Rejseforslag Road Trip Chicago – Dallas, USA
I dette rejseforslag road trip Chicago-Dallas, vil du opleve den spændende metropol Chicago, imponerende nationalparker, tornado alley, mangfoldigt dyreliv og køre de gamle guldgraver ruter. Et road trip der tager dig vestpå, stik sydpå og viser dig en kombination af byer, natur og livet i delstaten Texas. I dette rejseforslag road trip Chicago-Dallas, giver vi dig et bud på oplevelser, hoteller og mad, i hele 9 af USA’s delstater.
Oplevelserne er kontrastfyldte, spændende og anderledes.
Oplev den smukke storby Chicago, se danskerkolonien og spis kringle i Racine og bo et sted med et flyvrag i forhaven. Kør langs med Mississippifloden, oplev storbyen Minneapolis og se vandfald og USA’s største indkøbscenter.
Se verdens eneste Corn Palace, en smuk Indian skulptur og shop amok i Wall Drug Store. Oplev den imponerende nationalpark Badlands, se de mange bisonerne i Custer State Park og tag ned i dybet i Wind Cave nationalpark. Kør til guldgraverbyen Deadwood, se de fire præsidenthoveder og kør den smukke Spearfish scenic drive.
Kør ned gennem Tornado alley, se Carhenge som er det amerikanske svar på Stonehenge i England og kør op på toppen af Scotts Bluff. Oplev den gamle guldgraverrute, se det specielle pejlemærke og historiske sted Chimney Rock og de specielle klipper Monument Rocks.
Oplev den spændende by Amarillo, se de nedgravede biler ved Cadillac ranch, spis den største bøf i Texas, stød på Route 66 og besøg USA næststørste kløft i Palo Doa Canyon State Park. Oplev storbyen Dallas, spis på det historiske Farmers marked, se de mange kvæg skulpturer, besøg kunstnerkvarteret Bishop og se Fort Worth og de mange longhorns.
Varighed 3 uger
Dette rejseforslag road trip Chicago-Dallas, kan køres på omkring 3 uger. Der vil være strækninger som er lange og derfor ville kunne deles op. Til gengæld er andre strækninger korte og det giver muligheden for fordybelse, flere stops og nydelse af landskaberne.
Dette rejseforslag giver dig et indblik i, de oplevelser du kan få, når du køre vestpå fra Chicago til South Dakota og derefter stik sydpå til Texas.
Højdepunkterne: Chicago, Mississippifloden, Minneapolis, Badlands nationalpark, Custer State Park, Wind Caves nationalpark, Mount Rushmore, Carhenge, Scotts Bluff national monument, Cadillac Ranch, Big Texan Steak, Route 66, Palo Doa Canyon State Park, Bishop Art Distrikt og Forth Worth.
Vi kørte selv turen i april 2022 og fik oplevet og set helt nye dele af USA og genset andre. Byerne, naturen, alle parkerne, de gamle mine – og eller emigrant ruter og gensynet med delstaten Texas, var for os utrolig gode oplevelser.
Vi havde lidt vekslende vejr, i det tidlige forår med frostgrader og sne, masser af stormvejr men ofte skinnede solen og da vi ramte Texas, fik vi mærket varmen for alvor med over 30 grader.
Vi startede med et par overnatninger i Chicago, uden bil, som vi herefter hentede i Chicago O`Hare lufthavn. Vi havde på dette road trip Chicago-Dallas, bestilt nogle overnatninger på forhånd og andre bestilte vi undervejs. Vi oplevede at kunne få de værelser vi gerne ville have på nær i Dallas, hvor hotelpriserne i centrum, var fuldstændig vanvittige høje.
Rejseforslag Chicago-Dallas
Start Chicago (IL) slut Dallas (TX)
Længde 5380 km.
- Chicago O`Hare lufthavn (IL) – via Racine, Madison og Governor Doge Statepark – Dogdeville (WI) 353 km. 4.10 timer.
- Dogdeville (WI) via Pikes Peak State Park (ID) og Laura Ingalls Museum (WI) til Minneapolis (MN) 445 km. 5.25 timer.
- Minneapolis (MN) via Ramsey park og Pipestone national monument – Sioux Falls (SD) 394 km. 4,18 timer.
- Sioux Falls (SD) via Corn Palace, Wall Droge Store og Badlands – Rapid City (SD) 585 km. 5,25 timer.
- Rapid City (SD) via Carhengde og Scotts Bluff National Monument – Scottsbluff (NE) 347 km. 3,27 timer.
- Scottsbluff (NE) via Chimney Rock og Front Street Ogallala – Colby (KS) 442 km. 4,36 timer.
- Colby (KS) via Buffalo Bill Cultural Center, Monument Rocks Natural Landmark og Dorothys hus – Liberal (KS) 297 km. 3,17 timer.
- Liberal (KS) krydser delstaten Oklahoma (OK) – Amarillo (TX) 557 km. 5,58 timer.
- Amarillo (TX) – Grapeville ved Dallas (TX) 549 km. 5,18 timer.
- Grapeville (TX) – Dallas/Fort Worth lufthavn (TX) 38 km. 0,29 timer.
Billeje
Vi valgte at flyve til Chicago i delstaten Illinois, hvorefter vi boede et par dage i byen. Herefter hentede vi vores lejebil i lufthavnen. Vores lejebil var en næsten helt ny Chevrolet Suburban. Det var en 7-personers bil. Den blev dog byttet undervejs pga. manglede olie til samme model, dog ældre.
