Rejseforslag Togrejse – 3 Polske Perler
Rejseforslag Togrejse – 3 Polske Perler, her giver vi dig vores bedste tips til besøg i byerne Gdansk, Warszawa og Krakow. De er alle byer med masser af oplevelser og som ligger i kort togafstand fra hinanden. Byerne vil fortælle dig gode historier, vise dig spændende arkitektur og har masser af attraktioner.
Varighed minimum 7 dage
Start Gdansk – Slut Krakow
I dette Rejseforslag Togrejse – 3 Polske Perler, vil vi foreslå at bruge mindst 7 dage og optimalt 10 dage. Rækkefølgen på besøgene, kan selvfølgelig ændres, hvis andet passer dig bedre. Du kan også starte i Krakow og slutte i Gdansk. Rejsen vil også kunne forlænges yderligere, hvis du ønsker at besøge flere Polske byer.
Rejseforslag Togrejse – 3 Polske Perler
- Fly København – Gdansk (55 minutter- direkte)
- Ophold 2 dage i Gdansk
- Tog fra Gdansk – Warszawa (2.30 timer)
- Ophold 2 dage i Warszawa
- Tog Warszawa – Krakow (2.10 timer)
- Ophold 2 dage i Krakow
- Fly Krakow – København (1.30 timer – direkte)
Transportudgifter
- Togbillet Gdansk – Warszawa. På 1.klasse omkring DKK 150 og på 2. klasse omkring DKK 85.
- Togbillet Warszawa – Krakow. På 1. klasse omkring DKK 140 og på 2. klasse omkring DKK 80.
- Flybillet København – Gdansk fra DKK 500 – 900 direkte men kan ofte fås billigere.
- Flybillet Krakow – København fra DKK 300 – 600 direkte men kan ofte fås billigere.
Prisniveauet i Polen
Priserne i Polen, er omkring en 1/3 del, af hvad det er i Danmark. Polen er faktisk blevet kåret, som det land i Europa, hvor du som turist, får mest for dine pengene. Dermed kan dette rejseforslag togrejse – 3 Polske perler, gøres for meget rimelige penge.
Eksempler på priser i Polen:
- Du kan nemt bo på en 5-stjernet hotel for under DKK 1.000.
- Taxa start takst DKK 10 – 5 DKK pr. kilometer.
- 3 rettes menu, på en bedre restaurant med vin DKK 200.
- Entreen museum DKK 40-50
- En-zones transport billet DKK 6
Gdansk
Den smukke by ved Østersøen, indbyder til et besøg. Nyd den smukke havnepromenade ved floden i Gdansk. Drik en kop kaffe, på en af de mange hyggelige cafeer og indsnus den pulserende stemningen. Se den gamle mastekran, besøg det Maritime Museum eller spis autentisk polsk mad, på en af de mange restauranter.
Lav dine indkøb sammen med de lokale i markedshallerne, se det smukke rådhus og lad dig fare vild i de mange sidegader. Nyd de smukke bygninger med masser af detaljer på Lange Gade og Lange Torv eller køb et ravsmykke i en af de mange juvelerbutikker.
Spis en lækker burger på Orginal Burger, gå indenfor i Maria kirken og måske en tur op i det 105 klokketårn. Lær og mærk historien og gå i solidaritetens fodspor. Se mindesmærket, det historiske Stocznia skilt og den spændende udstilling, på Europæiske Solidaritet Center.
Der er masser af oplevelser, til mange dage i Gdansk. En smuk by, som er hyggelig at bevæge sig rundt i og hvor alle oplevelserne er i gåafstand.
Overnatning
- Hotel Radisson Blu Hotel Gdansk. Læs her vores anmeldelse.
Tips til dit besøg i Gdansk
- Læg mærke til alle mange detaljerne, på de gamle hustage og de smukke nedløbsrør.
- Gdansk bedste burger kan du spise på Orginal Burger. Læs her vores anmeldelse.
- Aftal altid en pris med taxachaufførerne ellers tjek om taxameteret sættes til.
- Gå igennem – opdag og oplev alle de mange porte i Gdansk.
- Den bedste restaurant, som serverer polske specialiteter er Gdanski Bowke. Læs her vores anmeldelse.
- Shop lokale specialiteter sammen med de lokale i markedshaller.
- Besøg det imponerende Solidarity Museum, som fortæller en spændende historie. Læs her om vores oplevelse.
- Besøg den imponerende Maria kirke og tag op i det 105 meter høje klokketårn.
- Læs her om alle vores oplevelse i Gdansk.
