tog fra Leuven – Tongeren. DKK 80
  • Tog Tongeren – Bruxelles. DKK 135

Samlet transportudgifter til Belgien og i Belgien

  • Fly: Ca. DKK 780
  • Tog: Ca. DKK 1.600
  • Bil: Ca. 1.900 alt afhængig af bilen og dermed benzinforbruget. Prisen er inkl. kørsel i Belgien og at du køre 20 km. pr. liter benzin.

OBS: Hvis du rejser med bil, kan du selvfølgelig køre til de forskellige byer. Du skal dermed også påregne parkeringsafgifter i dit budget.

Rejseforslag Togrejse 4 historiske byer i Belgien

Lidt info om Belgien

Belgien er et kongerige og hovedstaden hedder Bruxelles. Der bor omkring 11. millioner indbyggere i landet. De nederlandsktalende flamlændere, udgør ca. 59 % af befolkningen, og de fransktalende vallonere, som udgør ca. 41 %. Begge sprog er officielle i Belgien. Landet har omkring samme prisniveau som i Danmark og møntfoden er Euro. Det er visumfrit at besøge landet i op til 90 dage.

Rejseforslag Togrejse 4 historiske byer i Belgien

Madoplevelser i Belgien

I dette rejseforslag togrejse – 4 historiske byer i Belgien, vil vi anbefale dig masser af seværdigheder, i de forskellige byer. Der er desuden nogle meget specielle mad – og drikkeoplevelser som du ikke må snyde dig selv for.

  • De Belgiske øl – smag en eller flere af de mange typer øl og du har desuden mulighed for at besøge et bryggeri.
  • Belgisk chokolade – Spis dig igennem det store chokoladeudvalg men der er også masser af mulighed, for selv at lave din egen chokolade.
  • Belgiske vafler – Prøv en eller flere for der mange forskellige varianter.
  • Pomme frites – Pomme frites kan spise både uden tilbehør og med og der er sågar et pomme frites museum i Brugge.

Rejseforslag Togrejse 4 historiske byer i Belgien

Rejseforslag Togrejse 4 historiske byer i Belgien

Rejseforslag Togrejse 4 historiske byer i Belgien

1. Togrejse Bruxelles – Brugge (rejsetid 1.30 timer)

Du kan evt. blive i Bruxelles i nogle dage ellers kan du tage toget direkte fra lufthavnen og videre til Brugge.

Brugge

I dette rejseforslag togrejse – 4 historiske byer i Belgien, er den første by du vil besøge, Brugge. Når du ankommer til Brugge, vil du føle at du er kommet til en tidslomme. Denne smukke gamle middelalderby, vil uden tvivl give dig masser af oplevelser. Du vil gå på de toppede brosten, kigge på de imponerende bygninger og måske tage en kanalrundfart. Her fra vandsiden, vil du få oplevet byen fra en anden vinkel og se hvor hyggelig den lille eventyr-by er. Brugge er nemlig Nordeuropas svar på Venedig med sine 50 km. lange kanaler.

Byen var tilbage i det 1.500 århundrede en stor handelsby og Europas hovedstad. I dag er den indre bymidte optaget på UNECOS verdensarvsliste. I Brugge kan du lade dig fare vild i de små gader eller tage en tur på pomme frites museet, hvor du også kan smage pomme frites. Der er mulighed for en gåtur rundt i den smukke og fredelige Minnewater Park og tage et kig på søen. Har du lyst til en længere tur, kan du opleve vindmøller et stykke væk fra parken. Alternativt kunne du drikke kaffe på markedspladsen imens du nyder synet, af de smukke bygninger eller måske gå de 366 trin op i Belfry tårnet og får en imponerende udsigt over byen.

Der er masser af oplevelser i Brugge som tilbyder utallige museer, smuk middelalderarkitektur og en høj koncentration af restauranter på topniveau. Brugge er hyggelig og det er nemt at komme rundt, for alt ligger i gåafstand.

Rejseforslag Togrejse 4 historiske byer i Belgien

Rejseforslag Togrejse 4 historiske byer i Belgien

Overnatning i Brugge

Golden Tulip De’ Medici Hotel kan anbefales til din overnatning. Det 4-stjernet hotel ligger centralt, er rimelig i pris og har gode værelser. Priser fra DKK 660 pr. nat.

Rejseforslag Togrejse 4 historiske byer i Belgien

Tip til dit besøg i Brugge

  • Der er boder på markedspladsen om onsdagen.
  • Vær forberedt på, at Brugge er populær og at der er rigtig mange turister.
  • Du skal afsætte en del tid, til at stå i kø ved indgangen til attraktionerne og kanalrundfart.
  • Restaurant Kok Au Vin kan anbefales til en gourmetmiddag og dette til en rimelig pris.
  • I sidegaderne ved Minnewater Park, kan du opleve et antikmarked.

