De bedste rejseoplevelser i 2017

Hermed de bedste rejseoplevelser i 2017 og de ikke så gode oplevelser. Vores 2017 var et fantastisk rejseår med mange spændende oplevelser. 2017 bød på et nytår i Polen, storbyer, to road trips, strandliv, Asiens gæstfrihed og hele to besøg til Tyskland. Vi besøgte 3 kontinenter, genbesøgt gode gamle steder og oplevede en masse nyt.

De bedste rejseoplevelser i 2017

Tilbageblik til 2017

Vi har tidligere i vores Godt Nytår 2018 fra OnTrip.dk skrevet om bloggens år. Et indlæg der fortalte, hvad der er sket med bloggen i løbet af året. Dette indlæg skal handle om vores rejser og de bedste rejseoplevelser i 2017.

Men hvordan skriver jeg egentlig om de bedste rejser, for et helt år. Det er jo nærmeste en umulig opgave, for hver rejse er special, helt sin egen og alle vores rejser, har alle sammen givet os gode oplevelser og minder. Men nu prøver jeg og samtidig er det en god måde for os, at reflektere over et rejseår og måske kan du blive inspireret af vores oplevelser.

Når udvælgelsen af rejser skal laves, er det ofte den sidste rejse, der står stærkest i erindringen, men ved nærmere eftertanke, var der faktisk rigtigt mange gode oplevelser hen over året.

Polen – Gdansk

Vores 2017 startede i Gdansk, hvor vi holdt nytår. Gdansk er ikke en by, som vi tidligere har besøgt, men byen overraskede positivt. Vi var taget til byen for at slappe af, forkæle os selv med et luksusophold på et lækkert hotel og ellers bare nyde byen.

Gdansk er ikke en stor by, men den har en gamle bydel, et spændende museum Europæiske Solidaritet Center, gode spisesteder og bare det at slentre rundt i byen, var en stor fornøjelse. Gdansk var en god by, at starte et nyt år i.

De bedste rejseoplevelser i 2017

Thailand – Khao Lak, Phuket og Bangkok

Foråret bød på en 3 ugers rejse til Thailand. Det var balsam for sjælen at komme ned til sol og varme, efter en lang vinter i Danmark og et genbesøg til Thailand er altid en fornøjelse.

Khao Lak

Vi fløj til Phuket og kørte derefter nordpå til Khao Lak, som er et område i Thailand, vi ikke tidligere har besøgt. Her var planen, at vi ville lidt ned i gear, slappe af og nyde livet, så vi havde bestilt en strandhytte i første række med udsigt til havet.

Men……. det skulle vise sig at være en stor fejl. Det der skulle have være en idylliske og romantisk strandhytte var, som at være deltager i realityshow, alle kunne glo direkte ind i hytten, så der ikke var noget privatliv. Ikke lige det billede vi havde.

Så indenfor et par timer stod vi tilbage i receptionen. Lang historie kort, så blev vi efter en samtale med manageren opgraderet til et lækkert hus med privat pool og stor terrasse. Den nye private pool villa, lå ikke i første række til vandet, men vi havde stadig udsigt til havet. Det var fantastisk og glæden ville da ingen ende tage. Det der virkede som en katastrofe, blev på et øjeblik til en af de bedste rejseoplevelser i 2017.

Ellers bød Khao Lak på lange hvide sandstrande, med svajende palmer, elefanter, skildpadder og lækker mad.

De bedste rejseoplevelser i 2017

De bedste rejseoplevelser i 2017

Phuket

Efter Khao Lak kørte vi i lejebil sydpå, for at få et gensyn med Phuket. Men det skulle vise sig, at være en stor skuffelse. Da vi sidst besøgte Phuket, for 13 år siden, var området stadig lidt uberørt og smukt.

I dag er Phuket blevet et sted med horder af turister, masser af turistfælder og skrammel overalt. Vi fik dog besøgt Den store Buddha og oplevet masser af natur, som altid kan løfte humøret.