Warszawa
Warszawa er Polens hovedstad som blev næsten helt udslettet, under 2. verdenskrig. I dag er det en moderne metropol, i en rivende udvikling. Her oplever du byggekranerne på konstant overarbejde og det ene imponerende byggeri efter det andet, skyder op i stærkt kontrast til de kønsløse forstæder.
Museet Warsaw Rising fortæller dig om Warszawa opstanden, hvorimod POLIN Museum for de Polske Jøders Historie fortæller dig jødernes historie. Måske du vil besøge, det meget anderledes museum Neon Museum, i et hipt kvarter som viser dig gamle neonskilte fra det socialistiske Polen.
I Stare Maistro som er den gamle bydel i Warszawa, går du ad kringlede gader på toppede brosten. Se den ukendte soldats grav, kirker, bymuren og præsidentens embedsbolig. Nyd din kaffe på torvet, imens du kigger på det røde kongeslot torvet og bymuren.
Shop på de mange hyggelige torve, køb polske delikatesser eller nyd en luksus middag for få penge på en af de mange hoteller. Snus til stemningen i byen, lad dig rive med af udviklingen og opdag denne spændende hovedstad.
Warszawa er en overset hovedstad i Europa men den er bestemt værd at besøge. En by med et velfungerende offentligt transportsystem med både metro, bus og sporvogne. Warszawa giver dig muligheden, for at få flere dages oplevelser.
Tips til dit besøg i Warszawa
- Tag elevatoren op i Kulturpaladset og få en smuk udsigt. Entreen kan kun betales kontant
- Drik en kop kaffe på en af de hyggelige konditorier i Stare Mesto.
- Besøg Museet Warszawa Rising og lær mere om Polens historie. Gratis adgang om søndagen. Læs her om vores oplevelse.
- Spis rigtig god italiensk mad på af Restaurant Parmizzano’s på Marriott hotel. Læs vores anmeldelse her.
- Se de mange neonskilte fra det socialistiske Polen på Neon Museum. Læs her om vores oplevelse.
- En imponerende bygning og spændende fortælling får du på POLIN Museum for de Polske Jøders Historie. Gratis adgang om torsdagen. Læs her om vores oplevelse.
- Husk at aftale en pris, hvis du kører taxa.
- En del af metrostationerne er attraktioner i sig selv.
- God mad til rimelig få pengene kan du få på Meza Restaurant på Hilton Warszawa. Læs her vores anmeldelse.
- Læs her om alle vores oplevelser i Warszawa.
Overnatning
- The Westin Warsaw Hotel. Læs her vores anmeldelse.
- Hilton Warsaw Hotel and Convention Centre. Læs her vores anmeldelse.
Krakow
Krakow en smuk historisk by, der emmer af god stemning. Den er nok, en af de smukkeste byer i Polen. Byen har mange smukke historiske bygninger som er rigtig godt velbevaret. Den blev ikke ødelagt under krigen, som desværre var tilfældet, for så mange andre byer i Polen. Krakow har ca. 750.000 indbyggere og ligger ved floden Wisla.
Krakow er den næststørste by i Polen og har tidligere været både hovedstad og kongeby. I 1978 kom Krakow på UNESCO verdensarvsliste, som bevaringsværdig.
Besøg markedspladsen som er en af største i Europa, køb dine souvenirs i de gamle markedshaller som stammer helt tilbage til år 1.300, stop op ved Marikirken med sit 82 meter høje spir, gå indenfor og se et af verdens smukkeste altre som stammer fra middelalderen.
Oplev kongeslottet som ligger og troner oppe på højen og få en smuk udsigt over byen. Tag på en gåtur i det jødiske kvarter, nyd din kaffe på en af mange hyggelig cafeer og nyd byens arkitektur og den 1.000 år gamle historie.
Krakow er bestemt en smuk by med flere dages oplevelser. I kort afstand fra byen har du muligheden for at opleve saltminen og de forhenværende koncentrationslejre.
Tips til dit besøg i Krakow
- Du kan ved Mariakirken opleve at en trompetist giver et signal mod de fire verdenshjørner hver time.
- Spis et måltid på Restauracja Cafe Oranzeria og få en imponerende udsigt til floden og kongeslottet. Læs her vores anmeldelse.
- Få et indblik i 2 verdenskrigs grusomheder og besøg Auschwitz og Birkenau. De ligger 60 km. fra Krakow. Læs her om vores oplevelse.
- Hvis du besøger Auschwitz og Birkenau, anbefaler vi at komme så tidligt på dagen som muligt, inden alle turistbusserne. Husk at bestille billet. Læs mere om det her.
- Besøg den 700 år gamle Saltmine i Wieliczka som er opført op UNESCO liste som bevaringsværdig. Den ligger 15 km. fra Krakow.