 

2. Togrejse Brugge – Gent (rejsetid 0,36 timer)

Gent

Nu er vi kommet til den anden by i dette rejseforslag togrejse – 4 historiske byer i Belgien, nemlig byen Gent. Når du ankommer til stationen, så husk at tage i kig på den. Her får du nemlig allerede en smagsprøve på, hvad der venter dig, for her bliver du mødt med de gamle bygninger som møder de nye.

Du bliver i Gent, bombarderet med det ene sanseindtryk efter det andet. Tag på besøg, til den gamle middelalderborg, bliv imponeret over den enorme katedral eller gå rundt i de mange specialbutikker og få smagsprøver. Smag de lækre oste, spis chokolade eller lær selv at lave den. Prøv sennep i en gammel specialbutik eller næser som er en slags vingummi.

Gent var i middelalderen en af Europas største byen og var et af de store centre for klædeproduktionen. Hvis du prøver en kanalrundfart, får du ved selvsyn set den tidligere velstand, når du fra vandsiden nyder de mange velbevarede middelalderbygninger. Hvis du mere er til eventyr, så opsnus stemningen i de små hyggelige snoede gader, kig på street-art i Graffiti Allie eller besøg et af de mange museer.

Gent tilbyder masser af oplevelser og er slet ikke så populær og dermed turistet som f.eks. Brugge. Her kan du nyde seværdighederne og opsnuse den gode stemningen, i en by som emmer af masser af liv bl.a. fra de mange universitetsstuderende.

Rejseforslag Togrejse 4 historiske byer i Belgien

Rejseforslag Togrejse 4 historiske byer i Belgien

Overnatning i Gent

Hotel de Flandre kan anbefales til din overnatning. Det 4-stjernet hotel ligger lige ved det historiske centrum, har udmærket værelser og en lækker morgenmad. Priser fra DKK 600 pr. nat.

Rejseforslag Togrejse 4 historiske byer i Belgien

Tip til dit besøg i Gent

  • Prøv at smage Gents specialitet næser.
  • Restaurant Lepelblad kan anbefales som frokostrestaurant.
  • Prøv selv at lave belgisk chokolade.
  • Tag på en guidede byrundtur.
  • Restaurant Karel De Stoute kan anbefales til en gourmetmiddag.
  • Tag på en kanalrundfart.

 

3. Togrejsen Gent – Leuven (rejsetid 1.17 timer)

 

Den tredje by i dette rejseforslag togrejse – 4 historiske byer i Belgien, er Leuven. Den lille by med kun omkring 100.000 indbyggere, hvor 30.000 af dem er studerene, bliver også kaldt for Belgiens svar på Oxford. Byen er smuk, hyggelig og en overset perle i Belgien som turisterne endnu ikke har opdaget.

Tag en tur til det historiske centrum, se det specielle og meget smukke rådhus. Her på Grote Markt, bliver du mødt af middelalderen og smukke huse som flankerer pladsen men især den enorme Sankt Peters kirken med sit store spir, dominerer den. Her i Leuven, kan du shoppe på den lange gågade, drikke kaffe – og eller spise chokolade, på en af de mange cafeer imens du kigger på livet som leves.

Den største historiske attraktion skal du ikke snyde dig selv for, Groot Begijnhof. Her bliver tiden skruet tilbage til middelalderen, i er et kvarter med 12 gader og 300 lejligheder i 100 huse hvor de alle er optaget på UNESCOS-verdensarvsliste. Her går du rundt på de toppede brosten, i et bilfrit kvarter og kan nyde kanalerne og kigge på de smukke bygninger.

I Leuven slipper du for bilos, for her er cyklerne det fortrukne transportmiddel. Seværdighederne ligger i gåafstand, der er masser af gader der er gågader og turisterne er i fåtal. Udbuddet af spisesteder er enormt og livet leves helt klart udenfor, når vejret er til det. Leuven er en by du ikke skal snyde dig selv for at opleve.

Rejseforslag Togrejse 4 historiske byer i Belgien

Rejseforslag Togrejse 4 historiske byer i Belgien

Overnatning i Leuven

Getaway Studios som er et lejlighedkompleks som vi kan anbefale til din overnatning. De 3-stjernet lejlighederne er lækre, de ligger centralt og indeholder alt hvad du skal bruge. Priser fra DKK 480 pr. nat.

Rejseforslag Togrejse 4 historiske byer i Belgien

Tips til dit besøg i Leuven

  • Besøg UNESCO-kvartet Groot Begijnhof sent om eftermiddagen eller tidlig aften. På det tidspunkt, er der næsten ingen mennesker.
  • Hvis du vil smage lækre burger og rigtige belgiske pomme frites kan Elis gourmet burger anbefales.
  • Smag en belgisk vaffel, muligheder for dette, er utallige i Leuven.
  • Den store shoppings gågade hedder Diestsestraat.