De bedste rejseoplevelser i 2017

Billeje og kørsel i Thailand

Da vi landende i Phuket lufthavn, lejede vi en bil som vi brugte til at køre rundt i. Den gav os masser af frihed og vi fik set ting, vi ellers ikke ville have gjort. At køre bil i Thailand kræver, at du er knivskarp, forudseende, har mindst 20 øjne på vejen og et roligt sind. Hold da op, man skulle tro at enhver thailænder har et dødsønske med den kørsel de har.

De bedste rejseoplevelser i 2017

Bangkok

Fra Phuket tog vi et fly til Bangkok. I Bangkok stødte vi også på Maria, som nød byen sammen med os.

Bangkok er en by, som vi alle tre holder meget af og det er en af vores favorit byer i Asien. Som tidligere boede vi på vores yndlingshotel Rembrandt, nød den lækre thaimad, vores gade og fik oplevet det dødsensfarlige togmarked i Maeklong. Besøget i Bangkok var helt klart en af de bedste rejseopleveler i 2017.

De bedste rejseoplevelser i 2017

Belgien – Flandern

Jeg rejste alene til Belgien og sammen med mit rejseselskab, var vi på opdagelse i Flandern. Et område jeg tidligere har besøgt og som bare er så smukt. Denne gang var det byerne Brugge og Antwerpen der blev udforsket. To meget kontrastfylde byer, hvor Brugge er en smuk lille middelalderby, er Antwerpen en stor moderne storby. Byerne imponerede på hver deres måde og gav masser af gode oplever.

De bedste rejseoplevelser i 2017

To besøg til Tyskland

I rejseåret 2017 have vi to besøg til Tyskland, som vi holder meget af at rejse i. Tyskland er som rejseland undervurderet, hvilet er synd, for det er et land, der altid giver os nye oplevelser.

Kühlungsborn

Den Tyske Rivera blev besøgt på en forlænget weekend i kolde februar. Vi boede i den charmerende by Kühlungsborn. Byen er superhyggelig og vi boede på to forskellige hoteller med udsigt til havet. Kühlungsborn var et godt udgangspunkt for oplevelser i nærheden, blandt andet fyrtårnet i Bastor, den ældste badeby i Europa Heiligendamm og en hyggelig togtur med veterantoget Molli.

De bedste rejseoplevelser i 2017

Harzen

Et lille road trip i Europa, blev det også til. Vi pakkede bilen og kørte sydpå til Harzen i efteråret. Vores Harzen tur bød på smukke UNESCO-byer, højde oplevelser, gode schnitzler, dejlige tyske øl, et mine besøg og en hyggelig tur med et veterantog. Harzen er ikke kun for pensionister, det er en område med oplevelser for alle aldre og det bliver ikke sidste gang vi kommer på besøg.

De bedste rejseoplevelser i 2017

USA

Det er jo nærmest blevet en tradition, at vi rejser til USA mindst en gang om året og 2017 var ingen undtagelse. Vi havde 3 skønne uger i Guds eget land, hvor vi også have to jubilæer som skulle fejres undervejs. Det var vores 10 besøg i Las Vegas og vores 10 road trip i landet.

Vi fik oplevet en masse nye ting i Las Vegas. Men der blev også tid til, at genbesøge mange af de steder, som vi holder så meget af.

Vores road trip gav masser af spændende oplevelser, smukke naturoplevelser, fascinerede nationalparker og øde strækninger i indianerreservaterne. Men som i Las Vegas, holder vi også af at genbesøge områder når vi er på vejene rundt i USA. I 2017 blev det til et genbesøg med Hover Dam, Route 66, Grand Canyon og Zion National Park.

Men der var også masser af nye oplevelser, som kæmpekaktusser i Arizona, verdens største flykirkegård og de enorme sandklitter i White Sands. Vores rejse til USA var blandt de bedste rejseoplevelser i 2017.