- Husk at aftale fast pris hvis du skal køre i taxa.
- Vi lejede en taxa og aftale en fast pris. Han kørte os til Auschwitz og Birkenau.
- Du skal mim. afsætte 2. timer når du besøger Auschwitz og Birkenau.
- Læs her om alle vores oplevelser i Krakow.
Overnatning
- Sheraton Krakow Hotel. Læs vores anmeldelse her.
Tips til Rejseforslag Togrejse – 3 Polske Perler
- Du har mulighed for at vælge forskellige klasser på din togrejse.
- Vælg et overnatningssted som er i kort afstand til centrum – dermed får du mest ud af dit ophold.
- Der kan være ekstremt koldt i vintermånederne i Polen og der kan blive meget varmt om sommeren.
- Bedste rejsetidspunkt er forår – og eller efterår.
- Der er masser af andre muligheder for overnatning i forskellige prislejer.
- Der er ofte tilbud på flybilletter til Polen så hold øje med dem.
Vi håber at have fristet dig til at rejse til Polen med vores rejseforslag togrejse – 3 polske perler. Et land som vi selv har besøgt mange gange og som vi holder meget af. Udviklingen i landet er spændende at følge og Polen er bestemt et overset rejsemål.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
4 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Joojo!! nok fik du fristet 🙂 Til at besøge nye og gense byer 🙂
Krakow er en rigtig spændende by. Maria kirken var rigtig smuk, men den der trumpetist så vi ikke noget til. På vores tur rundt i det jødiske kvarter var vi også rundt i det der var ghettoen under WW2. Vi var også en tur på Schindlers fabrik. det er et kæmpestort museum, man skal være oplagt til museums besøg ellers er det lidt for tungt.
Saltminen nåede vi også, det var en oplevelse. Vi besøgte ikke KZlejren, jeg har besøgt Dachau i sydtyskland, det må være nok på den front.
Vi besøgte den bydel der hedder Nova Huta, det var et sjovt besøg. Nova Huta skulle være den ideele socialistiske arbejderby Link
Gdansk vil jeg rigtig gerne besøge. Og du sælger den altså meget godt 🙂
Warszawa har jeg på en måde allerede besøgt, men jeg har aldrig sådan rigtig set noget der 😮 2 nætter på deres kolde banegård tæller jo ikke når man tænker sightseeing 😀 Men det var da en spøjs oplevelse.
Så den har jeg også til gode.
Ja jeg synes også at tog er en fremragende måde at komme rundt i Polen på. Det er godt nok længe siden nu, i 99. Så det var godt at læse at det stadigvæk er en overkommelig måde at komme rundt på.
Hej Linda, tak for dit besøg og din kommentar 🙂
Glæder mig meget hvis jeg har fristet dig Linda, det er da det ultimative komplement.
Fuldkommen enig, Krakow en smuk by som vi desværre ikke fik udforsket nok. Vi besøgte byen i december/januar med bidende kulde og blæst. Men de mest populære ting, fik vi da oplevet også en gåtur i det jødiske kvarter. Schindlers fabrik var bestemt et sted, jeg gerne ville have oplevet men altid dejligt at have noget at vende tilbage til.
Læste dit indlæg fra bydel Nova Huta – lyder super interessant, der vil jeg gerne til en dag.
Gdansk skal du da bare snart besøge, Linda:-)
2 nætter på en banegård i Warszawa WOW det lyder ikke særlig rart. Du skal bestemt opleve byen – synes den er spændende med et mix af gammelt – nyt -øst og vest og i rivende udvikling.
KZ lejere og at besøge dem tærer på en – i hvert fald på mig. En underlig følelse vil gerne lukke øjene for de uhyrligheder der skete samtidig med at jeg mener at jeg bør se det med mine egne øje da det er en del af historien. Jeg må indrømme. Det berørte mig dybt i lang tid efter.
Tog er en super behagelig måde at komme rundt på 🙂
/Annette
Flott reiseforslag! Jeg har fremdeles til gode å besøke Warszawa, men de andre stedene har jeg besøkt. Jeg har gode erfaringer med Polen som reisemål, og kan lett anbefale andre å reise dit.
Hej Marianne, tak for dit besøg og din kommentar:-)
Tusind tak for de pæne ord, det sætter jeg stor pris på 🙂
Du har skrevet mange gode indlæg fra Polen, Marianne og ved at du holder af at rejse i Polen. Synes det er ret skønt land at være gæst i.
Warszawa skal du glæde dig til når den tid kommer, Marianne. Det er bestemt en meget spændende by at besøge.
/Annette