 

4.  Togrejsen Leuven – Tongerne (rejsetid 1.33 timer, med et skift)

I dette rejseforslag togrejse – 4 historiske byer i Belgien, er den sidste by Tongeren. Byen med sine 30.000 indbyggere, er den ældste by i Belgien og her kan du støde på romerens tilstedeværelse. Den gamle bymur indrammer den smukke by, de snoede gader med brosten omgivet af middelalderhuse giver masser af stemning.

Oplev markedspladsen, se katedralen fra det 13. århundrede med det høje spir som også er optaget på UNESCOS verdensarvsliste. Gå på opdagelse i de spændende TESEUM museum som rummer alle fundene fra udgravninger, omkring katedralen eller se det meget innovative Gallo – Roaman museum, som vil tage dig på en tidsrejse i  Limburg regionen.

Hvis du er til antikmarkeder, skal du besøge byen en søndag. Her kan du opleve, at hele byen er spækket med boder fra udstillere fra hele verden. Det er også det største antikmarked i hele Benelux.

Tongeren emmer af de historie, stemningen er fantastisk og den er slet ikke så velbesøgt som Brugge, Gent og Leuven, hvilket er underligt. Byen føles som en rigtig middelalderby uden særlig mange turistting og er bestemt en by, som du skal unde dig selv at opleve.

Rejseforslag Togrejse 4 historiske byer i Belgien

Rejseforslag Togrejse 4 historiske byer i Belgien

Overnatning i Tongeren

Eburon Hotel kan anbefales til din overnatning. Det 4-stjernet hotel som er et tidligere kloster, ligger midt i den gamle bydel. Det har lækre værelser og ligger 5 minutters gang fra stationen. Priser fra DKK 560 pr. nat.

  • Bestil her din overnatning på Eburon Hotel [reklamelink]

Rejseforslag Togrejse 4 historiske byer i Belgien

Tip til dit besøg i Tongeren

  • Besøg byen en søndag og oplev antikmarkedet.
  • Snyd ikke dig selv for et besøg indenfor i katedralen.
  • Gallo – Roaman museum giver oplevelser for alle aldre.
  • Besøg Alden biesen slottet som ligger 8 km. fra Tongeren.
  • Lej en cykel og oplev det omkringliggende smukke landskab.
  • Prøv en Vespa-tur gennem Belgiens spisekammer, 20 km. fra Tongeren. Læs mere om det her. 

 

5. togrejsen Tongerne – Bruxelles (rejsetid 1.32)

Dette er den sidste strækning i dette rejseforslag togrejse – 4 historiske byer i Belgien. Herefter kan du tage enten flyet, toget eller din bil hjem til Danmark igen.  Du kan også vælge at forsætte din rejsen, til en af de andre spændende byer i Belgien.

Bonusoplevelse Antwerpen

Rejsen kan evt. forlænges med et besøg til Antwerpen. Byen er en multikulturel by hvor gammelt møder nyt. Her kan du opleve spændende museer, besøge et nedlagt bryggeri eller gå rundt i det jødiske kvarter.

En by hvor ankomsten til banegården i sig selv er en oplevelse, hvor Europas første skyskraber er opført og hvor den smukke Vor Frue Domkirke er opført på UNESCOS verdensarvsliste.

Rejseforslag Togrejse 4 historiske byer i Belgien

Overnatning  Antwerpen

Hotel Indigo Antwerp, kan anbefales til overnatning. Det er et moderne 3,5-stjernet, boutiquehotel som ligger centralt og få meter fra banegården. Priser fra DKK 730 pr. nat.

Tips til rejseforslag togrejse – 4 historiske byer i Belgien

  •  Du har mulighed for at vælge forskellige klasser på din togrejse.
  •  Vælg et overnatningssted som er i kort afstand til centrum – dermed får du mest ud af dit ophold.
  •  Bedste rejsetidspunkt er forår – og eller efterår.
  • Hotelpriserne er fra priser. Du skal være opmærksom på, at de stiger i højsæsonen som er sommer – og julemånederne og omkring helligdagene.
  •  Bestil din togbilletter, fly eller færgebillet i god tid. Der kan være penge at spare.

Vi håber at have kunne fristet dig, til at rejse til Belgien med vores rejseforslag togrejse – 4 historiske byer i Belgien. Et land som vi selv har besøgt en del gange og som vi holder meget af. Der er så mange ting at opleve, så det er bestemt et rejseland for alle typer rejsende i alle aldre.

Rejseforslag Togrejse 4 historiske byer i Belgien

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Abonner på OnTrip.dk via e-mail og få de sidste opdateringer.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 63 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Læs Privatlivspolitik

Følg os på kommende rejser:

Det ukendte Highway 1 nord for San Francisco og de store naturoplevelser i det nordvestlige USA. Med en afstikker til fantastiske Las Vegas – Its Vegas time, baby!!

OnTrip.dk
CVR: 37901598

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Translate »

Privacy Preference Center