De bedste rejseoplevelser i 2017

De bedste rejseoplevelser i 2017

De ikke så fede rejseoplevelser i 2017

Som rejseblogger sætter vi altid fokus på de gode oplevelser, men rejseåret 2017 bød også på et par oplevelser, som ikke var de bedste rejseoplevelser i 2017.

Sygdom inden min tur til Belgien

Et par dage inden jeg skulle rejse til Belgien, blev jeg lam i den ene side af ansigtet. Gys og min fantasi fejlede ikke noget. Havde jeg fået en hjerneblødning? Efter en tur på skadestuen og et hurtigt tjek, blev jeg henvist til en specialist dagen efter.

Jov, jeg var lam i den ene side af ansigtet, så meget kunne lægerne da blive enige om. Men ingen kunne forklare hvorfor, hvor det kommer fra og hvornår det ville forsvinde igen. Men heldigvis, var det ikke en hjerneblødning, men alligevel ret frustrerende. Næste udfordring. Jeg skulle rejse til Belgien dagen efter eller skulle jeg aflyse turen? Efter at have tænkt over det, valgte jeg, at leve er at rejse, som med piller i tasken var jeg afsted på vej til Belgien.

Men indrømmet, jeg var ikke køn at se på. Den ene side af ansigtet hang og mit ene øje kunne ikke blinke og løb konstant i vand (burde have haft klap for øjet). Derudover skulle jeg møde nye mennesker, med en mund der ikke kun smile og når jeg forsøgte det, lignede det mere en krampetrækning end et smil. For slet ikke at tale om, når jeg skulle spise. Skal vi ikke bare sige, at kønt var det ikke.

Men på trods af sygdom, havde jeg en rigtig god tur, hvor jeg kun sprang over de to tilbudte cykelture. Jeg havde besvær med balancen og som blind på den ene øje, var afstandsbedømmelsen ikke den bedste.

Efter et par måneder forsvandt lammelsen, lige så pludseligt som det var kommet. HURRA og tak for det.

De bedste rejseoplevelser i 2017

Syg i England

Jeg skulle til England i september og jeg glædede mig. Det var lang tid siden, jeg havde været i England og jeg så meget frem til at opleve Lake Distrikt, som skulle være så smuk.

Så forventningsfuld sætter jeg mig, efter en forsinkelse på 3 timer i flyet til Manchester en søndag eftermiddag. Men i det øjeblik jeg sætter mig i flysædet, kommer jeg til at lave et vrid med mit knæ. Det gjorde xh&%#¤% ondt og de næste to timer, som flyturen tog, sad jeg og frygtede, hvordan jeg skulle komme op af sædet igen.

Jeg har tidligere skrevet om denne uheldige oplevelser, så for at gøre en lang historie kort, tog jeg på hospitalet i Manchester og et fly hjem sent om aften. Så den smukke naturoplevelse til Lake Distrikt, blev i stedet til 24 timer med det engelske sundhedsvæsen i Manchester.

Efterfølgende har jeg haft en del problemer med knæet og først efter en lang smertebehandling, er jeg nu frisk igen. Men det tog næsten et halvt år.

De bedste rejseoplevelser i 2017

De bedste rejseoplevelser i 2017

Rejseåret 2017 gav os masser af fantastiske oplevelser, som på hver der egen måde var anderledes, forskellige og spændende. Vi fik mødt en masser spændende mennesker, fik nye venner og lærte en masse nye ting om vores smukke verden.

Vi ser tilbage på rejseåret 2017 med stor glæde og jeg bliver helt glad, når jeg tænker tilbage på alle de gaver af oplevelser, som vi er blevet beriget med.

Vi ser frem til masser af spændende rejseoplevelser i 2018.

Tak fordi du læser med.

De bedste rejseoplevelser i 2017

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejser

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center