Oplevelser i Cape Town og omegn – Sydafrika
Oplevelser i Cape Town og omegn, viste os en smuk by og imponerende natur. Vi nød at kigge på de smukke bygninger i byen, slappe af på torvet og se på hverdagslivet. Vores meget smukke køretur på Chapman`s Peak Drive, fik vist os imponerende kystlinjer og i Boulders Beach, så vi søde pingviner.
Cape Town
Cape Town er en by, som vi i årevis har ville besøge. Den er adskillige gange, blevet udråbt til en af verdens smukkeste men også farligste by. Vi startede vores oplevelser i Cape Town og omegn, inde i byen. Det blev på den korte tid, vi var i byen, ikke til den store rundtur, da vi prioriterede Taffelbjerget og naturen i omegnen men lidt af byen, fik vi da oplevet.
Beliggenheden af byen, omgivet af bjerge, hvor især det ikoniske flade Taffelbjerget dominerer, er noget helt særlig og bjerget kan da også ses mange steder i byen. Vi var endda så heldige at have udsigt til det, fra vores hotelværelse.
Vores rundtur i Cape Town
En anden ting, vi også havde udsigt til var en kirke, så den blev besøgt. Ellers gik vi rundt i det historiske kvarter, kiggede på de smukke huse og besøgte den nærliggende park, hvor der også var danseoptræden. Der var overraskende mange gå-gader og her sad vi på en cafe, nød vores kaffe og kiggede på livet.
Vi besøgte et torv med et marked, (det var nu mest souvenirs ting), fik lidt frokost, på en restaurant og sad længe bare og kiggede på det liv der udspillede sig, lige foran øjnene på os. En by hvor stemningen måske er lidt anspændt men som vi en dag, gerne vil se mere af.
Er det så sikkert i Cape Town?
Vi følte os ikke utrygge imens vi var i byen. Der er ellers adskillige statistikker, der viser hvor farlig byen er og der bliver da også dræbt 56 mennesker om dagen. Vi brugte vores sunde fornuft og bevægede os ikke rigtig ud efter mørkes frembrud. Ud over politiet, er der også en masser opsynsmænd i byen. De går rundt med deres gule veste og holder øje med de lokale og dermed beskytter de gæsterne i byen.
Der var kun en enkelt gang, en i de gule veste, fjernede en tigger ellers oplevede vi intet. I et par butikker, skulle vi dog lukkes ind af en ekspedient, for der var gitter for indgangsdøren. Et tegn på, at tingene ikke er helt ufarlige. Vi fornemmede da også helt klart, forskellene på rig og fattig. Vi så mange tiggere og kom helt tæt på fattigdommen, da vi kørte fordi et slumkvarter.
Chapman`s Peak Drive – en smuk køretur
Af vores oplevelser i Cape Town og omegn var Chapman`s Peak Drive, nok den smukkeste. Køreturen er udråbt til en af verdens smukkeste køreture. Vi har tidligere været på andre køreture som er udråbt som de smukkeste i verden som f.eks. Great Ocean Road i Australien, Hana Highway på Hawaii og Highway 1 i USA , så nu skulle vi prøve en i Sydafrika.
Lidt fakta om Chapmans Peak
Vejen blev konstrueret under 1. verdenskrig. Den er 9 km. lang og har 114 kurver. Det højeste punkt er 593 meter og vejen starter ved Hout Bay, stiger op mod Chapman´s Point og ender i et lavere niveau, ved Noordhoek.
Vejen er en betalingsvej og kan i perioder, med dårligt vejr være lukket.
- Pris: DKK 25 pr. vej.
Vores oplevelse af Chapman`s Peak
Vi startede turen inde fra Cape Town, efter vi i lang tid havde ventet på at vores bil, blev hentet fra garagen på vores hotel. Solen skinnede, der var omkring 24 grader, så det var en perfekt dag til oplevelser i Cape Town og omegn. Efter lidt tid, kom vi til betalingsbommen og betalte afgiften. Herefter så vi frem til vores oplevelser.