- Vejledende billeje for 19 dage var DKK 17.305
- Benzinudgifter DKK 4845
- Bonusinfo: Vores første lejebil kostede DKK 11.000. Vi valgte at opgradere den til en større bil, hvilket var ret dyrt.
- Læs her vores tips til lejebil og kørsel i USA.
Overnatning
I dette rejseforslag road trip Chicago-Dallas, havde vi valgt at bestille nogle overnatninger på forhånd. En del af overnatningerne, planlagde vi et par dage på forhånd ellers endte det med, at vi kørte så længe vi havde lyst og derefter fandt vi så et hotel – og eller motel som vi syntes så rimelig ud også i forhold til pris.
Prisen for en overnatning på turen, var et sted mellem USD 100 – 150 og et par enkelte var lidt dyrere – og eller billigere.
- Her kan du læse vores anmeldelser af overnatningssteder på turen.
- Her kan du læse vores tips til at spare penge på overnatning i USA.
Spiseoplevelser
Der var masser af muligheder for at spise anderledes og spændende mad på dette road trip. Der var selvfølgelig de sædvanlige kæderestauranter men hvis du vil have anderledes oplevelses, så prøv de lokale spisesteder som f.eks. barbecue i de mindre byer og selvfølgelig Big Texan Steak med de største bøffer i USA.
Prisniveauet
Prisniveauet har i USA har som resten af verden, fået et nøk opad, hvilket vi også mærkede på vores tur. Det var især benzinen som var steget. Den kostede alt fra USD 4 til USD 6 for en gallon, alt afhængig af, hvilken stat vi købte den i. Prisen på lejebil var steget ret voldsomt, vores fordel var, at vi bestilte bilen sammen med vores flybillet hos British Airways og dermed sparede en del penge men til gengæld, var vores opgradering af bilen dyr.
Mad og overnatningen var bestemt også steget men ikke så voldsom som vi havde frygtet. Årskort til alle nationalparkerne kostede stadig USD 80. Selvfølgelig var priserne højere i storbyerne men ”ude på landet” var det stadig billigere at leve end i Danmark.
Tips til rejseforslag road trip Chicago – Dallas
- Det er bedst at køre dette road trip i for – og eller efterårs månederne, der er temperaturen mest behagelige og vejret ofte godt.
- Du skal forvente lave temperaturer i den nordlige del.
- Tjek om det er tornado sæson og hvis, så vær forberedt på, at du kan støde ind i dem.
- Husk at afsætte nok tid af, så du kan nyde oplevelserne.
- Hvis du skal besøge mere end 3 nationalparker, kan det betale sig at købe et årskort til alle nationalparker for USD 80, det gælder også til monumenterne.
- Tøm din bil inden du forlader den.
- For at komme i ned i grotterne i Windcave nationalpark, skal du bestille billetter på forhånd.
- Hvis du vil opleve at longhorns gå gennem gaderne i Fort Worth, sker det hver dag kl. 11 og 16.
- Hvis du vil deltage i en konkurrence om at spise Texas største bøf, kan du gøre det på The Big Texan Steak i Amarillo.
- Oplev et stykke af Route 66 i downtown Amarillo.
- Du kan se enorme flokke af bisoner i Custer State Park
- Stop i Byen Mitchell hvis du vil opleve verdens eneste Corn Palace.
- Hvis du vil se en historisk mineby skal du køre til Deadwood
- Tag frakørsel frakørsel 263 og 265 Interstate 90 ved byen Chamberlain på turen gennem South Dakota og oplev statuen Dignity of Earth and Sky.
Chicago
Praktiske råd
- Husk at søge ESTA inden din rejse til USA – læs her hvordan.
- En duffel er praktisk til et road trip – læs hvorfor lige her.
Anbefaling
Rejseforslag road trip i Chicago – Dallas, kan vi helt klart anbefale dig at køre. Det er anderledes, smukt, varieret og viser dig USA`s mangfoldighed. Den smukke natur, de lange øde strækninger over de store sletter, de hyggelige byer, det mangfoldige dyreliv og charmende Chicago, gør dette road trip til noget helt særligt.
Inspiration og beskrivelser
- Oplevelser i Wisconsin.
- Oplevelser ved Mississippifloden.
- 24 timer i Minneapolis.
- To vandfald i Minnesota.
- Havbunden stiger op i Badlands National Park.
- Verdens eneste Corn Palace.
- USA’s største flok af bisoner i Custer State Park.
- Storslået natur i Black Hills.
- Fire præsidenthoveder ved Mount Rushmore.
- Oplevelser i Wind Cave Nationalpark.
- Deadwood den gamle mineby.
- 12 oplevelser i South Dakota.
- Oplevelser i Nebraska.
- Oplevelser i Kansas.
- Anmeldelse af The Big Texan Steak Ranch.
- Oplevelser i Amarillo og omegn.
- Oplevelser i Dallas.
- Overnatninger på road trip Chicago – Dallas.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
2 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Another visually stunning posts. Your passion for travel and exploration shows! Love Chicago and enjoyed the few times I visited Dallas. The question is…Did you guys buy matching cowboy boots and hat? 🙂
Hi Lissette
Thanks for your visit and comment 🙂
Thanks so much, glad you liked it.
Chicago is one of our favorite cities in the United States. It is such a beautiful and exciting city.
Ha Ha no, but we might have to do it next time 😉