Vejen bugtede sig, vi kom tæt på klipperne og kørte endda, så klipperne dannede tag over bilen. Vi stoppede ved alle udsigtspunkterne og den ene storslåede udsigt efter den anden, viste sig for os. Det var så smukt at se de stejle klipper som mødte det vilde blå hav, med lidt tågedis inde over land. Jamen, vi kunne da slet ikke få armene ned af bare begejstring.
Det er virkelig, en af verdens smukkeste køreture.
Vejen er smal om med sine 114 kurver, tager det sin tid at køre, de 9 km. Der skal jo også være tid til, at stoppe op og nyde udsigterne. Vi var desuden heldige, for der var næsten ingen andre på vejen, denne dag.
Boulders Beach og pingvinerne
Efter vi havde kørt Chapman`s Peak Drive forsatte vores oplevelser i Cape Town og omegn. Vi satte kursen mod Boulders. Landskabet var smukt og vi nød det. Efter lidt tid var vi Boulders og begyndte at lede efter en parkeringsplads. Vi fandt endelig en og ligesom vi har prøvet det før i Namibia, så gav vi p-manden DKK 10 for at passe på vores bil.
Vi troede så et øjeblik, at vi havde parkeret det forkerte sted. Vi var i hvert fald landet midt i et gøgl med masser af optræden og souvenirs butikker men det viste sig, at den var god nok. VI var det rigtige sted.
Lidt fakta om Boulders Beach
Den smukke strand, som også er en del af Table Mountain Nationalpark, er en af de mest besøgte. Årsagen til de mange besøgende, er fordi du her kan komme helt tæt på den afrikanske pingvin. For her i Boulders, tæt på beboelse, lever pingvinerne på den hvide sandstrand som er omgivet af klipper.
- Den afrikanske pingvin er udrydningstruede
- Den kan svømme 7 km. i timen.
- De er monogame og har en livslang partner.
- Der bor ca. 2.100 (2011 tal) pingviner i kolonien.
- Billetpris DKK 71 pr. person.
Vores opleve af Boulders Beach
Efter vi havde gået langs med alle souvenirers boderne, ankom vi til indgangen og glædede os til at se pingviner. Vi betalte for at få adgang og nu kunne vi næsten ikke vente mere. Lige om lidt, skulle vi se pingviner. Et total nuttet dyr og siden vi oplevede en koloni i Australien, har vi ofte talt om, at vi ville se pingviner igen.
Der var inde på området, anlagt gangbroer over stranden. Det er for at beskytte pingvinerne, så de kan have sandet for dem selv til deres redder. Vi gik på gangbroerne og kiggede på de søde dyr og nød lydene fra dem. For enden af gangbroen, fik vi udsigt til stranden og kunne her se pingvinerne i havet.
Pingviner er nuttede og vi nød af være i selskab med de søde dyr.
Boulders Beach og vores mening
Hele området, er et stort cirkus med masser af mennesker, boder og turistting. Der var mange mennesker, da vi besøgte stedet en solrig dag. Turister der overhoved ingen respekt havde for dyrelivet. De råbte og skreg, hængte indover det opsatte gelændere og alt dette, for at få den ”perfekte” selfie. Opførelsen var uden hæmninger og uden hensyn til hverken dyr eller andre mennesker.
Vi ville normalt, gå fra en dyre oplevelse i opløftet stemning men det gjorde vi ikke denne gang. Øv – det var en underlig og en ikke særlig fed oplevelse. Vi var så flove og skuffede over ”se mig kulturen”
Hvorfor var det ikke bare en ansat, der gik på gangbroerne og hold øje med turisterne?
Simon`s Town
Lidt tavse kørte vi ind mod Simon`s by som er en rigtig hyggelig by. Vi fandt en cafe, hvor vi kunne sidde udenfor og nød et måltid mad, inden vi kørte tilbage til Cape Town. En dag med oplevelse i Cape Town og omegn viste os en smuk by, imponerende kystlinjer, søde pingviner og hyggelige byer. Det var desværre også en lidt øv oplevelse men på trods af dette, nød vi dagen.
- Rejsetidspunkt maj.
- Du kan her læse vores rejseforslag road trip Sydafrika og Namibia.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
6 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Oi, så mange folk det var ved pingvinene! Det var nesten ingen folk på stranden da jeg var der i 2009, ingen suvenirbutikker og vi gikk ikke på gangbroer, så jeg er usikker på om de bare ikke var bygget enda eller om vi rett og slett ble sluppet av på et litt annet sted enn akkurat på Foxy Beach, som det heter de har bygget gangbroene. Selve Boulders Beach ligger jo rett ved, så kanskje det var der vi var. Jeg får se om jeg kjenner meg igjen når jeg antakelig tar med søsteren min dit neste måned 🙂
Hej Marianne, tak for besøg og kommentar 🙂
Der var rigtig mange mennesker Marianne. Armen pingviner. Jeg håber, at du kan vænne sig til alle dem som kigger på dem. WOW hvor vildt at der for så få år siden ikke var særlig mange mennesker og ingen gangbroer. Jeg synes, at gangbroerne er gode for de beskytter da de små pingviner en lille smule.
Jeg håber, at du vil besøge pingvinerne for selvom der er mange mennesker, er de jo søde.
Rigtig god tur til Sydafrika. Jeg glæder mig til at følge din tur og læse om den.
/Annette
I was a bit nervous to visit ZA back in 2015 but I’m glad we did. It ended up being one of the most beautiful places we had ever visited. The wine and food experiences were fantastic. Our road trips on the Guardian route and some of the wineries were just fantastic and most impressive scenery we have ever seen. I’m glad you guys enjoyed it. I love penguins so visiting Boulders Beach was one of my highlights.
Hi Frank, thank you for your visit and comment.
We were also a little nervous about visiting ZA but fortunately the country turned out to be great and safe.
We are definitely coming back to ZA because it is a very beautiful country that we would like to experience more of.
On this trip it was Namibia we spent the most time in. What a lovely country and so many experiences we had.
/Annette
Hvor er det ærgerligt, når turister ikke kan finde ud af at opføre sig, så man kan være dem bekendt. Enig, man kan være helt flov over andre, selvom man ikke har noget med situationen at gøre. Ja, det er ufatteligt, at der ikke går nogle medarbejdere og holder lidt øje med folks gøren og laden, så de søde pingviner kan få lidt fred. Det er altså også mange mennesker, der bliver lukket ind, synes jeg.
Hvor var jeres køretur da smuk, – der kan man jo så undre sig over, at der ikke var flere biler, for det er da klart noget man gerne vil have med ved et besøg i Cape Town.
Hej Kirsten, tak for kommentar og hyggeligt besøg 🙂
Ja, jeg kan fastkik blive helt hidsig over det. Jeg bruger meget energi på ikke at sige noget. Jeg tror. at hvis jeg først startede ville jeg ikke kunne stoppe og det ville bare ødelægge oplevelsen for mig. Det er nemlig ufatteligt, at der ikke var et par medarbejdere der bevægede sig udenfor især fordi de var 4 oppe ved betalings-stedet. En du betalte til og 3 andre der kontrollerede at du havde betalt – hahaha. Det skal siges, at de stod lige ved siden af og så at du betalte.
De skulle da bare se og komme ud og holde øje med de ansvarsløse turister og passe på de søde pingviner. Nå det er nok bare Afrika og på en god dag, ville jeg skrive en del af charmen 😉
Den køretur var så smuk. Efter hvert sving viste den os nye imponerende udsigter. Hold da op det var en fed oplevelse. Enig, det lægger så tæt på Cape Town så selvfølgelig vil man opleve det. Vi nød at der ikke var flere biler. Måske vi bare var heldige ellers var de allesammen kørt ned til pingvinerne 🙂
God weekend Kirsten 🙂